Af Andreas Harbsmeier
Gennem de seneste ti år er der kommet flere og flere elever på landets højskoler. Den tendens fortsætter ifølge nye tal fra Kulturministeriet. På de lange kurser er der en stigning i elevtallet fra 2014/15 til 2015/16 på 5,8 %. Det betyder, at der i skoleåret 2015/16 var ca 10.000 elever på et langt højskoleophold.
Ser man lidt længere tilbage er der en stigning på mere end 10 % gennem de sidste 5 år.
"Det er jo glædelige tal. Først og fremmest fordi de viser, at flere og flere unge vælger højskolen til," siger generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, Niels Glahn.
I samme periode har højskolerne imidlertid også været udsat for flere omgange besparelser.
"For højskolerne kan det også betyde, at de kan indhente lidt af det efterslæb på vedligehold og renovering, der er blevet oparbejdet gennem mange år," siger Niels Glahn med henvisning til, at det fortsat ikke er nemt at få en højskoleøkonomi til at hænge sammen - trods gode elevtal.
14 procent har ingen ungdomsuddannelse
Går man videre ned i tallene fra Kulturministeriet, viser de, at unge uden kompetencegivende uddannelse udgør 14 % af eleverne på de lange kurser. Det er en stigning på 1 % i forhold til året før.
Den største vækst ses hos de aktiverede elever (elever hvor kommunen skal dække alle omkostninger). Selv om de udgør en meget lille del af det samlede elevtal, er væksten på 18% i forhold til sidste skoleår.
For højskolernes ugekurser ser udviklingen noget anderledes ud. Antallet af årselever er stort set uændret i forhold til sidste år, mens tendensen ellers har været for nedadgående de sidste mange år.
* Elevtallet er her angivet som cirkatal, fordi opgørelsen fra Kulturministeriet bliver angivet i såkaldte årselever, hvor en årselev svarer til en elev i 40 uger, eller 2 elever i 20 uger osv. og omregnen til faktiske antal elever er et overslag.