Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Bliv dansk på højskole

Publiceret 13-11-2015

TENDENS Bliver man dansk af at gå på højskole? Stort set alle højskoler er ivrige efter at give plads til flygtninge, men der hersker ikke enighed om, hvad højskolernes opgave så er

Af Julie Melgaard Smidt

Fariba behersker et enkelt ord på dansk. "Hej." I første omgang er det tilstrækkeligt i mødet med de mange smilende ansigter foran højskolen. Men det har så afgjort også begrænsninger, når samtalen skal udvikle. Den første måned holder hun sig mest for sig selv. Sproget er svært. Hun er genert, og stress og sorg sidder stadig i kroppen på den 25-årige iranske flygtning, der for seks måneder siden kom over grænsen til Danmark. Nu er hun her. På Silkeborg Højskole, omgivet af unge danskere og fremmede ord.

Godt fire måneder senere er situationen en helt anden. Ordforrådet er markant større, og det er Faribas viden om, hvordan man indgår i fællesskaber i Danmark, også: Hvad det vil sige at være dansk. Faribas historie er ikke enestående, men der er langt imellem disse historier. Højskolerne har generelt ikke haft den store succes som integrationsinstitutioner. Politikere fra alle dele af det politiske spektrum hiver ellers fra tid til anden højskolekortet op af lommen, når der skal findes løsningsmodeller for en vellykket integration.

Den nuværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) mente ligefrem, at nytilkomne skulle tvinges på højskole, da han i 2012 meldte sig i rækken. "Jeg så gerne, at alle nytilkomne borgere i dette land var tvunget på et halvt års højskoleophold, hvor de lærte dansk, og hvor de lærte om kultur og tradition," lød det ordret fra Lunde Larsen, der på det tidspunkt var forskningsordfører. Dengang var det let for højskolerne at afvise ideen, som Lunde Larsen i øvrigt heller ikke havde opbakning til i sit eget parti, fordi den baserede sig på tvang. Et højskoleophold må og skal altid være frivilligt. Indsatsen har været begrænset.

En ny tidsånd

Men mennesker på vandring langs E45 fik danskerne til at vågne op - også de danske højskoler. Tidsånden er skiftet, og i dag er stort set alle højskoler i gang med eller planlægger at yde en aktiv indsats for flygtninge ved blandt andet at tilbyde kurser og pladser, viser en ny kortlægning, som Folkehøjskolernes Forening har udarbejdet. Og langt flere højskoler end tidligere ønsker at have flygtninge som en del af elevgruppen, lyder det fra foreningen.

Men hvad er det egentlig, højskolerne kan gøre for denne gruppe? Og bliver man mere dansk af at gå på højskole? Det mener Peter Gundelach, professor ved Sociologisk Institut i København: "Højskoler og efterskoler er ideelle steder at komme under huden på danskheden. For på højskolen lærer man, hvad det vil sige at være dansk - både på godt og ondt. Man får et engagement og får et indblik i samtalen og det personlige udviklingsprojekt."

Tilslut jer pagten

Viden om dansk kultur og historie skal stå centralt, mener forstander på Rønshoved Højskole Thue Kjærhus, der dermed tilslutter sig Lunde Larsens vision. For kun på den måde kan flygtninge blive en del af  "den danske pagt".
"Pagten blev skabt i kampen mod det multinationale før 1864 og færdiggjort  i anden halvdel af det 19. århundrede med forskydninger til det 20. århundrede, hvor Danmark blev en nationalstat med en homogen kultur, en særlig ånd og en grundtvigsk folkelighed," siger han.

"Den sociale pagt blev formet af Septemberforliget 1899, der grundede aftalesystemet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Det er grundstenen i den danske model og som er unik for Danmark. Det er derfor nødvendigt, at flygtninge kender de danske traditioner, kultur og historie for at kunne tilslutte sig pagten og varetage den. Det er nemlig ikke alle, der hører til folket. Det gør man kun, hvis man har en bevidsthed om sin historie og sin kultur og kristenheden. Jøderne har for eksempel tilsluttet sig den danske pagt. De er ligeså danske, som vi andre. Det handler om noget bevidsthedsmæssigt og ikke om flag og statsgrænser, som Dansk Folkeparti mener eller alene om statsborgere som det Radikale og venstrefløjen reducerer problematikken til."

Ifølge Thue Kjærhus kan flygtninge sagtens blive en del af den danske pagt, og et religionsskifte er langt fra nødvendigt. "Der er kun tale om en åndelig og praktisk indføring. Og det gælder ikke kun flygtninge, men alle danske borgere, der er indifferente over for historien og den danske model. De må og skal tilslutte sig pagten. Ellers får vi et parallelsamfund, der er meget intolerant" Og højskolen har en stor udfordring og opgave, når folk kommer til Danmark, mener han. "Vi skal gøre alt, hvad vi kan for, at de nytilkomne bliver en del af pagten. Men det forudsætter, at vi alle har en vilje til at de tilslutter sig den, og det synes jeg ikke alle har," siger han.

Danskhed døgnet rundt

For Fariba Arghavan, der var elev på Silkeborg Højskole tilbage i 2013, gav højskoleopholdet et intenst indblik i en ny kultur. Et par aftener om ugen gik hun på sprogskole, men ellers fungerede hun på lige fod med de andre elever og fulgte kurserne i kunst, fotografi, litteratur og filosofi. De første måneder på skolen var præget af en sproglig barriere og et betydeligt kulturchok. "Det hele var så anderledes. Men efter et par måneder kunne jeg sproget bedre, og det åbnede for venskaber og en ny forståelse af den danske kultur. Jeg lærte meget om, hvordan danskerne tænker, og hvordan de forholder sig til hinanden," forklarer Fariba, og tænker tilbage på en særlig pinlig oplevelse fra den første tid på højskolen.

På vej til frokost ser Fariba en af sine nye venner tværs gennem spisesalen, vinker til ham og råber "jeg elsker dig Jonas!" "Alle vendte sig om og kiggede mærkeligt på mig," griner hun og forklarer: "Men på persisk bruger vi ofte kærlige vendinger. At sige 'jeg elsker dig' har ikke samme betydning som i Danmark. Det siger vi til alle vores venner. Oplevelsen lærte mig om kulturelle forskelligheder, og hvor vigtigt det er at kunne tolke dem. I løbet af min tid på højskolen fik jeg indsigt i det danske, der handler om det sproglige, og om hvordan man agerer, for her kunne jeg iagttage det døgnet rundt."

Tag verden ind og bliv en anden

Det er dog ikke altid, det lykkes at gøre flygtninge til en integreret del af fællesskabet, forklarer Ole Toftdahl, højskoleforstander på Ry Højskole.
"Det afhænger meget af, hvorfor man er her. Vi har haft internationale elever, der ikke er her for at blive en del af et dansk fællesskab, men fx for at få en europæisk uddannelse." Men når det lykkes, er det meget værdifuldt, for det er netop i mødet med den anden, vi udvikler os som mennesker og samfund, mener han. "Jeg synes, vi i Danmark har for travlt med at gøre nytilkomne til danskere i stedet for at opdage, hvad de kommer med. Det er en misforståelse, når mange giver udtryk for, at højskolens rum skal bruges til sådan et formål."

Formålet med flygtningenes ophold på en højskole skal ikke være at lære om dansk kultur og historie. De skal selv finde deres formål, og hvad de ønsker at tage med sig fra deres ophold. "Det er en fri skole, og det betyder, at eleverne selv må bestemme, hvad de tager med derfra. Hvad, de får ud af det, er ikke vores ansvar. Det gælder både danske og udenlandske elever. Vi tilbyder en række fag, og så må de selv få det ud af det de søger. Hvis vores opgave pludselig var at indføre dem i danskheden, så ville den ide være ødelagt, og vi ville misforstå højskolens rum," siger han.

Men ønsker man en genvej til at blive medborger i det danske samfund, og kommer man på en højskole med det formål at lære de danske 'koder', er der gode muligheder på højskolen, blandt andet på grund af kostskoleformen. "Man kan godt blive dansk af at gå på højskole. Man kan også vælge at blive liberalist, vegetar eller forelsket. Det kommer an på, hvilken opmærksomhed man har på, hvad man skal have ud af sit ophold. Højskolen skal være et sted, hvor man åbner sig, tager verden ind og bliver en anden," siger han.

Højskole kan ekskludere

Trods Ole Toftdahls ideal om åbenhed, er det ikke altid det billede, der tegner sig udadtil. Professor Peter Gundelach peger på, at højskolekulturen i sig selv også kan virke ekskluderende: "På højskolen fremstår det tydeligt, at man åbenbart skal kunne sangene og kunne fortælle myterne om det danske for at blive betragtet som værende rigtig. Der er en lukkethed og traditionsbundethed, det kan være svært at overtræde, og det kan have negative effekter - ikke kun for flygtninge, men også for nogle danske elever," siger han.

Fariba Arghavan medgiver, at kontakten til danske elever kunne være svær at etablere. "Det er altafgørende, at man har en åben indstilling og ønsker at lære nyt, når man som flygtning kommer på en højskole. Du bliver selv nødt til selv at tage kontakt til de andre," siger hun.

To år efter sit højskoleophold er hun i fuld gang med en HF uddannelse, og gør sig mange tanker om integrationen i Danmark. "Man skal have respekt for den danske kultur og være nysgerrig - selvfølgelig skal man ikke glemme sin egen kultur og bare blive dansk. Man skal beholde sig selv - tage det bedste fra sin egen kultur og blande det med det bedste fra den danske kultur," siger hun.
Men mulighederne for integration skal også være til stede, og her kan højskolen være en del af løsningen, mener hun.