De unge er generelt bevidste om de mekanismer, der er afgørende for hvad bliver præsenteret for på nettet. Men de ved ikke, hvordan de fungerer. Det viser en undersøgelse blandt 800 højskoleelever, som Højskolebladet har foretaget. Selvom 88 procent af de adspurgte højskoleelever godt ved, at de bliver udsat for målrettede reklamer og information, når de er på Facebook eller bruger en Google-kanal, viser samme undersøgelse, at næsten 80 procent føler, at der er behov for mere information om, hvordan de digitale tjenester gemmer og bruger den data, de indsamler. Derudover udtrykker 70 procent af de adspurgte en bekymring over, at deres net-aktivitet registreres og lagres.
Benjamin Rud Elberth, der er indehaver af Digitaltaktik.dk og er tilknyttet Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet mener, at undersøgelsen viser, at højskoleeleverne har et meget snævert kendskab til de digitale mediers overvågningsmetoder.
"Undersøgelsen indikerer, at de godt ved, at de modtager målrettet materiale, men at de ikke har noget begreb om, hvordan og hvilke metoder de digitale medier bruger. Det er som at sprøjte medicin ind i kroppen, som du ikke ved, hvad er," forklarer han.
Han slår fast, at når det gælder Facebook, er det deres berømte algoritme, der bestemmer hvilken information, brugeren ser. Facebook er efterhånden berygtede for ikke at afsløre, hvordan deres algoritmer fungerer, og spørger man Benjamin, vil Facebook ikke uddybe, hvordan de målretter.
"Facebooks algoritme betyder alt i forhold til målrettet information. Den styres af udviklere og robotter, og det er umuligt at få svar på, hvor meget og hvordan de målretter," siger han.
Peter Andreas Münster, der er Corporate Communication Manager for Facebook i Norden, henviser til, at al information om, hvordan Facebook bruger personligt data, er tilgængeligt.
"Vi vil gerne have, at folk ved, hvordan vi bruger deres data. Det er ikke sådan, at man kan sige, at den her specifikke person, skal se det her, så de unge har ikke deres navn eller identitet på spil. I første omgang målretter vi indholdet alt efter, hvad dine interesser er. Det kan man nemlig krydse af, når man opretter en profil, og det er der mange der gør," siger han.
Så det handler ikke om, hvad man liker på Facebook?
"Det er ikke så simpelt," siger han.
Google er mere end en søgemaskine
Undersøgelsen viser også, at 84 % af højskoleeleverne tror, at Facebook i høj grad bruger oplysninger om deres aktiviteter på nettet til at målrette reklamer og andet indhold, imens 68 % tror, at Google bruger data om deres aktiviteter på nettet i høj grad.
I følge Benjamin Rud Elberth kan de resultater skyldes, at de adspurgte respondenter udelukkende opfatter Google som en søgemaskine, når de får spørgsmålet.
"Man skal huske på, at Google jo er langt mere end en søgemaskine. Google Maps, YouTube, G-mail og alle de andre Google-tjenester indsamler også data, "siger han.
"Jeg havde frygtet det, der var værre"
Mikkel Vinther, der blandt andet underviser i digital dannelse på Krogerup Højskole og også er tilknyttet Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet, er generelt set positivt stemt over undersøgelsens resultater.
"Jeg er glad for, at der er en sygdomsgenkendelse, for jeg havde frygtet, det var værre. Der er ikke ret mange tal på, hvor meget unge ved om det her, så jeg er meget glad for at se, at højskoleeleverne er klar over, at både Google og Facebook målretter reklamer og information til dem," siger han.
Mikkel Vinther har sammen med Institut for Boblestudier netop fået tildelt et millionbeløb til projektet "Digital Uddannelse," der skal foregå ude på landets folkeskoler. Han mener, det er et ideelt sted at danne de unge til den digitale verden, men påpeger også at højskolerne og bibliotekerne bør tage opgaven på sig.
"Jeg mener ikke, at digital dannelse adskiller sig fra almen dannelse. Digital dannelse skal på dagsordenen på højskolerne, i folkeskolerne og på bibliotekerne, for det er en afgørende del af den almene dannelse. Hvis den almene dannelse er hånden, så er den digitale dannelse en finger," siger han.
Mange ved ikke, at de modtager målrettede nyheder
Selvom størstedelen af de adspurgte har gennemskuet, at mange af de reklamer, de modtager, er baseret på deres persondata og net aktivitet, overrasker det, at kun 54 % svarer, at de har indtrykket af, at de modtager målrettede nyheder på nettet. Hele 25 % mener, at de ikke er udsat for målrettede nyheder, imens resten svarer "Ved ikke".
Danmarks Radio udgiver hvert år udgiver DR Medieforskning rapportenMedieudviklingen, der kortlægger danskernes medievaner og nye medietrends. Rapporten fra 2015 viser blandt andet, at 50 % af unge imellem 20 og 35 år foretrækker at få deres nyheder på de sociale medier, men den viste også, at de unge gennemgående brugte sociale medier mere i deres nyhedsforbrug, end det de selv troede.
Efter at have fulgt en gruppe unge, der er storforbrugere af både nyheder og sociale medier, konkluderer rapporten, at det først og fremmest skyldes to faktorer.
At nyheder på de sociale medier ikke var det første de unge tænkte på, når de skulle kortlægge deres nyhedsforbrug, og at nyhedsstrømmen på for eksempel Facebook glider sammen med de unges personlige oplysninger, som for eksempelvis venners statusopdateringer og billeder, og derfor ikke umiddelbart opfattes som nyheder.
De faktorer giver måske en forklaring på, hvorfor en stor del af højskoleeleverne svarer, at de ikke føler, at de modtager målrettede nyheder.