Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Eleverne skal vide, hvor jeg kommer fra

Publiceret 28-07-2017

PORTRÆT Tine Salling gik fra at danse på natklubben i weekenden til at være en af Danmarks førende urbane dansere. Nu underviser hun elitegymnaster og danseentusiaster i hiphop på Gerlev Idrætshøjskole.

Fortalt til Zenia Søjberg

Jeg har ikke gået til jazzballet som barn, men så musikvideoer og gik på juniordisc. Jeg er først og fremmest klubdanser, og jeg har altid været hende, der styrede musikken og stod på dansegulvet til alle fester. Hvis jeg nogensinde glemmer, hvorfor jeg danser, så skal jeg bare tage ud at jamme på en klub. Så er jeg ikke i tvivl.

Efter gymnasiet fik jeg den idé, at jeg skulle lave noget indenfor handel, så jeg gennemførte en etårig HH og fik det højeste gennemsnit på min årgang. I mellemtiden fandt jeg ud af, at den merkantile vej nok ikke var mig alligevel. Det var lidt akavet, da jeg til dimissionen trykkede rektor i hånden, og han spurgte, hvad jeg mon skulle bruge mine fine karakterer til, og jeg så svarede, at jeg ville være danser.

Som 22-årig flyttede jeg til Paris for at danse. Dengang tog alle dansere til New York eller L.A., men jeg ville lære at tale fransk og gå på mimeskole. På det tidspunkt oplevede Paris et breaking point inden for hiphop-kulturen, og jeg befandt mig midt i en vild udvikling af undergrundsdansen. Jeg var stadig en nervøs begynder, men da ingen anede, hvem jeg var, turde jeg træde ind i cirklen, og jeg blev en del af det urbane dansemiljø.

Hiphop handlede om attitude. Måden, man trådte ind til en dansetimme, var everything, dengang jeg gik til dans. Ens stil og vibe betød rigtig meget for det, man skulle ind og levere. Hiphop var noget, man var. Det var en livsstil, og det handlede ikke nødvendigvis om at være imødekommende. Hvis du var sej, så ville alle de andre dansere være ligesom dig. Det var en pakke, du solgte.

På højskolen fandt jeg ud af, at den tilgang overhovedet ikke holder her. Den virkede faktisk vildt intimiderende på eleverne. Nu gør jeg det stik modsatte og gør rigtig meget ud af at fortælle mine elever, at det slet ikke handler om, hvordan de gør det, eller hvordan det ser ud, men om de kan lide det.

Jeg tager eleverne med på natklub, når vi er på specialetur i New York. Jeg bruger mit netværk til at finde de fester, hvor alle de bedste dansere kommer. Det er fantastisk for eleverne at se den energi, der er i et klubmiljø, der handler om dansen og musikken og ikke om at drikke sig fuld, som det tit gør, når man går på klub i Danmark. Det er vigtigt for mig at vise eleverne det dansemiljø, jeg kommer fra. Det er tit, at eleverne ikke tør at sige, at de har danset før, hvis de ikke har gået til dans, siden de var små. Så spørger jeg dem, om de ikke har danset til fester og på klubber, og fortæller, at det altså også var sådan, jeg startede.

Højskoleboblen er tit god, men bare ikke, når der sker noget stort i verden, og vi ikke bemærker det. Jeg mener, enhver højskole bør have et debatfag - også kunst- og idrætshøjskolerne. Da det en sæson manglede i skemaet hos os, tog jeg udfordringen op, og nu underviser jeg i faget Aktuel debat. Det var lidt vildt i starten, for jeg troede, at eleverne forventede, at jeg havde svarene på alting. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det er ok, hvis jeg ikke lige kan huske, hvad justitsministeren hedder. Det er slet ikke det vigtige. Det vigtige er at sætte gang i debatten. Det har været en stor gave for min egen udvikling at tale med eleverne om andre ting end de emner, der for mig er fag- og kropsnørdede.

Bøf og rødvin var min livret før i tiden, så jeg havde aldrig troet, at jeg kunne blive veganer. Først lavede jeg en aftale med en kollega om, at vi skulle være højskolevegetarer, hvor vi gerne måtte spise kød, når vi kom hjem. På et tidspunkt prøvede jeg så at gå hele vejen som veganer, og så blev det bare det mest naturlige i verden for mig. Det er jo ret privilegeret at teste det på en højskole, hvor der er andre, der laver madplanen. Der er også rigtig mange af eleverne ude hos os, der lige skal prøve det der med at være vegetar – vi kalder det Gerlev-vegetar.

Blå bog

Tine Salling, 40 år, lærer på Gerlev Idrætshøjskole.

Underviser i: hovedfaget "Dans" og sidefagene "House", "Yoga" og "Aktuel debat". Desuden rejser hun verden rundt med højskolens dansehold Gerlev Performance Team.

Uddannelse: Etårig HH, Stepz danseuddannelse og diverse kurser i dans og yoga.

Har tidligere: undervist i dans på bl.a. The Ohio State University, koreograferet danseforestillinger og medvirket i liveshows på TV og i flere musikvideoer.