Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Forsigtig optimisme

Publiceret 12-11-2015

Den nye uddannelses- og forskningsminister har skrevet en afhandling om Grundtvig. Den giver anledning til en vis optimisme på oplysningens og åndsfrihedens vegne

Af Ole Vind, dr.phil, Grundtvigs Højskole

Det var en eftertanke værd på Grundtvigs nylige fødselsdag den 8. september, at Danmark i dag har en regering med en minister, der er Grundtvigforsker. Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (ELL) forsvarede i 2012 sin ph.d.-afhandling Frihed for Loke såvel som for Thor. N. F. S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv.

Afhandlingen er forsvaret ved det teologiske fakultet, men kan læses som et idehistorisk arbejde med aktuelt politisk sigte. Den analyserer Grundtvigs frihedssyn, som det blev til i takt med hans personlige udvikling og tidens samfundsmæssige forandringer, for sluttelig at konfrontere frihedssynet med det danske samfund i dag.

I 1820'erne var Grundtvig især optaget af religionsfrihed, idet han selv ønskede frihed for sin egen kristendomsforståelse inden for statskirken. Under sine englandsrejser 1829-31 mødte han en frihed, der var omsat i det praktiske liv, og hans frihedssyn blev udvidet til det politiske og samfundsmæssige.

>Der er ikke i sig selv meget nyt i denne analyse, der afrundes med 1848 og Grundtvigs kamp for den nationale frihed og danskheden. Nyt er det derimod,når ELL raskt springer 150 år frem i tiden for at sætte Grundtvigs tanker ind i den dagsaktuelle, politiske debat. Med citater fra politikere fra begge fløje gives der eksempler på, hvordan Grundtvig i dag bruges til at legitimere politiske holdninger fra religions- og ytringsfrihed over troskab mod danskheden til forsvaret for frie skoler, folkelighed og social lighed. Og afhandlingen opfordrer til at videreføre Grundtvigs kamp for åndsfriheden. Det sker efter et afsluttende kapitel, hvor ELL uforbeholdent tilslutter sig samfundsforskerne Tim Knudsen, Lars Bo Kaspersen og Ove Kaj Pedersens analyser af det danske samfund i det 21. århundrede. De ser et markant skifte for henved 25-30 år siden med en udvikling fra folkestyre og velfærdsstat til markedsdemokrati og konkurrencestat. En udvikling, der kan true eksistentielle frihedsværdier.

ELL beskriver konkurrencestatens værdibegreb som økonomisk, med kunde/bruger-begrebets erstatning af borgerbegrebet, deltagerdemokratiets svækkelse og øget overvågning. Dermed har man forladt den demokratiske ideologi,der prægede skole og uddannelse under nu undergraves af globaliseringen og det<>snævre fokus på økonomisk vækst. Konkurrencestaten betyder ifølge ELL, at et moralsk og eksistentielt menneskesyn erstattes af et opportunistisk menneskesyn. Det betyder en udfordring for de frie skoler, for forskningsfriheden og for universiteternes autonomi og i det hele taget for den enkeltes frihed og selvbestemmelse. Og som det tilføjes: åndsfriheden er demokratiets forudsætning.

Det vil blive spændende at følge ministeren fremover. Han har i interviews henvist til dannelsestænkere som Humboldt og Grundtvig, men regeringens politik peger i modsat retning: fremdrift, arbejdsmarkedsrettet specialisering og økonomiske incitamenter - konkurrencestatens opportunistiske menneskesyn.

Åndsfrihedens betydning forudsætter et kvalificeret åndsliv. At der værnes om den almene dannelse, der sætter ethvert speciale ind i en større historisk og universel sammenhæng. At der er råd til et humaniora med et eksistentielt menneskesyn. At der findes kunstnere, der tør udfordre al politisk korrekthed og al religiøs ortodoksi. At der findes mennesker, der er bundet af noget, der er større end dem selv.

"Frihed er et ord så glat som en ål", skrev Grundtvig. Det samme gælder jo mange ministerord. Men ELL's afhandling kan vel give anledning til en vis optimisme på oplysningens og åndsfrihedens vegne? Til lykke til ministeren med embedet og til lykke til Grundtvig med de 232 år!