Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Ild, røg og store armbevægelser

Publiceret 08-12-2016

Bodil Sofie Espersen fra Suhrs Højskole kombinerer vildskab med fordybelse, når hun sammen med sine elever slagter høns, dykker efter blåmuslinger eller sanker urter i naturen omkring København.

Fortalt til Zenia Søjberg

Jeg kalder mig akvatisk måltidsmager! Akvatisk, fordi mine yndlingsråvarer kommer fra havet. Måltidsmager, fordi jeg ikke er kok. Jeg elsker at lave mad, men jeg bekymrer mig ikke så meget om opskrifter og korrekte teknikker. Jeg er ikke så resultatorienteret. Dét, der betyder noget, er måltidet og den måde, man skaber og nyder måltidet sammen på. Når råvarerne smelter sammen med den natur, de kommer fra, og den natur de bliver spist i, er det helt fantastisk!

Der er en vildt eksotisk verden under havoverfladen. Man bliver overrasket over, hvor meget liv og hvor mange arter, der er. De sidste fire år har jeg været med til at arrangere en undervandsfestival på Ærø og Djursland, hvor vi er 50 mennesker, der bor sammen i en uge og så vidt muligt prøver at leve af, hvad vi kan fange og skyde med harpuner, samle på stranden og købe fra lokale producenter.

Jeg underviser i vildskab, der er et fag, der foregår i naturen og formes af naturen. Faget befinder sig i spændingsfeltet mellem vildskab og fordybelse. Vildskaben består i at have store armbevægelser, at smide hele råvarer på bålet, ikke at have så mange hygiejneregler og ikke bekymre sig om fine udskæringer eller små pynteblomster. Der er ild og røg, og det hele må gerne være lidt voldsomt, men det skal gå hånd i hånd med den fordybelse, man også finder i naturen. Der skal være rum til at reflektere, når vi sidder i en skov eller svømmer rundt under vandoverfladen. Hvor vild kan man være, uden at det bliver destruktivt, og hvor fordybet kan man være uden at miste sin energi? Dét er vildt fedt at udforske sammen med eleverne.

Vi er altid i naturen, når vi har 'Vildskab'. Vi sover i telt på Amager Fælled, sanker urter i Kystagerparken eller dykker efter tang og blåmuslinger i Amager Strandpark. Efter min mening skal vi ikke lave friluftsture til en skov i Nordjylland. Det kunne mange højskoler gøre bedre end os. Vi er en byhøjskole, og vi skal inspirere eleverne til at bruge by-naturen på en vild måde.

Vi spiser med hænderne - også selvom vi har jord under neglene. Det er en måde at komme helt tæt på måltidet på. Jeg har lavet en regel om, at jeg minimum en gang om ugen også skal spise med hænderne i privaten - og det tæller altså ikke at købe en shawarma!

Jeg bruger drab i mit køkken, fordi jeg mener, at det er vigtigt at lære vores kød at kende. Mine elever er altid med til at slagte høns. Det afføder en hel masse samtaler og refleksioner, og mange af eleverne bliver enormt påvirkede af det. Jeg kan mærke på de elever, der selv har hugget hovedet af en høne, at de virkelig har behov for at følge hønen helt til dørs. Så plukker de den selv, renser den selv og kræser om den, inden den ryger på bålet.

De bedste råvarer er gratis og let tilgængelige. Jeg er vild med blåmuslinger og tang og nogle af de urter og planter, som man selv kan sanke rigtig mange af - for eksempel brændenælder, havtorn og vilde æbler. Lige nu er jeg meget glad for østers. Den er frygtindgydende, ekstravagant og ydmyg på en gang, og det er en stor oplevelse for eleverne, når de skal kæmpe med at få den op. Den er nærmest en fæstning, og når man så endelig får den op, er der det her helt fine nøgne dyr indeni. Det er en stærk kontrast, som er sjov at fordybe sig i.

Det bedste ved højskolen er, at det er en platform for eksperimenter. Det er ok, at jeg ikke ved alt om et emne, for der er rum til, at eleverne og jeg sammen kan researche og i fællesskab finde ud af, hvad vi gerne vil. Jeg elsker, at jeg kan dele det, jeg brænder for med nogle nysgerrige mennesker, der også synes det er spændende.

Det der med at være en autoritet kan af og til være en udfordring for mig, når jeg er så tæt på eleverne aldersmæssigt. Det er fedt, at højskolen er så fællesskabsorienteret, for det kan ens autoritet godt læne sig op ad. De skal jo ikke høre efter, hvad jeg siger for min skyld, men for fællesskabets og deres egen skyld, og det forstår eleverne godt. Jeg kan mærke, at min undervisning bliver bedre, jo mere jeg er sammen med eleverne uden for skoletid. Det giver en dybere relation, og det er rigtig højskole.

Blå bog

Bodil Sofie Espersen, lærer på Suhrs Højskole, 26 år gammel.

Underviser i 'Vildskab' og 'Urban selvforsyning' og uddanner madambassadører i projektet Madfællesskaberne.

Arbejder også som undervandsguide hos WWF og koordinator for skoletjenesten i Maritime Nyttehaver.

Uddannelse fra RUC, Bachelor i kommunikation og geografi.

Bor i et 6 mand stort kollektiv i en husbåd i Sydhavnen i København. Voksede op i en mad- og naturglad kernefamilie i Hvidovre.