Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Mangfoldighed kommer ikke af sig selv

Publiceret 27-01-2017

De fleste højskoler har meget homogene elevgrupper – og langt størstedelen befolkes af unge med en almen gymnasial uddannelse i bagagen. Det har fået kulturministeren til at efterlyse større mangfoldighed på højskolerne. Men så længe skolerne har en klar profil, henvender de sig også til at afgrænset målgruppe, lyder det fra højskolerne.

Kulturminister Mette Bock mener, at højskolerne skal række ud efter en bredere gruppe af befolkningen. Foto: Bjarke Ørsted.

Af Andreas Harbsmeier

Højskolerne bør tilstræbe større mangfoldighed i elevgruppen, lød den utvetydige melding fra kulturministeren -  i tillægget til decemberudgaven af Højskolebladet og senest i Politiken . De såkaldte 4.g'ere udgør en meget stor andel af eleverne, og det vil klæde højskolerne at række bredere ud, mener Mette Bock.


Højskolebladet har nu undersøgt, hvordan det faktisk forholder sig med mangfoldigheden på højskolerne, hvis man alene ser på elevernes uddannelsesmæssige baggrund. Her viser tallene, at unge med en ungdomsuddannelse udgør langt størstedelen af eleverne på højskolernes lange kurser. Knap tre fjerdedele har færdiggjort en ungdomsuddannelse.


Det svarer ret nøjagtigt til andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse i dag. Generelt set svarer mangfoldigheden på højskolerne - hvis man vel at mærke kun definerer mangfoldighed ud fra uddannelsesbaggrund - altså ganske godt til samfundet som helhed.


Selv om der ikke findes nøjagtige tal for det, er det rimeligt at antage, at størstedelen af de unge med en ungdomsuddannelse på højskolerne har en STX (den almene gymnasieuddannelse) eller en HF med i bagagen, mens det er et fåtal, der har en HTX (teknisk gymasium) eller en erhvervsuddannelse.
Ser man på den enkelte skole, tegner der sig dog et noget andet billede. Langt de fleste fra gruppen af unge uden ungdomsuddannelse fordeler sig på ganske få skoler. Størstedelen af skolerne har en overrepræsentation af unge med ungdomsuddannelse.

Opfordring fra kulturministeren

Det er denne gruppe af højskoler, kulturminister Mette Bock retter sin opfordring mod. Hun er glad for, at tallene nu er lagt frem.

"Eleverne klumper sig sammen med dem, der ligner dem selv. Det er der jo ikke noget mærkeligt ved. Vi vil alle sammen gerne være sammen med nogle, der ligner os selv," siger Mette Bock til bladet. Netop derfor er det en god udfordring for højskolerne at række bredere ud.

"Det handler ikke om, at højskolen skal løse bestemte sociale opgaver. Højskolen skal ikke være en problemløser. Men højskolen bør afspejle det samfund, vi lever i," forklarer ministeren.

"Det handler om, at højskolerne skal række ud efter en bredere gruppe af befolkningen," siger hun uden at lægge op til et politisk initiativ.
"Det er jo ikke noget, jeg skal sidde og bestemme. Det er jo højskolernes eget valg. Men det er godt, at vi får en diskussion af det. Det handler om, at højskolerne skal skabe en kultur, hvor man tiltrækker mange forskellige mennesker, så eleverne kan få lejlighed til at diskutere med nogen, der ikke ligner dem selv. Og det er altså ikke bare et spørgsmål om økonomi, men også om tradition," siger Mette Bock.

"Det handler om at etablere en mangfoldighed, der må bygge på tanken om en fordomsfri, spændende samtale mellem mennesker, der er forskellige fra hinanden."

Vi kan rumme mere, end vi tror

Højskolebladet har talt med to af de skoler, der har en meget homogen elevgruppe. De er begge meget enige i, at mangfoldighed i elevgruppen er et ideal, højskolerne bør efterstræbe. Men ifølge dem begge ligger en del af forklaringen på homogeniteten i, at de som skole har en profil, der henvender sig til en særlig målgruppe.

Jasper Mortensen, forstander på Oure Højskole, hvor andelen af unge uden gymnasial baggrund er forsvindende lille, kunne godt forestille sig, at en del af højskolens fremtid kunne ligge i at dyrke mangfoldigheden mere. Men han har ingen aktuel løsning på, hvordan det skulle kunne lade sig gøre.
"Hvis man ikke har en profil og henvender sig til alle, så henvender man sig til ingen. Det er et dilemma, at når vi tilbyder noget bestemt, så henvender vi os til nogle bestemte grupper," forklarer Jasper Mortensen.

"Vi gør rigtig meget ud af at fortælle, at vi er for alle, og vi har løftet rigtig mange elever, uanset hvad deres baggrund måtte være. Men de, der kommer hos os, kommer meget ofte med den samme baggrund. Ikke fordi vi gerne vil det. Men vores profil er sådan, at hvis man ikke har noget, man brænder for, så henvender man sig nok ikke til os," fortæller han, og fortæller en historie, der alligevel nuancerer billedet.

"Vi fik en henvendelse fra en handicappet pige, der virkelig gerne ville være skuespiller. Vi havde lange drøftelser med lærergruppen, inden vi sagde ja til hende. Men det blev en kæmpe succes for alle, og det viste os, at vi kan rumme meget mere, end vi tror. Efterfølgende var vi lidt flove over, at vi overhovedet overvejede, om det nu var en god idé."

Også Rødding Højskole er en af de skoler med en meget homogen elevgruppe. Med fag som politik, journalistik og litteratur kommer elever, der tiltrækkes af skolens profil. Unge, der har akademiske uddannelser for øje. Alle skolens elever har en ungdomsuddannelse.

Anja Rykind-Eriksen, der er forstanderfrue på højskolen, fortæller, at det faktisk er et mål for skolen, at de har en bred elevsammensætning, men den profil, som skolen har, tiltrækker bare ikke den forskellighed, de gerne så.
"Vores faglige profil er meget boglig. Hvis elevsammensætningen skulle være bredere, ville vi være nødt til at sænke niveauet i undervisningen. Det er ærgerligt, men også en konsekvens af, at vi har en profil. Det handler om, at skolen rent fagligt kan tilbyde eleverne et niveau, som de efterspørger."

I stedet for at give køb på højskolens profil, har højskolen nu ti elever med flygtningebaggrund, som går på en særlig linje. Det er udtryk for et helt bevidst valg, der handler om, at de gerne  vil sætte de øvrige elevers liv i perspektiv.
Ifølge Anja Rykind-Eriksen er det ikke manglende formelle muligheder eller bureaukratiske forhindringer, der er årsager til, at elevgruppen ikke er bredere. Hvis højskolen besluttede sig for det, ville de også kunne få elever uden ungdomsuddannelse.

"Mulighederne er der, men det kræver, at skolen tager et aktivt valg om at henvende sig til den målgruppe. Vi har i stedet valgt at lægge indsatsen på flygtninge. Det handler om at tage en beslutning om, hvad man vil."