Min bedstefar Jens Korsgaard var, hvad man i dag vil kalde en tekniknørd. Skønt han var den ældste søn og efter gammel skik skulle have overtaget gården Korsgaard i Erslev på Mors efter sin far, gik det ikke sådan. Han blev i stedet mejeribestyrer på det nyetablerede Lødderup Andelsmejeri i 1896. Her installerede han allerede i 1900 en dynamo, som blev trukket af en dampmaskine, og på den måde kunne mejeriet fremstille strøm til mejeriets eget forbrug. De to store fabrikker i Nykøbing, jernstøberiet og tekstilfabrikken, fik deres egne elektricitetsværker i 1901-02.
At Jens var i stand til at installere det første elektricitetsanlæg på Mors, hænger uden tvivl sammen med, at han i vintrene 1894-95 og 1895-96 var på Askov Højskole, hvor han havde Poul la Cour som lærer. Han blev sikkert undervist i matematik efter la Cours lærebog Historisk Matematik fra 1881. Senere skrev la Cour - sammen med Jacob Appel, der blev forstander på Askov i 1906 - Historisk Fysik, to folkelige lærebøger der byggede på Grundtvigs pædagogiske metode: at en historisk tilgang er den bedste læremester.
Poul la Cour er både blevet kaldt "Danmarks Edison" og "troldmanden fra Askov, der lavede lys og kraft af regn og blæst". Som videnskabsmand var Poul la Cour af internationalt format. Mens han var højskolelærer i Askov stod han bag et væld af naturvidenskabelige forsøg og opfindelser, der blandt andet placerede ham internationalt som vindelektricitetens opfinder.
Poul la Cours virke som både folkeoplyser og som opfinder havde et socialt sigte. Han ønskede at styrke bønders og håndværkeres selvstændighed og uafhængighed. Derfor arbejdede han med at fremme selvforsyning, decentralisering og andelssamvirke. Elektriciteten skulle bidrage til, at arbejdet på gårdene blev lettere og mere effektivt, og ligeledes ville elektriciteten give muligheder for at anvende lys ved arbejde, læsning og undervisning om aftenen.
Lys over Lødderup
I 1891 etablerede Poul la Cour med statslig støtte en forsøgsmølle, der i mange år producerede jævnstrøm til højskolen og Askov by. Som det stadig er tilfældet i dag, var det for la Cour et problem at lagre energien fra vindmøllerne til senere brug på dage, hvor der var vindstille. Han eksperimenterede med at oplagre vindens energi, og det lykkedes at producere brint fra vindmøllestrøm ved hjælp af elektrolyse samt at udvikle brintlamper og en forbrændingsmotor til brint.
I 1892 opfandt Poul la Cour et apparat til kraftudjævning, kaldet kratostaten. Denne teknik blev hurtigt taget i anvendelse til elektricitetsproduktionen og ligeledes på flere mejerier til forbedring af jævnheden i centrifugernes rotation. Med denne teknik var det muligt at forbedre produktionen af smør på Lødderup Andelsmejeri.
På Askov Højskole så min bedstefar, hvordan tællelys og petroleumslamper blev erstattet af et hvidt klart lys i lamper. Mens han var andenårselev på Askov, installerede la Cour i januar 1895 de første knaldluftlamper i foredragssalen og spisestuen på Askov Højskole. Knaldluft er betegnelsen for netop den blanding af ilt og brint, som opstår i forholdet 1:2 ved elektrolyse af vand, og som er meget eksplosionsfarlig. Højskolen blev på denne måde forsynet med brint og ilt til belysning i syv år fra 1895 til 1902, hvor man skiftede over til elektrisk lys.
På Lødderup Andelsmejeri installerede Jens ikke kun en dynamo trukket af en dampmaskine, men ligeledes en akkumulator, så man også dér fik elektrisk lys. Gad vide om min bedstefar og bedstemor var klar over, hvor stor og revolutionerende betydning elektricitet og elektrisk lys ville få i løbet af det 20. århundrede, da de begyndte at producere strøm på mejeriet og senere kunne tænde for det elektriske lys om aftenen.
Decentral elektrificering
I 1903 var Poul la Cour medstifter af Dansk Vindelektricitets Selskab, der med tidsskrifter, konsulenttjeneste og Askov-uddannede "landlige elektrikere" blev hovedkraften bag den tidlige elektrificering af de danske landdistrikter. At Danmark rent faktisk fik en mere decentral elektrificering end en række andre lande, har den engelske forsker N.J.D. Lucas fremhævet i en undersøgelse af forskellige landes energipolitik, publiceret i Energy and the European Communities 1977.
I et historisk tilbageblik finder Lucas den danske udvikling ret enestående, sammenlignet med udviklingen i f.eks. Frankrig, England og Sverige. Og mens han omtaler Napoleon som den enkeltperson, der har haft størst indflydelse på den centralistiske elektrificering i Frankrig, omtaler han Grundtvig som den person i Danmark, der har haft mest betydning for den decentrale elektrificering her i landet. Men det var i høj grad la Cour, der var den ledende kraft i den proces.
Poul la Cours virkningshistorie
Inspireret af Poul la Cour blev der opført omkring 250 elproducerende vindmøller i Danmark. Men vindkraft blev efterhånden udkonkurreret af større elværker, der fyrede med billigt kul og senere med olie. Dog fik vindenergi en opblomstring under 1. verdenskrig, hvor der var mangel på energi. Da jeg voksede op på Hvidbjerggaard på Mors i 1940'erne, knejsede der stadig en vindmølle over laden.
Den var bygget af Søren Vilsgaard i Redsted, der i 1903 havde været elev på håndværkerafdelingen på Vallekilde Højskole, hvor han under ledelse af højskolelærer Andreas Bendtsen, der stod for den store håndværkerafdeling på stedet, fik undervisning i teknisk tegning i omkring halvdelen af det ugentlige timetal på 52. Det kom Søren Vilsgaard til gode under opbygningen af Vilsgaards Maskinfabrik i Redsted. I 1906 gik han i gang med at fremstille vindmøller på fabrikken, de såkaldte klapsejlere. Det første vindmølleanlæg med tilhørende selvrensende tærskemaskine blev leveret til Chr. Damgaard i Vejerslev. Senere blev et lignende anlæg etableret på Hvidbjerggaard. Som lille kan jeg huske, at der kun kunne tærskes og kværnes korn, når det blæste. Men omkring 1950 blev vindmøllen pillet ned og erstattet med elkraft.
I begyndelsen af 1970'erne voksede der imidlertid en ny interesse for vindmøller til elproduktion frem i Danmark. Det var der flere grunde til. Først i 1970'erne oplevede verden stigende oliepriser og ustabile forhold i den internationale handel med olie.
I 1973 frygtede man, at Danmark ville blive ramt af en egentlig forsyningskrise, og der blev blandt andet indført "bilfrie søndage" for at spare benzin. Det var dog ikke kun vores afhængighed af "oliesheikerne", der blev set som et problem. Efterhånden blev det også klart, at kul og olie ikke er en vedvarende energikilde, og på et eller andet tidspunkt vil den form for energi blive sværere at skaffe og til sidst slippe helt op.
På den baggrund begyndte en række højskoler i 1970'erne - med henvisning til Poul la Cours arbejde - at bygge vindmøller med Tvind-møllen som det mest synlige og kendte symbol på denne udvikling. På Gerlev Idrætshøjskole, hvor jeg var forstander fra 1974 til 1991, var højskolelærer Steen Nørgaard stedets vindmøllepioner. Sammen med et hold elever og en lokal smedemester fik han rejst en vindmølle, som vi var utrolig stolte af. Desværre viste det sig, at møllen ikke kunne omsætte vind til energi. Men bardunerne fungerede fremragende som holdere for en tørresnor.
På højskolerne var entusiasmen stor, men den videnskabelige indsigt og tekniske kunnen stod sjældent mål med Poul la Cours. Disse mangler blev der efterhånden rettet op på af den række af smedemestre, der især i Vestjylland begyndte at producere vindmøller. Vestas, som blev grundlagt i 1945 af Peter Hansen, leverede sin første vindmølle I 1979.
I dag er Danmark som bekendt en førende vindmøllenation i verden. I 2014 stod der omkring 6000 vindmøller i Danmark. I 2014 leverede vindkraft 38,8 % af elforbruget. Omsætningen i vindmøllebranchen var i 2014 på 84,4 milliarder. Eksporten udgjorde samme år 53,5 milliarder. Med indgangen til 2015 beskæftigede vindmøllebranchen knap 30.000 personer i Danmark. I dag bidrager vindmøller ikke kun til at gøre Danmark kendt rundt om i verden, men også til at gøre Danmark til et rigt land.
Selv opnåede Poul la Cour ikke rigdom på sine opfindelser. Han var idealist og mest optaget af at gøre gavn for andre, hvad han gjorde i rigt mål. Troldmanden fra Askov tændte i den grad min bedstefar. Som troldmandens lærling lærte han at se et samspil mellem to former for lys: folkelig oplysning og elektrisk oplysning. Og begge former for lys var for ham en åbenbaring.