Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

På barrikaderne i Putins Rusland

Publiceret 07-02-2017

19-årige Mark er Putin-tilhænger, mens 31-årige Andrey kæmper for mere frihed. De to russiske aktivister er dog enige om, at flere skal engageres i politik, for landet døjer med seriøse økonomiske udfordringer, skrappe repressalier fra Vesten samt en spirende politikerlede.

Tekst og foto Sofie Buch Hoyer, freelancejournalist og tidligere højskolelærer

Den unge russer Mark Kovalenko ved udmærket godt, hvordan man skal tale som politiker. Hans måde at svare i luftige fraser og argumentere ud fra makroøkonomiske principper giver tolken sved på panden.

Alligevel er det svært ikke at fatte sympati for den 19-årige ingeniørstuderende, der med sin drengede mimik og nystrøgne skjorte strutter af politisk ildhu og nysgerrigt spørger ind til danske samfundsforhold.

Politik har altid tændt en gnist og idealisme i Mark. Men det var først, da han for et år siden undersøgte de russiske ungdomspartiers værdigrundlag, at han sluttede sig til Molodaya Gvardia - "De Unge Vagter" - der er lillebror til den russiske præsident Putins regeringsparti, Forenet Rusland.

Ungdomsorganisationen er støt voksende i Marks studieby Skt. Petersborg og har nu ca. 2.500 medlemmer. Mark står i spidsen for en af byens lokalafdelinger i partiet, der arbejder for at indgyde den russiske ungdom patriotisme og stolthed over deres land.

"Jeg kæmper for et selvstændigt Rusland, og ingen skal beordre os til at gøre noget, vi ikke har lyst til," siger han.

"Lige nu kører der en informationskrig, hvor Rusland hele tiden bliver beskrevet meget aggressivt i de vestlige medier. Men I burde også forstå, at vi er villige til at gå dialogens vej," fortæller Mark, idet han springer op ad trapperne til moderpartiets lokaler for at hente en stak kampagnemateriale.

Jeg kæmper for et selvstændigt Rusland, og ingen skal beordre os til at gøre noget, vi ikke har lyst til.

Mark Kovalenko, 19 år, ingeniør-studerende og medlem af "De Unge Vagter"

Første voksne generation efter USSR

Et andet sted i Skt. Petersborg sidder den 31-årige entreprenør Andrey Sharkov og taster løs på sine to smartphones. Han er administrerende direktør i den lille chokoladevirksomhed Shokobox og vært på en business-podcast med over 60.000 månedlige lyttere på iTunes. Derudover fungerer han som ungdomsformand og kandidat for oppositionspartiet Partiya Rosta - Vækstpartiet, der blev stiftet i marts.

Andrey er født i Sovjetunionen, men vokset op i det moderne Rusland. Han bruger Facebook, Instagram og YouTube i sin kamp for mere frihed til erhvervslivet, gennemsigtighed i lovgivningen samt flere ressourcer til innovation og forskning.

"Vi har internet og er den første generation i Rusland, der kan gøre næsten lige, hvad der passer os," siger Andrey, hvis talestrøm galoperer derudad.
"Men det er, som om vores politiske ledere stadig lever i Sovjetunionen og tror, at vi er noget særligt og bør isolere os fra resten af verden. Vi behøver ikke længere tænke, at alle andre er fjender, som bare vil tage vores land og vores olie," siger han.

Ved valget i september var det som forventet regeringspartiet Forenet Rusland, der høstede over halvdelen af stemmerne og sikrede sig to tredjedeles majoritet i Dumaen. Det giver Putin en større parlamentarisk magt end nogensinde før. Kun tre andre partier kæmpede sig - ligesom ved sidste valg i 2011 - over spærregrænsen på fem procent, og samtidig bar folkeafstemningen præg af en historisk lav valgdeltagelse på lige under 50 procent.

Godt naboskab er vejen frem

Parolen i De Unge Vagter er "Handling - Oprør - Tillid - Ansvar". Men det er ikke kun, når russerne skal til stemmeurnerne, at Mark og de 35 unge, han organiserer lokalt, går på barrikaderne. Partiets mål er at aktivere den russiske ungdom ved at arrangere alt fra cykelparader og løbeture i de store byer til arrangementer for mindre børn og hvervekampagner ude i lokalsamfundene.
"Førhen var det normalt, at alle i et område kendte hinanden og talte sammen, ligesom deres børn legede sammen," fortæller Mark og viser billeder fra en skattejagt, de afholdt for nylig i byens Admiralteysky-område.

"Nu til dags er der mange, der ikke engang kender deres naboer. Derfor arbejder vi også for at bringe unge mere sammen for at øge kommunikationen mellem borgerne".

Mark mener, at regeringspartiet Forenet Rusland er det parti, der er mest handlingsorienteret. Det er derfor, han bruger det meste af sin fritid på politik.
"Alle andre partier - dem, der kalder sig demokratiske - er gode til at komme med kritik og siger, at alt er skidt i Rusland. De burde være lidt mere konstruktive", siger han.

Men ifølge Andrey fra Vækstpartiet befinder landet sig i en alvorlig krise. Han mener, at den russiske ungdom bør vågne op og indse, at særligt økonomien og frihedsrettighederne går fløjten i disse år.

"Jeg respekterer Putin for at have samlet Rusland i sin første præsidentperiode, da landet var økonomisk ustabilt. Men han burde lytte mere til folket. Han har vigtigere ting at tage sig til end at føre krig", siger han.

Nedskæringer gør Putin upopulær

Da Putin kom til magten i 2000, slog han sig op på at ville skabe bedre økonomiske vilkår for befolkningen. Nu står statsbudgettet til at dykke gevaldigt for andet år i træk, hvilket ikke mindst skyldes det globale fald i oliepriserne samt Vestens sanktioner mod Rusland i kølvandet på landets militære offensiv og indlemningen af Krim-halvøen i 2014.

Verdensbanken forudser i sin seneste prognose for Rusland et fald i BNP på et par procent, landets valuta står fortsat svagt, mens hver 7. russer - eller det, der svarer til cirka 20 millioner personer - lever under fattigdomsgrænsen.
Ifølge Mette Skak, Rusland-ekspert og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, kan Rusland ikke holde til den stilstand i investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning, som i mellemtiden er blevet normaltilstanden.

Rusland bruger lige nu af sine finansielle reserver, som sandsynligvis tømmes i løbet af et år til halvandet, vurderer hun. Samtidig svarer Putin igen med nedskæringer og fyringsrunder, hvilket har gjort ham upopulær blandt offentligt ansatte.

"Tusindvis af læger, ingeniører og andre højt kvalificerede specialister udvandrer fra Rusland i disse år, så landet malkes for talent - det er en seriøs trussel mod landets fremtidige økonomiske vækst. Rusland er i forfald som stormagt", siger Mette Skak.

For mange russere er politik en film - et eventyr, der bare kører i medierne, og som de tror fuldt og fast på. De er indhyllet i et falsk verdensbillede og opdager ikke, at vores ledere ser på os som hunde, der bare skal makke ret.

Andrey Sharkov, 31 år, entrepenør og kandidat for oppositionspartiet Partiya Rosta.

Politik er et eventyr

Men spørger man 19-årige Mark, er EU og USA's handelssanktioner mod Rusland som følge af Ukraine-konflikten faktisk en god ting. For det motiverer landet til at producere mere lokalt og derved øge selvforsyningsgraden, siger han i en rolig, diplomatisk tone. Han affejer samtidig de mange anklager om korruption og magtmisbrug, som klæber til Putin og hans administration.

"Vores præsident er en meget effektiv mand, der formår at prioritere alle sine gøremål. Han har mange talenter, kender til mange sprog og har et bredt netværk af folk omkring sig", lyder det fra Mark.

Omvendt peger Andrey fra Vækstpartiet på, at alt for få borgere kender til alternativerne i russisk politik.

"For mange russere er politik en film - et eventyr, der bare kører i medierne, og som de tror fuldt og fast på. De er indhyllet i et falsk verdensbillede og opdager ikke, at vores ledere ser på os som hunde, der bare skal makke ret".

I august viste en rundspørge foretaget af den russiske non-profit organisation Levada Center, at 87 procent af befolkningen ikke føler, de har nogen indflydelse på den politiske beslutningsproces i landet.

Internationalt omdømme skraber bunden

Ruslands kontroversielle rolle i det internationale samfund er ikke kun præget af Ukraine-konflikten, men også af landets militære intervention i Syrien sidste efterår, hvilket sendte diplomatiske chokbølger gennem NATO og den vestlige koalition.

Samtidig har Rusland kapret overskrifter i blandt andet Eurovision-konkurrencen på grund af landets forbud mod homoseksuel propaganda.

"Ruslands internationale omdømme er på et lavpunkt blandt vestlige regeringer. Vi er inde i en postmoderne kold krig," forklarer Rusland-ekspert Mette Skak.

"Men vi lever også i en tid med populisme på højrefløjen og anti-amerikanisme i brede kredse, så derfor er presset på Rusland for at ændre på deres indenrigs- og udenrigspolitik ikke særlig stærkt," siger hun.

Mark tror imidlertid på, at de politiske og kulturelle komitéer og organisationer, som helt eller delvist har udelukket Rusland på det seneste, snart vil indse, at de tog fejl.

"Alle ikke-politiske begivenheder bliver pludselig et spørgsmål om Ruslands politik. Jeg mener, man bør adskille politik, sport og musik og fokusere mere på, hvad fx artisterne eller atleterne er gode til," siger han og drøner videre ud i Skt. Petersborg for at møde nogle af sine partikammerater.

Marks forældre synes, han bruger for meget tid på politik og burde vende snuden mere mod bøgerne. Særligt hans bedstefar er ikke glad for hans politiske aktiviteter.

"Men det er, fordi han er kommunist…," griner Mark. Den unge Putin-tilhænger ville ønske, han havde meldt sig ind i regeringspartiet meget tidligere. Han har kun lige fået dun på hagen, og politisk hår på brystet, men han er sikker på, at det er her, hans fremtidige karriere ligger.

Imens forsøger entreprenøren Andrey skridt for skridt at gøre russiske unge mere bevidste om de muligheder, et mere udadvendt Rusland kan give dem. Løsningen er ikke revolution - "dem har vi allerede haft nok af", konstaterer han.

"Husker du Pink Floyds 'Us and Them'? Sådan skal det ikke være. Vi er nødt til at forstå, at regeringen er til for folket - ikke omvendt", siger Andrey.

"Men jeg er kun en lille business-mand. Jeg er nødt til at få flere med, hvis vi vil bo i et land, vi har lyst til at føre videre til vores børn," siger han.

SERIE: ØSTENS UNGE AKTIVISTER

Højskolebladet er rejst mod øst for at møde de unge, der driver deres samfund fremad i Rusland, Kina og Japan. Hvad kæmper de for? Og kan vi lære noget af deres kampgejst og syn på fremtiden? Dette er den første artikel i en serie på tre.

Læs reportagen fra Kina.

Læs reportagen fra Japan.