Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Vender højskolen ryggen til landbruget og landmanden?

Publiceret 07-12-2016

Højskolen var fra starten i midten af 1800-tallet og til efter anden verdenskrig gårdmandsstandens højskole. I dag vender højskolen ryggen til landbruget - personificeret ved forstander Jørgen Carlsen, skriver gårdejer Jens Simonsen.

Af gårdejer Jens Simonsen, Hejls

Højskoleforstander gennem 30 år på Testrup højskole, Jørgen Carlsen, skrev en klumme i Kristelig Dagblad den 22. februar i år. Citat:

"Det konventionelle landbrug har spillet fallit - både set i forhold til brugen af pesticider, bæredygtigheden i miljøet, til afvandingsproblematikken og kvælstofudledningen, dyreetikken og folkesundheden (faren for antibiotikaresistens). "

I højskolekredse er Jørgen Carlsen ikke en hr. hvem som helst, han er sågar blevet kaldt "højskolens grand old mand". Og ikke bare det, han er også medlem af Det Etisk Råd.

Han vil sikkert sige, at citatet ikke er rettet mod landmændene, men at det er produktionsmetoderne, som er under kritik.

Men - men, landmænd, der har spillet fallit i brugen af pesticider (sprøjtemidler), mishandler miljøet, lader hånt om afvandingsproblematikken og kvælstofudledningen, behandler dyrene dårligt, og blæser på folkesundheden. De hører vist ikke til "Guds bedste børn".

Hvordan var højskolens forhold til landbruget i gamle dage? De gamle dage var ikke nødvendigvis gode, men derfor kan det da være af en vis historisk interesse at grave lidt i fortiden.

Jeg er ud af en slægt, som nærmest er født ind i højskolen. Derfor opleves Jørgen Carlsens indspark måske ekstra sårende.

Hvordan var de tre ikoner i højskolens historie, Ludvig Schrøders, Jacob Appels og J. Th. Arnfreds, forhold til landbruget? Tre forstander med tilsammen 100 år på Askov Højskole

Ved min tipoldefar gårdejer Anders Simonsens begravelse i 1905, holdt Ludvig Schrøder, Askov, ifølge Kolding Folkeblad tale. Citat:

"Forstander Schrøder, Askov holdt en kort, men beåndet og gribende tale. Ludvig Schrøder mindes Anders Simonsen, som en af de første her på egnen, der stillede sig venligt til Askov Folkehøjskole "

Ud over det lille citat hylder Ludvig Schrøder Anders Simonsen for hans kærlig til hedesagen, opdyrkningen af heden og tilplantning af skov.

Ved min oldefar gårdejer Simon Simonsens begravelse i 1917 holdt forstander Jacob Appel, Askov Højskole, tale. I Kolding Folkeblad lyder referatet:

Efter at pastor Nørregård havde foretaget jordpåkastelsen talte forstander Jacob Appel, Askov.

"Jeg vil ved Simons Simonsen grav gerne bringe en tak fra den skole, han kom til som ung fra det fædrene hjem, og som han mindes med kærlighed til sine sidste dage".

Jeg kan forbinde citater til forstander J. Th. Arnfreds forstandertid, som knytter sig til min familie. Andre situationer, andre begivenheder, men med velvillighed over for et landbrug.

Hvad var det for en verden, højskolefolket og landbostanden levede i. Noget håndfast udtrykt af kirkehistorikeren P.G. Lindhardt.

"Andelsmejeriets skorsten, højskolens borge og de "frie" menigheders kirkespir er i lige grad bevægelsens symboler; uanset om man anlægger økonomiske, kulturelle eller religiøse perspektiver drejer det sig om de samme mennesker. Grundtvigianismen var og forblev gårdmandens religion; det var en mægtig styrke at have rod i en klassebevidst stand, styrket af økonomisk opgang og socialt fællesskab"

Landbokulturen var også i høj grad en politisk kultur. Partiet Venstre var gårdmandsklassens parti. Ved valget i 1950 fik Venstre 43 medlemmer i Folketinget, og af disse var 20 gårdejere, og fire andre var landbrugskonsulenter eller landbrugsskolelærere.

I 2016 er tallet 0.

Højskolen var fra starten i midten af 1800-tallet og til efter anden verdenskrig gårdmandsstandens højskole. Dens ensidighed kan vi sagtens med nutidens øjne kritisere. Dens ensidighed i elevernes baggrund, den herskende politiske opfattelse med Venstre i centrum, og bønder som noget særligt, med en særlig værdi.

Man kunne let lukke sig om sig selv. Egentlig ikke rosværdigt. Det gav selvtillid og selvværd, som kunne være påkrævet i højskolens barndom i sidste halvdel af det 18. århundrede

Hvordan er så højskolen indre liv i 2016? Er Jørgen Carlsens citat dækkende: "Det konventionelle landbrug har spillet fallit"? Det konventionelle landbrug omfatter 90% af det landbrug, som findes i Danmark - uden for højskolens tykke mure.

Jeg tror, mange højskolefolk vil nikke anerkendende til Jørgen Carlsens holdning.

I Højskolebladet skriver man: "Højskolelærere er vilde med Alternativet. 14% af landets højskolelærere og forstandere vil stemme på Alternativet ved det kommende Folketingsvalg, og 90% af lærernes stemmer går til rød blok."

Alternativet med 14, Enhedslisten med 17 og Radikale Venstre med 21, så har vi flertal - 52%!

Disse tre partiers folkevalgte ville klappe i deres hænder over Jørgen Carlsen mening om det konventionelle landbrug.

Man behøver ikke engang at regne SF's 9% med. Venstre glimrer med 8%. Dansk Folkeparti er lige så sjælden som en enhjørning i naturen, partiet kan prale af at haveen, ensølle % tilslutning i den folke-lige højskoleverden. De Konservative har aldrig været særlig synlig i højskolen, men har dog 3 %.

Summa, summarum, Jørgen Carlsen citatet flugter fint med højskolens holdning til det konventionelle landbrug.

Hermed op til læseren. Vender højskolen ryggen til landbruget og landmanden?

NB: Jeg har lige, med fornøjelse, været en uge på Rødding højskole, sammen med landmænd M/K, alder + 60. Jeg kommer ofte på Rødding højskole og glæder mig over dygtig ledelse, og gode foredrag - tillykke - godt gået.