Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Til kamp mod folkeskolens afvikling

Publiceret 28-01-2016

BOGKRITIK: Peter Kemp i opgør med ånden bag folkeskolereformen. Han har skrevet en lidenskabelig bog, der er lille af omfang, men stor af emne

Af Egon Clausen, forfatter

Peter Kemp har skrevet en lille, betydningsfuld bog om den undergravende virksomhed, der i dag foregår i nogle af de institutioner, der altid har været
regnet for at være blandt de bærende kræfter i dette samfund. Den handler om skole og dannelse, og den er et opgør med ånden bag de seneste reformer af læreruddannelse og folkeskolen. Den vil "gerne medvirke til at mindske de skader, som ledende politikere meget ubetænksomt har forvoldt folkeskolen".

Sagen er, at den nye lov om folkeskolen betegner et brud med en tradition for skole og dannelse, der er flere hundrede år gammel. Peter Kemp skriver, at "Skolereformen negligerer både dannelsestraditionen i vores kultur og de krav, som verdenssamfundet i dag stiller til os".

Humboldts ideer om dannelse

Peter Kemp gør meget ud af at beskrive de idealer om dannelse, der stammer fra den tyske tænker Wilhelm von Humboldt, der i begyndelsen af 1800-tallet reformerede det prøjsiske skolevæsen, og som også blev en ledestjerne for uddannelsessystemet i Danmark. For Humboldt var formålet med skolens undervisning ikke blot en indlæring af viden, men også en oplæring til et liv som et socialt væsen. Det var denne form for dannelse, derikke blot skulle præge universiteterne, men også folkets skoler, og med hjælp fra bl.a. Grundtvig blev det også et ideal for folkeskolen, friskolerne, højskolerne og de højere læreanstalter i Danmark.

I disse år er hele denne tradition imidlertid ved at blive sat over styr. Det sker ved, at det sociale aspekt af dannelsen forsvinder, og i stedet for fællesskab sættes konkurrence. Skolen skal gøre eleverne kampklare ved at give hver og en af dem en kompetence, der gør det muligt at klare sig i konkurrence med andre. Skolens hverdag bliver derved præget af evalueringer, prøver og opfyldelse af mål og delmål.

Fra elev til kunde

Denne triste udvikling begyndte allerede i 1990erne, da Bertel Haarder som undervisningsminister gjorde, hvad han kunne for at modarbejde reformpædagogikken og dens idealer om demokratisk dannelse. Sagen var, at Danmark skulle have en stærk konkurrencekraft, og eleverne skulle være parate til at møde konstante fornyelser. I stedet for gruppearbejde og fællesskab skulle vægten derfor lægges på faglige kundskaber og videre uddannelse. Det medførte, at store dele af den tænkning om skole og samfund, der havde hersket lige så længe, der havde været en offentlig skole i Danmark, blev sat til side, og ord fra managementteorier og erhvervslivet trængte ind i skolens verden. Eleverne blev defineret som kunder. Viden blev defineret som en vare, der kunne erhverves af disse kunder. Skolen blev defineret som et læringsmiljø, og lærerne blev reduceret til en slags ekspedienter, der skulle lange den ønskede viden over disken. Alle skulle konkurrere med alle i en total, verdensomspændende krig om at vinde.

Konkurrencestaten

Peter Kemp skriver herom: "I denne konkurrencestat er det den kloge, der behersker den mindre kloge; her hersker alles kamp imod alle, dvs. dannelse er ikke humanitet, ikke et fællesskab, hvor man forholder sig til andre ved at give og modtage, men et samfund, hvor man kun holder fred med nogen, fordi de er ens allierede i kampen mod andre. Når man i denne konkurrencestat taler om medborgerskab og demokrati, er der kun tale om et fællesskab i kapløbet, og når man taler om lighed, er det kun en lighed ved startlinjen, ikke respekt og omsorg for andre, uanset hvor godt de klarer sig undervejs.

I modsætning hertil står den gode skole, som er en skole, hvor man lærer at leve sammen med andre, og hvor det er vigtigt at forstå det samfund og den kultur, man befinder sig i, først ens egen og så andres. Denne forståelse af kultur og samfund kan ikke ske uden indsigt i den fælles fortid, man har sammen med andre, dvs. i historien, og ikke uden forestillinger om de muligheder og farer, som lurer på ens eget samfund og ens egen kultur, ja, på verdenssamfundet og kulturerne i det hele taget."

En katastrofe

Det gælder imidlertid ikke mere. Det er som om, en katastrofe har fundet sted. Det er den katastrofe, Peter Kemp kalder til kamp imod. Han er rystet over den aktuelle udvikling. For første gang i folkeskolens historie er der intet højere formål end vækst, konkurrenceevne, produktivitet og øget forbrug. Der er ingen forestilling om noget andet end vækst. Væk er Grundtvigs tanker om livsoplysning som det vigtigste. Væk er de gamle pionerers syn på dannelse. Væk er tankerne om demokrati og fællesskab. Ordene står der stadigvæk, men stiller de sig i vejen for øget vækst, må de vige.

Peter Kemp skriver: "I den seneste reform har man glemt, at indøvelse af færdigheder som læsning, skrivning og regning må forenes med tid til opdragelse til social ansvarlighed, humanitet og vidsyn og til at give den enkelte elev frihed til kritik, kreativitet og selvstændiggørelse […] Man har glemt, at pædagogiske institutioner ikke blot kan være fagskoler, hvor læring er en tvang, men må være kulturinstitutioner, hvor læring er en lyst [...] Imidlertid kan den velfærdsstat, som alle politikere hylder, ikke kun være en stat med økonomisk og materiel velfærd. For når den reduceres til noget rent økonomisk, vil den før eller siden bryde sammen af mangel på sammenhængskraft. Den ender i alles kamp imod alle." Peter Kemps bog er lille af omfang, men dens emne er stort, og den er skrevet med en mærkbar lidenskab, for sagen går ham på, og sådan som han skriver, er man ikke i tvivl om, at den vedrører os alle.

Peter Kemp: Løgnen om dannelse - Opgør med halvdannelsen
Tiderne Skifter 2015, 132 sider, kr. 199,-