Holdningsdebat, tak
Skrevet den 17. november 2008 af Andreas Harbsmeier
Igennem de sidste mange år har vi diskuteret værdier som aldrig
før. Men en omvæltning af det politiske landskab i USA og kraftige tendenser til en form for træthed i den hjemlige skyttegravskrig, man kalder kulturkamp, er en god mulighed for at skabe en ny form for offentlig samtale, der baserer sig på andet end værdier. For værdidebatten har ret beset ikke ført meget konstruktivt med sig, fordi den har været tilbageskuende og uproduktiv i både kulturel og politisk henseende.
Måske ligger der her en mulighed for højskolerne. Måske var det højskolerne der - som Lars Henrik Schmidt er inde på i sin kommentar her i bladet og tidligere har argumenteret for i sine bøger - skulle lægge værdierne på hylden og i stedet koncentrere sig om holdninger i stedet. Problemet med værdier er jo, at de er absolutte og derfor i princippet ikke kan diskuteres; man kan ikke sætte to værdier op over for hinanden. Holdninger, derimod, skal man argumentere for, dem kan man være uenige i, og de er fremmende for samtalen. Værdidebatten har det med at gøre forskelle større, mens holdningsdebatten styrker det fælles grundlag. Den brede - og i lang tid temmelig kedsommelige værdi- og identitetsdebat kan måske omsider blive afløst af en debat på holdninger i stedet. Det ville være forfriskende - og der er absolut ingen grund til, at højskolernes fundamentaldemokratiske
udformning ikke kunne være et godt udgangspunkt.
