Helvede er løs :: Højskolebladet :: Kulturmagasin siden 1876
 

Blog(weblog)

Helvede er løs

Skrevet den 16. december 2008 af Andreas Harbsmeier
Så bryder helvede løs - igen, fristes man til at sige. På kronik-plads i Berlingske Tidende har forstander Erik Boel og Jens-Kristian Lütken fra Europahøjskolen på Kalø præsenteret deres billede af dagens danske højskoler. Se kronikken HER.

Og det ser ikke pænt ud, kan man vist roligt sige: Højskolerne er i krise, middelmådige, i økonomisk krise, mens bygninger forvitrer.

Løsningen på alt dette er, i følge de to herrer, at indføre eksaminer og karakterer, og det har de tænkt sig at gøre til foråret på deres egen skole.

Det er svært at forestille sig, at det ikke skulle bringe sindene i kog rundt om på skolerne her op til jul. Kronikkens hovedpunkter kan opsummeres således:

1. Alle højskoler har stort set den samme profil med lidt filosofi, lidt journalistik mv., der henvender sig til middelmådigheden.

2. Det sociale aspekt er i den grad i højsædet - hvorfor eleverne lige så godt kunne tilbringe en sommer på en Q8!

3. Det faglige niveau er for lavt.

4. Der mangler kvalitet.

5. Statsstøtten er for høj - og burde i øvrigt helt fjernes til de korte kurser.

Så er debatten ellers åbnet. Vi afventer den harme reaktion fra det samlede højskole-Danmark...

Kommentarer:

  • 18. januar 2009   Jakob Rasmussen
  • De mange navnløse indlæg skyldes, at vi først har fået navne-felterne på for nylig. Før skulle man selv indtaste det i kommentar-feltet, men det glemte eller undlod flere. Nu glemmer man det da ikke :-)
    Mvh Jakob, webmaster, Højskolernes Hus
  • 15. januar 2009   Jens Jensen
  • Hvad så højskolegodtfolk, svært at huske, svært at styre musen? eller hvad skyldes de mange navnløse indlæg??
    Meget underholdende rubrik på indlæg fra d. 13.:"Fakta" - hvem er afsenderen?
    Tidl. informationsminister under Saddam Hussein kunne også noget med fakta!
  • 14. januar 2009   . .
  • Kunne være fint hvis personalet på Krogerup kommenterer på dette.
  • 13. januar 2009    
  • Fakta: Om Erik Boel som forstander på Krogerup Højskole.
    Nuværende bestyrelsesformand for Krogerup Højskole, Simon Emil Ammitzbøll, udtalte sig positivt om Erik Boels resultater som forstander.

    Nedenstående artikel blev bragt i Frederiksborg Amts Avis, efter fyringen af Erik Boel for en påstået sag om sex-chikane, som han iøvrigt aldrig er blevet hverken anklaget eller dømt for.

    "I løbet af to år som forstander for Krogerup Højskole har Erik Boel fået styr på skolens økonomi, sikret en solid elevtilgang og skabt en skarp profil, hvor Krogerup Højskole kan tilbyde gæstelærere fra dansk politik og et stort engagement i internationale problemstillinger.
    Samtidig er hovedbygningen blevet renoveret for adskillige millioner kroner med knap en million kroner i støtte fra Kulturarvstyrelsen, og det er kun ganske få dage siden, at Erik Boel i Frederiksborg Amts Avis glædede sig over, at 15 ud af 75 elever på forårsholdet har anden etnisk baggrund end dansk.

    Et fyrtårn
    Erik Boel blev forstander på Krogerup Højskole i efteråret 2005 på et tidspunkt, hvor højskolerne i Danmark var i krise, og hvor blot 35 elever havde været tilmeldt efterårssemestret året før.
    Økonomien skrantede, og Erik Boel måtte fyre fire medarbejdere, da Krogerup Højskole statistisk set havde mange ansatte i forhold til antallet af kursister, og det var med til at få vendt økonomien, så højskolen kunne tage lån til den omfattende renovering af hovedbygningen.
    Samtidig var Erik Boel med til at sikre et rekordstort hold i foråret 2006 på omkring 100 tilmeldte - det største antal i skolens historie.
    - Erik Boel er et fyrtårn i den danske højskoleverden , og det har vi set i mange konkrete initiativer - blandt andet renoveringen af hovedbygningen. Han har også stået i spidsen for, at Krogerup Højskole er blevet et sted, hvor vores multietniske samfund bliver diskuteret, siger Simon Emil Ammitzbøll om højskolens mange debatmøder, hvor også stærke muslimske debattører er kommet til orde.
    Møderne har givet stor debat med mange efterfølgende læserbreve - ikke mindst fordi, at kritikerne mener, at de muslimske debattører har stået for uimodsagt.
    - Krogerup står i bevidstheden hos mange beslutningstagere, og Erik Boel er en mand, der har haft utrolig mange spændende og også vilde ideer.
    Jeg tror ikke, at det bliver nemt at finde en arvtager, lyder det fra Simon Emil Ammitzbøll, bestyrelsesformand for Krogerup Højskole. "


  • 11. januar 2009    
  • Jeg synes ikke argumentet om partiet Vestre er stærkt. Man kunne omvendt sige at Boel er mangeårig socialdemokrat.

    Hvor han både har været medlem af Socialdemokratiets udenrigspolitiske udvalg og gennem en længere periode arbejdet som international sekretær i Socialdemokratiet. (google.com)

    Nyrups stramninger af dagpengereglerne gennem 90´erne var jo heller ikke ligefrem til fordel for højskolerne. Man kunne så ud fra den samme logik som logikken omkring Venstre sige: Boel + Nyrups stramninger = Socialdemokraterne vil smadre højskolen som vi kender den.

    Jeg tror egnetlig at de fleste socialdemokrater og venstre-folk kan se mange kvaliteter ved højskolerne i deres nuværende form.
  • 10. januar 2009    
  • Kære Thue
    Virkelig godt spørgsmål, som du stiller 9. januar. Jeg har også undret mig over, hvorfor en Venstre-politiker den ene dag uddeler popkorn (indslag i hans valgkamp) og den anden dag skriver kronik i Berlingske med angreb på højskole-formen og højskole-elever. Hvis jeg kunne tage min journalist-har på i denne sag, ville jeg da også spørge, hvorfor det skal "blandes sammen". Og jeg ville også spørge i Venstre om, hvorvidt han repræsenterer Venstres politik med disse ideer.
    de bedste hilsener
    Jørgen Dragsdahl
  • 9. januar 2009    
  • Kære Louis;
    . Beklager at jeg ikke kunne se forskel på Jørgen Dragsdahls indlæg og dit.
    de bedste hilsner
    Thue Kjærhus
    Rønshoved
  • 9. januar 2009    
  • Kære Thue.
    Det er ikke mig der nævner Venstre. De gisninger andre har, ved jeg ikke noget om.
    Det er mig der har to hovedsysnpunkter:
    1. Undlad mediestunt på andres bekostning
    2. Kom frem bestyrelse på Europahøjskolen
    Louis Mogensen
  • 9. januar 2009    
  • Kære louis
    Hvorfor skal Venstre nu blandes ind i debatten om Lutken og Boel. Hvad har det med sagen at gøre.
    Thue Kjærhus
    Rønshoved
    medl. af Venstre
  • 9. januar 2009    
  • Den anonyme kommentar d. 8. januar er undertegnedes. Jeg glemte bare at skrive den under.
    Louis Mogensen
  • 9. januar 2009    
  • Jørgen, kan godt se din gode pointe om at det af nogen er blevet antaget at du var en repræsentant for Boels Europahøjskole.

    Måske også fordi som du selv skriver:

    "..min ytringsfrihed i fuldt omfang er blevet genoprettet"

    Nogen af os har nok tænkt: Når han er med i debatten og ikke tager klart afstand fra Boels form med tilsvining af andre og kronikkens indhold, så kan han betragtes som en repræsentant for Boels Europahøjskole.(jeg ved jo ikke som læser om 3 lærere på skolen er uenige, når Boel siger "vi på Europahøjskolen")

    Det er ikke det med Lutken og Venstre (der findes også mange højskolevenstrefolk), som jeg er træt af, men mere Boels facon og hans manglende, helt manglende forbindelse til og manglende kendskab til virkeligheden.

    Men du har en god pointe med det med at blive set som en repræsentant for "Boels verden".
  • 8. januar 2009    
  • Jeg tror Jørgen Dragsdahl undervurderer hvad vi andre måtte vide om forholdende på Europahøjskolen.Det er derfor jeg efterlyser en udmelding fra solens bestyrelse. Det er vel trods alt dem der sætter kursen. Jeg mener for så vidt ikke at nogen i debatten har påstået noget om skolen. Men hele misseren er, at den formastelige kronik jo selv nævner hvad Eropahøjskolen vil gøre. Havde kronikørerne bare luftet deres egne uforbeholdne, omend allerede brugte ideer, uden at nævne skolen eller at de fleste andre skulle være galt afmarcherede, havde vi haft en debat om indhold og ideer; men måske netop fordi det var et mediestunt, undgik man det.
    Netop i forhold til det politiske niveau, er det utroligt vigtigt, at højskolerne ikke taler tvetydigt. Vi skal udnytte vores frihed indenfor rammerne. Hvad ville vi tænke, hvis seminarierne pludselig fik den ide, at indføre gårdvagt som linjefag, eller hvis det ene universitet kækt påstod, at de andre underviste gammeldags.
    Forventer vi, at gymnasierektorerene eller de danske viceskoleinspektører udtaler sig i den offentlige debat?
    Nej vel, - den tid er forbi. Kommentatorerne er få og ofte ansat til det og læserbrevene for korte til at man kan mene noget og argumentere for det. Derfor er det beskåret de få at trænge igennem. Nogen kan, fordi de er originale, andre fordi de stunter.
  • 8. januar 2009    
  • Fyrsternes krig

    Af Jørgen Dragsdahl
    Fhv. lærer på Europahøjskolen

    Da min ytringsfrihed i fuldt omfang er blevet genoprettet, medens ovenstående debat har kørt, vil jeg meget gerne bidrage med et par bemærkninger.

    Det er åbenbart nødvendigt, at også jeg utvetydigt og åbent erklærer stærk uenighed med Boels og Lütkens kronik. Den er skadelig for højskolernes og især Europahøjskolens omdømme, fordi kronikørerne uden væsentlig grundlag giver næring til fordomme om en relativt fri skoleform. Der er, som en af mine tidligere elever fra Europahøjskolen bemærker, mere brug for dygtigere lærere end eksamen samt disciplin. Bidragene ovenfor indeholder så megen indsigtsfuld kritik, at jeg ikke vil uddybe det emne yderligere.

    Men der kan være brug for nogle kritiske kommentarer til den, desværre, noget ensidige dialog her på siden. Hvorfor går man så automatisk ud fra, at to politikere, som for tiden er ansat på Europahøjskolen, repræsenterer hele skolen? .

    I modangrebet på den tåbelige kronik argumenterer mange imod ”Europahøjskolen”. Men der er flere lærere og mange andre, som med deres arbejde i årevis har sørget for, at skolen er attraktiv – og så er der eleverne. Med sorg har jeg fulgt, hvordan en skole med store muligheder, i kraft af netop de ansattes og elevernes kvalifikationer, nu har fået et dårligt omdømme, og det er direkte uhyggeligt, at så mange menneskers uegennyttige indsats kan slettes på så kort tid. Det er en fæl fordrejning af en skoles indhold, når en forstander med ni måneders ansættelse og en lærer, med endnu kortere tid på stedet, i debatten pludselig gøres til selve Europahøjskolen. Da jeg i et par indlæg forsigtigt tog afstand fra kronikkens indhold blev det misforstået/misrepræsenteret. Angiveligt stod jeg blot bag en snedig manøvre i skolens tjeneste.

    Tilbage sidder jeg nu med indtryk af en ”højskoleverden”, der i sin egen selvforståelse består af fyrstendømmer, hvor de ansatte kun er fyrstens drabanter. Når fyrsterne går i krig, bliver også deres ansatte og elever legitime mål. ”Man” går ud fra, at hele flokken loyalt støtter forstanderen, uanset hvor vanvittig hans krigserklæring er. Med denne selvopfattelse styrker man, at forstandere anser sig selv for enevældige – næppe et budskab, som er i overensstemmelse med højskolernes erklærede idealer og det gavner bestemt ikke fri debat. Her ligger måske også årsagen til, at nogle ytrer sig anonymt.

    Og hvis forstandere i større omfang gik ind i den offentlige debat, ville det måske heller ikke vække opsigt, når en enkelt larmer.

    Desuden er den automatiske dom over Europahøjskolen i dette konkrete tilfælde forkert. Erik Boel er bestemt ikke en forstander, som har dannet sine meninger gennem samtaler med skolens ansatte eller elever – han har, sagt mildt, været en yderst fraværende fyrste. Den pågældende kronik var ikke blevet diskuteret eller blot læst af andre på skolen inden offentliggørelsen. Jeg selv blev direkte nægtet adgang til manuskriptet, da jeg erfarede, at noget kontroversielt var på vej.

    Det vil ikke være loyalt i forhold til mine tidligere kollegaer, hvis jeg omtalte den efterfølgende debat på skolen. Men det bør vel bemærkes, at bestyrelsens formand offentligt har taget afstand fra kronikken. Desuden bør folk, som dyrker argumentation og analyse, vel kunne se, at kronikken også bortset fra sin horrible hjerneprut om eksamener er gennemført sjusket, så der er al mulig grund til at tro, at den er et produkt af hastværk og et udtryk for amatørers selvpromovering.

    Det er således en kilde til forundring, at Jens Kristian Lütken konsekvent – senest her til morgen i P1 debat (8-1-09 kl. 07.50) – hævder, at ”vi” på Europahøjskolen vil indføre eksamen. Han har så åbenbart stadig fyrstens, nu tavse, opbakning og kan således fortsætte sit felttog. Men det er en noget ensom mand. Og han tør eller vil ikke debattere i fora, hvor han kan støde på grundig argumentation – med al respekt for hans sædvanlige modkombatant, forstanderen fra Testrup, er ti minutters indslag i radio eller tv ikke nok til, at reel afklaring kan fremstå. Når han eller Boel ikke deltager i dialogen her på siden, er årsagen naturligvis, at de i dette pladsmæssigt grænseløse forum ikke kan markere sig i en bred offentlighed – og at de kan blive trukket ind i en proces, hvor svaghederne i deres arsenal kan blive påpeget uhyre grundigt.

    Formålet med Lütkens felttog står med denne tavshed i Højskolebladets blog ganske klart. Debat med fagfolk er uhensigtsmæssig. Han er opstillet til Europaparlamentet for Venstre – og forlader skolen den 1. april, så han på heltid kan føre valgkamp. Han er ikke placeret højt og har næppe chance for valg. Men han kan få sig gjort bemærket i Venstre samt nærmeste omegn. Dermed anlægges platformen til en videre politisk karriere. Det er naturligvis fuldt legitimt, at den i mange henseender ganske sympatiske unge mand udnytter ethvert redskab i denne proces, men det er en misforståelse, hvis man tror, at hovedsigtet er f.eks. pædagogiske fremskridt.

    Og her er vi så ved endnu et punkt, som kritikerne ikke har gjort klart. Hvad er det, som i virkeligheden vækker harme og røre i højskolekredse? Det er vel næppe, at man lader sig inspirere til kamp, fordi to ikke særligt fremtrædende højskolefolk haler en gammel krikke frem. Men frygter man, at kronikken forslag repræsenterer et nyt fremstød fra Venstre imod det danske undervisningssystem? Hvis det er årsagen til de mange protester, bør man vel tone rent flag, så andre ikke blot får indtryk af slagsmål i en andedam. Der kunne jo være noget større på spil.
  • 7. januar 2009    
  • Kære Thue og evt. andre.
    Der er jo netop ikke tale om kritik; men derimod vask af noget snavs. Idag har Nordjyske en artikel om den ærgerlige eventuelle lukning af Støvring Højskole. Helt ude af proportion refereres der til Erik Boel og eksamensstuntet ( som Niels Glahn heldigvis afmonterer). Jeg synes man skal være varsom med at tilkende pressen 2009 en rolle som demokratisk fundament. De lukker jo lige præcis det ind de synes om, - engang imellem har man indtryk af, at det er salgschefen der afgør hvad. Ofte kan man opleve, at man ikke engang som folkevalgt eller direkte angrebet får lejlighed til at svare i det offentlige rum. Derfor er det fuldstændigt gratis at lokke Berlingeren og andre ud i et mediestunt.
    Louis MOgensen
  • 7. januar 2009    
  • Kære Louis; Jeg tror de fleste af os ikke kan genkende højskolen i det billede,
    som Boel og Lutken tegner i kronikken.Dit foreslag om, at vi skal holde kritikken indendøre, specielt når kritikken er underlødig, er jeg ikke enig i. Vi lever i et åbent samfund med både en dårlig og god presse. Det er et grundvilkår.

    de bedste hilsner
    Thue Kjærhus
    Rønshoved
    .
    .
  • 6. januar 2009    
  • Det er da rigtigt, at denne sag på en måde er triviel; men desværre er det sådan, at de mennesker der befinder sig i vore umiddelbare interessesfære, og som ikke ved, at der sådan set bare er tale om et mediestunt, lægger mærke til det. Jeg er såmænd blevet konfronteret med sagen på gaden i Brønderslev. Det er ærgerligt fordi kronikkens synspunkt er det eneste der ligger i forlængelse af det de fleste medier idag lukker ind; en skandale in spe.
    Lad os dog indse, at vier så sårbare, at vi kun bør foretage storvask internt. Jeg synes der er lejligheder nok, forstanderseminarer, kurser, årsmøder. Men der er en larmende tavshed.
    Når debatten også kan være anonym, ved man jo ikke hvem der har deltaget; men jeg synes Europahøjskolens bestyrelse eller formand burde deltage, ikke mindst nu hvor navngivne ansatte og desværre tidligere ansætte nævnes.
    Det kunne måske give diskussionen substans.
    Louis Mogensen
    Nordjyllands Idrætshøjskole
  • 5. januar 2009    
  • Højskolernes svar på Stein Bagger
    Det er svært ikke at se ligheder mellem den fantastiske Stein Bagger-historie og den næsten lige så fantastiske odysse om Boels rejse i højskoleverdenen. Baggers leasingkarrusel er her afløst af Boels meningskarrussel: "Vi skal aldrig have eksamen på Krogerup" til: Eksamen skal redde højskolen, et halvt år senere.
    Der er masser af lignende eksempler på spektakulære modsætninger - led selv videre i kronikkerne.
    På samme måde som bankerne blev ved med at pumpe Baggers firma op med lån på tomme leasingkontrakter; sådan har Boel pumpet sin virksomhed op med hjælp fra gatekeeperne, avisernes kronikredaktører. Og det kan man da undre sig over; at det virkelig er så nemt at få adgang til medierne - med et så forholdsvis beskedent materiale - men det er der nu ingen grund til at spilde for megen tid på.

    BESTYRELSENS ANSVAR
    For det store ansvar ligger ikke hos medierne. Ansvaret for to skolers fyringer af personale og massive elevfrafald ligger et andet sted: Nemlig hos bestyrelserne!

    Hvad er det, der får en bestyrelse til at ansætte en forstander, der lige er blevet gået fra en anden skole efter flere sager om uterlig opførsel over for kvindelige elever? Samt rod i regnskaber og fravær af ledelse?

    FLID, FEDT OG SNYD
    Hvad er det, der får en bestyrelse til at fastholde en ansættelse, når det er oplagt for enhver, at der ud af Gotha Andersens treklang: flid, fedt og snyd, kun er den sidste tone tilbage?

    Og til den gode Bo Espersen: Ja da, lad Boel & co. endelig hvile i fred!
    Men bestyrelsernes rolle og handlinger i denne sag, synes jeg er en principiel debat værd: Bestyrelsen har det overordnede økonomiske ansvar, ansvar over for loven OG det er dem, der ansætter forstanderen. Til de to første områder har de mulighed for god hjælp af revisor, bogholder, administration, FFD og andre. Men rekruttering og ansættelse af skolens leder, foregår mange steder på samme måde som før krigen. Vælg selv hvilken.

    TONEN i DEBATTEN
    Og jeg kan kun give Thue Kjærhus ret: det klæder ikke debatten med den ondskabsfulde tone. Men har man bare lidt gammeltestamentlige tilbøjeligheder, så forstår jeg udmærket, at nogle kunne have lyst til at fordrive ondt med ondt: Der er folk, hvis eksistens er blevet sat på prøve af denne "odysse".


    Jens Jensen
    tidl. højskolemand
    Humlebæk
  • 5. januar 2009    
  • Alle med interesse for Højskolens kerne og højskolernes fremtid skulle måske overveje at tilmelde sig dette debatmøde på Idrætshøjskolen i Århus d. 22. januar.
    Læs mere på forsiden af ffd.dk eller her: http://www.ffd.dk/uddannelse/medlemsaktiviteter/medlemsmoede

    mvh Jakob Bonde Rasmussen, FFD
  • 2. januar 2009    
  • Mogens Sommer Madsen
    Forstander Brande Højskole
  • 2. januar 2009    
  • Tro dog I er noget på Europahøjskolen.

    Underholdende indlæg i Berlingske den 15.12.08.
    Don Boel og hans tro våbendrager Jens-Kristian Lütken har taget kampen op mod højskoleformens vildskab og magi. De slås mod alt, som de i fantasien ser røre sig: Uldsweatere, løsrevne Grundtvigcitater og døgndrukne elever.
    Man ser det for sig – det er underholdende. Det er fordomsfuldt.
    Og uden hold i virkeligheden.

    Det gør jo ikke noget, hvis de to selvironisk spidder en skoleform – men det gør noget, hvis de ud fra en naiv tro på egen uforlignelighed og ud i den blå luft, kritiserer en skoleform, de tydeligvis ingen kendskab har til.

    Det er vanskeligt at komme i konstruktiv dialog når den ene part i stedet for at argumentere svinger lanserne vildt omkring sig.
    Synd og skam er det, for højskolerne har brug for debatten, kritikken, dialogen – men jo helst med argumenter, hentet fra virkelighedens verden.
    ”Det har aldrig været meningen, at højskolen skulle være et afbræk uden læring og fravær af krav til udvikling af faglige kompetencer.” Skriver Boel og Lütken. Nej for fa´en da – så derfor får de unge på højskole høj faglig opgradering. En opgradering som er unik, og som gør at de unge klarer sig bedre end alle andre ude i uddannelses- og erhvervslivet!
    De opnår kompetencer, som de kan bruge resten af livet! Ikke mange uddannelsesformer kan prale af det! Højskolerne kan!

    Skær jeg til benet af kronikken finder jeg en konstatering af – som det første - at Europahøjskolen vil revolutionere skoleformen ved at udvide samarbejdet med erhvervslivet: Og jeg siger: Ja, lad os endelig få mere samarbejde i gang. Der sker et udviklingsarbejde på dette felt på flere højskoler; men nye idéer er altid velkomne. Så mere af det!
    Dernæst taler kronikken om – som det andet - at arbejde med eksamensformen på højskole. Også det sker jo allerede mange steder.
    Elever tager eksamen under eller lige efter et højskoleophold – hvor eksamen, som loven foreskriver afvikles på en eksamensberettiget skole – VUC, HF enkeltfag e.l.

    Hvad angår højskolen som eksamensskole. Her melder jeg fra. Jeg mener simpelthen, at det er naivt at tro at den danske stat vil støtte endnu en eksamensskoleform uden samtidig at kræve at den opfylder de samme krav, som stilles til skoler i det ordinære uddannelsessystem – et fast pensum, bestemte lærerkvalifikationer, et bestemt fagudbud og styret timetal.
    Med andre ord vil vi, med eksamen på højskole, blot opnå at en fri skoleform mister sin frihed. Eller vi vil se endnu en skole i systemet, styret efter de aktuelle systemtrends – og ude af trit med elevernes behov.
    I sidste ende en skole, der ikke er højskole. Hvad skulle pointen være i det?

    Højskolen er en fri skoleform – deraf dens succes. Deraf Brande Højskoles succes.

    Og så er mit spørgsmål: Hvad har Europahøjskolen imod succes?
    Jeg synes de to Europahøjskolefolk virker ikke bare virkelighedsfornægtende – men også Jante´agtige.
    Og højskolen er ikke for Janter!
    Tro dog I er noget, og giv vi andre del i jeres begejstring og idéer.
    I stedet for at skutte jer i landsbylukketheden med en kronik, der siger: ”I skal ikke tro, I er noget.” Og ”I skal ikke tro, at I er lige så meget som os.”

    Lad os tage en debat om, hvad en fri og vild højskole er, og hvad den kan udvikle sig til i fremtiden til glæde for unge og ældre i 2009 og fremover.
  • 31. december 2008    
  • Kære endnu en anonym,

    Som sag betragtet er denne ganske triviel. Der er såvel noget principielt som noget personligt på spil som i så mange andre tilfælde. Var der ikke noget på spil, gjorde det jo ikke forskel, så var det ganske lige gyldigt.

    Uanset debattens kiksede kronikale kickstart, er det uværdigt for Højskolebevægelsen, at debatten nu hverken er casuistisk eller abstrakt, men alene en bredside mod bestemte personer, hvor en enkelt endda uden tilladelse bringer andres private revysange som argument for egne holdninger. Det er ingen og slet ikke Højskolen tjent med.

    Især ikke, da der jo er rigelig med substans eller mangel på samme at gå efter.

    I et 2008 på sit faldereb...


    Svend Thorhauge
    Fortsat engageret
  • 31. december 2008    
  • Svend T. jeg forstår generelt godt dit synspunkt. Omvendt har jeg også stor forståelse for dem der tænker modsat i netop dette tilfælde.

    Jeg mener ikke dette er en helt "normal sag/debat". Og så lever vi også bare i en ny tid hvad angår debatter, informationer, kald det hvad du vil. Man lide det eller lade være. Men principielt set forstår jeg dig godt.

    En ikke-tidligere-ansat
  • 31. december 2008    
  • Kære alle

    Kan se, at en 'venlig' sjæl har kopieret min ret private humoristiske kommentar til Jørgen Dragsdahls fyring fra hans lukkede Facebook-profil. Det har aldrig været hensigten, at den skulle offentliggøres i dette forum - og det beklager jeg, at den er blevet.

    Med venlig hilsen
    Tine Juhl
  • 31. december 2008    
  • God tone
    Det klæder ikke Højskolen, at kommentarerne blive ondskabsfulde; som tilfældet har været her til sidst. Lad os holde os til sagen.
    De bedste hilsner
    Thue Kjærhus
    Rønshoved Højskole
  • 31. december 2008    
  • Det ville klæde debatten - ikke mindst, når den bliver hårdhændet - at man ikke blot tog standpunkt, men også adresserede det med navn.

    Godt nytår til både Europa og resten, og tak til Rasmus K. for subtil indlæggelse.

    Svend Thorhauge
    Forhenværende
  • 31. december 2008    
  • Det er klart fra indlæg, som er bragt her, at nogle folk fra Kalø-skolerne anonymt deltager. Årsagen er udbredt utilfredshed med Boel. Følelserne er stærke, fordi man har udsigt til tab af en arbejdsplads. Følelsernes styrke afspejles i en revysang, som skolens tidligere PR-medarbejder Tine Dynøs Juhl åbenbart arbejder med og indtil nu har bragt fire vers fra på Dragsdahls Facebook-profil.

    ... Efter aftalt med Tine Juhl er teksten fra sangen fjernet fra denne blog idet den oprindelig er publiceret på Dragsdahls lukkede profil på Facebook. Mvh Jakob Bonde Rasmussen, FFD
  • 31. december 2008    
  • http://syddjurs.lokalavisen.dk/article/20081228/ARTIKLER/616653939/1485

    den lokale avis skriver:

    Forstanderen på Europahøjskolen på Kalø i modvind

    (Boel)"..vil bringe højskolen ud af ”hønsestrikalderen” og fra næste år indføre karakterer og afholde eksamen.
    Men Europahøjskolen på Kalø har ingen planer om at indføre eksamen og karakterer. ”Det er en smutter fra forstanderens side. Det beklager jeg. Bestyrelsen har ikke drøftet det, men det er et synspunkt, som umiddelbart løfter hele skolen væk fra hele grundlaget for at drive højskole, ” siger bestyrelsesformand Henrik Vinther til dagbladet Politiken.

    Læse det hele ved at klikke på linket.
  • 30. december 2008    
  • Sjovt hvordan facts (tak for dem og kunne være interessant med flere) om antal medarbejderopsigelser/fyringer og antal reelt tilmeldte elever giver en den sidste brik i puslespillet vedrørende Boels motiver og selviscenesættelse i medierne.


    "Han har kørt to højskoler ned"

    Efter min bedste vidende er det korrekt at han forlod Krogerup i en værre tilstand end han overtog den. Og at skolen nu gennem hårdt arbejde og dygtige medarbejdere har fået styr på det igen og har fremgang.

    Men det må Krogerup jo selv svare på....hvis de da gider at beskæftige sig mere med Erik Boel, og det forstår man jo godt hvis de ikke gider når manden tilsyneladende forlod Krogerup med dårlige overskrifter efter chikanesagen, elevnedgang trods kronikker hvor han (uimodsagt) siger at han har sikret Krogerup fremgang + det er jo svært at lave højskole når han som på Krogerup fyrede en masse lærere.

    Men det må Krogerup hellere svare på. Og godt at Krogerup er velkørende igen.

    Hvorfor folk gider beskæftige sig med Boel spørger du?

    Ved ikke, måske fordi man fornemmer paradokset mellem Boels Ethosniveau /høj cigarføring /selviscensættelse /Boels fortælllinger om virkeligheden på egne og andre skoler og på den andens side den reelle verden. Tror altid mennesket fascineres/forarges når de fornemmer at der er et eller andet der ikke stemmer....

    Det virkelig overraskende (hvis du har ret i at han har kørt 2 skoler ned) er hvordan han kan få lov til det?

    Og: hvorfor er der ingen der har efterspurgt fakta vedr. elevtal, medarbejdere, økonomi osv., så han kan få lov til at udtale sig med den vægt hans resultater fortjener. Hverken mere eller mindre.
  • 30. december 2008    
  • Med Dragsdahl har Europahøjskolen mistet seks medarbejdere siden Boel trådte til - de fem er gået i protest mod ham. Det største tab var sikkert viceforstanderen, som var elsket af eleverne. Uffe Engsig sagde op få dage inde i efterårets kursus, da han opdagede, at Boel ville fortsætte i den stil, som han havde demonstreret før sommerferien: altid fraværende. Det gav Engsig en arbejdsuge på, sagde han selv, omkring 90 timer. Eleverne på efterårets kursus har næsten ikke mødt Boel, og han har aldrig undervist dem.

    Tilbage er 2 fastansatte lærere, som får travlt med eleverne, der har meldt sig til undervisning i dansk. Dertil kommer så tre - 3 - elever til resten af skolens fag. De bliver vel Boels opgave, så det er muligt, at han nu skal undervise.

    Det var været en interessant debat på denne streng, selv om debat nok er for stort et ord, når hverken Boel eller Lütken deltager. Det mest interessante har ingen dog taget op, og det er, hvorfor vi alle gider skrive så meget om den mand. Han har kørt to højskoler ned og har ikke nævneværdige personlige synspunkter. Kronikken er vel skrevet af Lütken, som er opstillet for Venstre til EU-parlamentet. Kritikken af højskolerne er bare en udvidelse af Venstres øvrige uddannelsespolitik. Moralsk har han med sin interesse for purunge piger, der er blevet overladt til hans varetægt, stemplet sig selv. Men er der noget, som den mand har sagt eller gjort, der gør ham til højskolemand?
  • 30. december 2008    
  • Er Dragsdal fyret?? Vel forhåbentlig ikke på grund af hans indlæg herinde (de kan nemlig læses således at han ikke er enig med Boel).


    Der er personaleudskiftningerne en masse de steder Boel har været forstander. Jf. også Boels tidligere kronik i Information 8. maj 2008, hvor Boel stolt erklærer "På Krogerup mere end halverede vi på et par år antallet af faste lærere.."

  • 30. december 2008    
  • "til en vis grad på Europahøjskolen at tiltrække unge med anden etnisk baggrund..".

    Mon Boel har tal på "vis grad"? Det forlyder, at skolen end ikke kunne finde en nydansker, som på forårskurset kunne gøre brug af kommunepuljens rester.

    Desuden har han netop fyret Jørgen Dragsdahl, som ellers havde stor succes med to konferencer, der var henvendt især til nydanskere. Disse konferencer skulle bane vej for, at nydanskere blev interesserede i højskolerne, men nu har han altså fjernet ankermanden.
  • 29. december 2008    
  • " og efterlyser, at højskolerne får mod til at skille sig ud fra hinanden"

    Interessant, kan vi få nogle eksempler?
  • 29. december 2008    
  • Kære medlæsere. Lyt også til:

    "Højskolerne er blevet for meget fester og for lidt fagligt indhold. Det mener forstander på Europahøjskolen Erik Boel og efterlyser, at højskolerne får mod til at skille sig ud fra hinanden:

    - Jeg mener, at højskolen skal spille en rolle i forhold til unge med en anden etnisk baggrund. De har stadig problemer med at finde deres vej ind på arbejdsmarkedet eller gennem uddannelses-systemet. Der er manglende respekt i den måde, vi behandler dem på. Højskolerne har også en vigtig rolle i forhold til opdragelse til demokrati, siger Erik Boel.

    Det gør den ikke i dag?

    - Nej, ikke i tilstrækkelig grad. Det er lykkedes på Krogerup Højskole og til en vis grad på Europahøjskolen at tiltrække unge med anden etnisk baggrund, men deres forældre siger, at det ikke er seriøst nok det, der foregår på højskolen.

    - Hvis man i nogle fag har test eller en slags eksamen, så vil det demonstrere, at det er seriøst nok, mener Erik Boel.

    Erik Boel stiller også spørgsmål ved om den høje statsstøtte er god for højskolerne. For højskolerne er blevet tandløse, uambitiøse og useriøse. Erik Boel er gæst hos Poul Friis."

    Udsendelsen ligger på P1 her:

    http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2008/12/15144901.htm

    Godt Nytår fra Morten Gliemann

  • 28. december 2008    
  • Kære Rasmus Kolby Rahbek
    Tak. Det er godt, at vi forstår hinanden - så præcist og så generelt.
    Med venlig hilsen
    Jørgen Dragsdahl
  • 28. december 2008    
  • Kære Jørgen Dragsdahl

    Jeg kan godt forstå, at du føler det er uretfærdigt at der sættes spørgsmålstegn ved det faglige niveau i din undervisning på Europahøjskole af personer som næppe selv har overværet undervisningen endsige overhovedet været på Europahøjskolen. Og jeg kan godt forstå at dine elever bliver kede af at der sættes spørgsmålstegn ved deres engagement og ressourcer af personer der nederdrægtigt og uden omtanke anser det legitimt at hælde en spand lort ud over andre.
    Og jeg kan godt forstå, hvis du bliver irriteret over folk der uden dokumentation slynger påstande ud om dit arbejde, når det er åbentlyst, at formålet (bagtanken?) med denne kritik, slet ikke har sin rod i selve kritikken.
    Alle jeg kender ville blive harm over en sådan behandling!

    Med venlig hilsen
    Rasmus Kolby Rahbek
    Lærer, Ry Højskole
  • 28. december 2008    
  • Sprog og virkelighed.

    Erik H. Jensen
    Politik-lærer på Hadsten Højskole
    32 år, cand.scient.pol (skriver alder og uddannelse for at forebygge at mine synspunkter af Erik Boel tilskrives at jeg er en gammel flipper, der går rundt i hønsestrik).

    Hvis vi antager at der er en sammenhæng mellem sprog og virkelighed (at den måde vi snakker om og italesætter ting på er med til at skabe virkeligheden), så har vi en del af problemet med Erik Boels rolle i den offentlige debat.

    I et indlæg ovenfor står der: "Søger man på Krogerup Højskole på Infomedia, kan man konstatere, at højskolen i 2008 blev nævnt i den skrevne presse 363 gange. 52 af gangene handlede avisomtalen om Erik Boels sociale samvær med elever - af hunkøn!" (citat slut)

    Hvis man dertil lægger Boels kronikker hvor andre højskoler mere eller mindre eksplicit nedgøres, så står vi tilbage med risikoen for at højskolerne italesættes i samfundet som lig med 1) lav faglighed 2) fester 3) forstandere der er sammen med elever.

    Den italesættelse påvirker selvfølgelig hvordan både unge (der måske vil på højskole), politikere (der sætter rammerne for højskolerne) og andre ser højskolerne. Som højskolelærer synes jeg det ville være ærgeligt hvis det er disse 3 punkter som er det højskolerne forbindes med. Hvorfor? Fordi jeg mener ikke ud fra mine erfaringer, min uddannelse og mit møde med andre højskolelærere, at det er et dækkende billede.

    Vedr. Boels statement om at der ikke skal være statsstøtte til de korte kurser, må jeg - når Boel nu selv vælger at bringe emnet op, erklære mig helt enig i den kritik af manglende højskoleindhold, meddansede lærer osv, der er rejst ovenfor vedr. Boels skoles korte kursus om Salsa 2008, dog med den tilføjelse at jeg synes at de fastansatte lærere navigerede godt i det ud fra de præmisser der var. Så derfor - hvis dette kursus er Boels referencepunkt - kan jeg godt forstå at Boel vil afskaffe støtten til de korte kurser.

    Og så tror jeg at jeg vil følge rådet fra Vallekilde (som jeg selv, som kursist, har oplevet laver nogle korte kurser der er rigtig højskole, det kan man altså godt Boel):

    "Lad nu Boel og Co. hvile i fred. Europahøjskolen må vise konkrete resultater i stedet for at forherlige sig på resten af højskolernes bekostning"

    Vil gerne diskutere højskolernes fremtid, men vil ikke længere bruge tid på Erik Boel. Held og lykke med projektet (der i sig selv ikke er specielt ophidsende eller mere interessant i forhold til så mange andre højskolers projekter), men reklamér gerne uden at forherlige dig selv på andres bekostning. Lad resultaterne tale og jeg ønsker der medvind for det kan måske smitte af på alle/andre når en skole har succes.

    Og så bare en opfordring til Boel om at besøge nogle højskoler, snakke med nogle forstandere osv. inden den næste (genbrugs)kronik

    Slut: For evigt (håber jeg) ikke mere Boel-snak offentligt fra min mund, det skygger for det vigtige.

    For der er mange andre spændende ting at diskutere vedr. højskolerne f.eks.: Rummelighed, hvad er faglighed, højskolen i samfundet. osv osv. det er meget mere interessant at diskutere.

    Ciao
  • 27. december 2008    
  • At højskolekrigen kører på sit højeste turde være evident. Og med den høje dødelighed der er blandt de gode gamle højskoler - og nyere - er der al mulig grund til at få en KRAFTIG debat i gang vedr. højskolernes fremtid.
    Om der skal eksamener til for at højne standarden vil jeg endnu ikke tage stilling til; men i hvert fald skal der andre boller på suppen for at holde standarden oppe.
    Jeg husker stadig tydeligt 3 mdr. på den nu hedengangne Kolding Højskole som mere end bare øl, fisse og hornmusik. Og også Askovs klorværdige fortid har jeg meget tæt på kroppen. Vi må tilstræbe at det bedste i højskolebevægelsen fremmes - og at det bagstræberiske og overlødige skæres bort.
    Krigen er først lige begyndt og kan meget vel blive blodig. Mange utilstrækkelige højskolefolk bør snarest finde nye jobs. Her tænker jeg ikke på forstander Erik Boel.

    Holger Ø. Mortensen, Gosmervej 81, Præstholm Mk., Odder
  • 25. december 2008    
  • Det er god lærdom, at man lettest genkender de splinter hos de andre, som ligner bjælken i eget øje, og man skal ikke kende meget til Europahøjskolen i sine nye klæder, for at se, at det er egne daglige udfordringer, der ekstrapoleres som bevægelsens generelle udfordringer. Utilsigtet morskab bringer eksempelvis kritikken af udlandssekskursionerne, når man ser højskolens egen markedsføring.
    Det egentlig kreperlige i den debat, der udgår fra Kalø, er, at den udviser så eklatant manglende respekt for ungdommens erkendelse af, at tomme højskoler bulrer mest.

    Svend Thorhauge
    højskoleentusiast
  • 25. december 2008    
  • Vedr. Hr. anonym ovenfor Jørgens indlæg

    nu er jeg ikke hverken Forstander eller Lærer eller noget stort i dine øjne.

    men nu da jeg efterhånden har tilbragt 5 hold på Europahøjskolen hvor jeg mener at have mødt op til flere om ikke mange resource stærke danske elever, som igen og igen har været medvirkende til at højskole opholdet på Europahøjskolen er blevet til et Højskoleophold som vi kender det.

    Om det er korrekt at det er blevet udtalt af en lærer at vi på Europahøjskolen savner resourcestærke elever må stå for den lærers egen regning, jeg må bare sætte mig som uenig, og du burde vel som Boel og Lütken have søgt om flere personers mening frem for en enkelt før du dømmer vores elever.



    til sidst vil vil dog personligt foreslå at vi husker på at et højskole ophold består af meget mere end bare timer og lektier hvilket eleverne jeg har mødt på Europahøjskolen viser i stor stil på begge felter

    mvh
    Thomas Kristensen
    Ernæringsassistentelev på Europahøjskolen
    bosat på Europahøjskolen i to et halvt år
  • 24. december 2008    
  • Og så faldt mit eget navn ud af "vedr. anonym ovenfor" - det er vel misforståeligt.
    mvh Jørgen Dragsdahl
  • 24. december 2008    
  • Vedr. anonym ovenfor

    Er min korrektion virkelig så misforståelig? Hvorfor skulle jeg personligt "trække i land", når jeg ikke har søsat noget?
    Der er mange typer smædeskrivere - de værste er vel stadig de anonyme, så jeg ser ingen grund til yderligere gendrivelse af det vildt postulerende indhold i ovenstående. Men det bør måske for eventuelt andre hadefulde lige præciseres, at dette ikke er en diskussion mellem højskoler. Jeg har blot fremhævet, at Boel og Lütken umuligt kan have hentet deres portræt af vor tids højskole-elever fra Europahøjskolen, og det er nederdrætigt når den anonyme skribent nu hævder, at vores danske elever ikke skulle være ressourcestærke. Mit indtryk er, at de er præcist lige så ressourcestærke som andre højskolers elever, og det er en ros.
  • 23. december 2008    
  • Vedr: "meget dygtige elever" (af Jørgen Dragsdahl)

    Nåh, så trækker vi i land og forsvarer det eksisterende, selvom det netop er det Boel kritiserer - der trækkes i land, men ikke af Boel selv, hvorfor egentlig ikke?

    Jeg citerer:

    "Alle højskolelærere kender kun alt for godt til elever, der kommer dalrende ti minutter efter, at timen er startet, som ikke har læst, og som sidder med (søvn)drukne øjne, mens stoffet bliver gennemgået.

    Mange unge, der har været på højskole, taler henrevet om, at opholdet er det største, der er hændt dem i deres tilværelse, fordi her blev der virkelig festet igennem. Det er fint nok, men dybest set kunne de have fået lige så meget ud af et sommerjob på Q8-tanken, hvor de kunne flirte med strandpigerne."


    De andre indlæg ovenfor fortæller a) om at det ikke er dækkende for deres skolers oplevelser b) at Boel ikke har besøgt deres skoler og således ikke kan udtale sig om eleverne på disse skoler.

    Ergo: Det kan vel kun være Krogerup og Europahøjskolens elever der hentydes til? Og mon ikke det er Europahøjskolens elever eftersom skolen er kendt for kun at have relativt få ressourcestærke unge på skolen og at det kun er med nød og næppe + grønlandske elever der tæller som danskere, at skolen når op de minimum 50 % danske elever.

    Quiz: Hvem har udtalt:

    "Vi har stort set ingen resourcestærke danske elever"

    a) En lærer på Europahøjskolen
    b) En gymnasielærer på Frederiksborg Gymnasium.

    Det er svært, ikke: Hvordan kan man besmudse "højskolerne" uden at det falder tilbage på de skoler man selv har været en del af og de unge, man der har været sammen med.

    Så Dragsdahl, din argumentation overbeviser mig ikke (og måske Boel selv skulle skrive om sine motiver, hvorfor dig?) og jeg forstår godt at dine elever er kede af det - måske de skulle have valgt en god skole som f.eks. Uldum Højskole istedet. Der har jeg selv gået - de laver god højskole og har mange elever..år efter år....og helt uden at deres forstander behøves lave Boels mediestunts og udøve en kritik som i høj grad falder tilbage på de skoler og elever han selv har haft ansvaret for.

    ___

    "Som den eneste lærer har jeg desuden efteråret igennem boet på skolen størstedelen af ugen"

    Tillykke med det - på de højskoler jeg har gået er det en selvfølgelighed at mange lærere gør det.
  • 23. december 2008    
  • Meget dygtige elever

    Adskillige af mine elever fra efteråret 2008 på Europahøjskolen er kede af det portræt, som fremstår af dem i ovenstående indlæg, hvor det antages, at Boel og Lütken har hentet deres indtryk af højskoleelever fra netop Europahøjskolen. Det er dybt uretfærdigt.

    Jeg har undervist en gruppe, som sent i oktober rejste til USA, hvor de bl.a. var frivillige i Obama-kampagnen. Bagefter har vi set på de muligheder, som valget af Obama har skabt. Nogle elever har jeg desuden haft på et kursus med titlen: ”Civilisationernes sammenstød?”.

    For mig har det været en oplevelse, som fuldt ud bekræfter de bedste forventninger, der kan knyttes til et højskoleophold. Jeg har oplevet, hvordan eleverne er vokset menneskeligt – og har fået selvtillid. Mere detaljeret må jeg nok ikke af hensyn til de enkelte beskrive denne proces, men det har været dybt bevægende, og jeg er sikker på, at mange højskolelærere har haft lignende oplevelser. Hvad man selv investerer i eleverne, kommer mangefold tilbage.

    På det faglige niveau har eleverne været meget flittige. De har studeret på egen hånd – læst bl.a. Zbigniew Brzezinski, Noam Chomsky, Alan Wolfe og Saul Alinsky. De har diskuteret amerikansk politik. Og, overraskelsen, under møder i USA med fremtrædende forskere, journalister og erfarne embedsmænd stillede de præcise spørgsmål, som hver gang har medført positive tilbagemeldinger fra deres ”ofre”. Det var overraskende, fordi der skal megen både rygrad og viden til, hvis man skal opnå respekt fra amerikanske eksperter, og eleverne overtrumfede virkelig mine forventninger.

    Endelig har de med deres engagement imponeret ledende kræfter i Obama-kampagnen. De arbejdede hårdt med at gå fra dør til dør i Philadelphia-området – uddelte valgmateriale og talte med vælgere.

    Det er, selvsagt, resultater, som er opnået uden streng disciplin eller udsigt til en eksamen.

    Som den eneste lærer har jeg desuden efteråret igennem boet på skolen størstedelen af ugen, og jeg har derfor, til tider synes det i døgndrift, haft et nært forhold til eleverne. Mit indtryk af skolens andre elever er på dette grundlag også positivt. Der vil altid være nogle enkelte, som kan passe ind i en karikatur af elever, som mest er på ferie eller er så kvæstede af personlige problemer, at de er uden for skolens, utilstrækkelige, pædagogiske rækkevidde. Men det har været få, og selv nogle ”worst case” elever har udviklet sig godt.

    Med venlig hilsen
    Jørgen Dragsdahl
    Journalist og pt. lærer på Europahøjskolen på Kalø
  • 23. december 2008    
  • Af:

    Erik H. Jensen
    Politik-lærer på Hadsten Højskole
    31 år, cand.scient.pol

    Et par teser:

    1) Det er nemmere at udtale sig om andre og Højskoler, hvis man her et kendskab til dem/har besøgt dem.

    2) Det er svært at udtale sig - som Boel gør - generelt om "højskolerne". Vi har som højskoler en fællesmængde men også en STOR forskellighed.

    3) Når højskolerne vælger profil, skal de være opmærksom på at hvis de gør noget som allerede gøres uden for højskolens rammer (som f.eks forberedelse til EU Concours, der findes allerede kurser udenfor højskolerne) så skal højskolen give noget ekstra, end hvad man som kursist kan få på det kursus der afholdes uden for højskolen. Ellers mister højskolen sin eksistensberettigelse + det er jo spild af penge at staten støtter højskolerkurser, hvis indhold findes HELT magen til UDENFOR højskolerne (jf. den store statsstøtte). Boel må således forholde sig til om højskolen som rum faktisk kan give disse potentielle Concours-kursister noget, som de IKKE kan få ved at følge kurset i et ikke-højskole regi. Tanken om et Concours-kursus er jo ikke i sig selv original.

    4) Der bliver lavet rigtig meget god højskole rundt omkring i Danmark - af ambitiøse lærere, der vil noget med deres fag og vil rykke eleverne, både fagligt og menneskeligt.

    5) Set over de sidste 10-15 år: med jævne mellemrum sviner enkelte højskoleforstandere andre skoler til, samtidig med at de redegør for egne fortræffeligheder - det er et markedsføringskneb.

    6) På længere sigt er det en fordel for højskolerne hvis vi taler pænt om hinanden (ellers risikerer vi at bidrage til at ødelægge hele "branchens ry", hvorfor der vil komme færre elever). Men der er jo et kollektivt handlingsdilemma: ved at indrykke en kronik der sviner andre til, så kunne det jo være at ens egen skole på kort sigt får gjort opmærksom på sig selv og får flere elever, men når vi så alle bruger den strategi, så taber alle. Med mit kendskab til et par andre skoler taler jeg iøvrigt gerne og oprigtigt pænt om andre skoler. Eksempel: vi havde en måske kommende elev på rundvisning på skolen - hun skulle også se Uldum Højskole og Ry Højskole. Så kan jeg vælge at sige a) Det er også 2 gode skoler du skal ud at se eller b) tale mindre pænt om de andre skoler. Skulle alle skoler vælge "b" så tager hun nok slet ikke på højskole!!


    7)Man går ikke kun rundt i hønsestrik på landets højskoler, men også i høje hæle, hættetrøjer, skjorter osv. Lærere på min Højskole er f.eks. en fin blanding af forskelige tøjsmage og forskellige baggrunde som: Cand. scient. pol, folkeskolelærere, udøvende kunster, biolog, udøvende musiker, DPU-uddannet. osv.

    8) Der bliver lavet mange gode korte sommerkurser rundt om - kurser der lever op til lovgivningens krav og som er rigtig højskole. Jeg har selv været på Europhøjskolens salsacamp 2008. Men ved at sige mere om dette kan jeg ikke leve op til mit eget punkt 6.

    Jeg kan ikke garantere at jeg selv altid kan leve op til pkt. 6, thi der indfinder sig en mental træthed efter at have læst og hørt om og på Erik Boel i årevis, men jeg skal prøve.

    Mentalt trætte hilsner

    Erik

    Ps. skal indrømme at jeg, når det kommer til Hr. Boel, selv har svært ved at opfylde kravet om at tale pænt om andre. Jeg bliver så mentalt træt af folk der år efter år prøver at promoverer sig selv på bekostning af andre. Måske fokus som forstander i stedet skal ligge på at:

    1) Lave god højskole - år efter år.
    2) Være pædagogisk stærk og være et forbillede for eleverne
    3) Være økonomisk, faglig og menneskelig ansvarlig overfor skolen, elever og medarbejdere
  • 21. december 2008    
  • EKSAMENSFRI ÅNDEHULLER HAR ALDRIG VÆRET VIGTIGERE
    Kære Erik Boel. Du har muligvis en udmærket skole i Kalø ud fra dine præmisser. Jeg har aldrig været der, så jeg kan ikke kommentere nærmere på den. Men at den bliver ved med at være en højskole tvivler jeg på. Med hensyn til dine generelle betragtninger om højskolerne i Danmark må jeg melde hus forbi. For det første er fagligheden høj på de højskoler jeg har et førstehånds kendskab til (primært Ry og Rødding). For det andet er eksamensfriheden på højskolerne en af deres helt store styrker, som der ikke må røres ved.

    For at tage det sidste først: Eksamensfriheden er afgørende for højskolerne. Jeg er bestemt ikke modstander af forandring, men her er vi nødt til at stå fast på noget af det mest fundamentale ved højskolen. Folk som dig, Erik Boel har gennem årene jævnligt været fremme i medierne med lignende holdninger til eksamen på højskolerne, og jeg og mange andre højskolefolk bliver efterhånden så trætte af at skulle afvise det gang på gang. På de traditionelle højskoler kommer man dermed i nogens øjne til at fremstå gammeldags og bagstræberiske, selvom det egentlig er både stærkt, modigt og rigtigt at holde fanen højt, når ”fremsynede” forstandere tager på eksamenskorstog.

    Man har så forbandet travlt i det moderne samfund med at måle og veje folk i enhver sammenhæng. De unge skal piskes gennem uddannelsessystemet, så de kan blive nyttige skatteydere i så mange år som muligt, så samfundsøkonomien holdes i gang og der i en uendelighed kan være økonomisk vækst. Højskolen er efterhånden det eneste sted, der tilbyder et åndehul, et frirum, et helle, hvor man kan få mulighed for at tænke sig om og lære sig selv at kende som menneske. Som menneske – ikke blot som samfundsstøtte og skatteyder.

    Lad os beholde højskolerne som eksamensfri åndehuller i samfundet, og dermed holde fast i en smule af det, der gjorde Danmark til et frit, fordomsfrit og mangfoldigt samfund. Eksamensfri åndehuller har aldrig været vigtigere end nu, hvor unge mennesker tvinges gennem systemet og tvinges til at specialisere sig, uden tid til at blive hele, kreative, selvstændige mennesker.

    Med hensyn til fagligheden kan jeg kun sige, at min egen erfaring viser, at fagligheden er høj på højskolerne. Men en høj faglighed på højskolerne giver kun mening, så længe den går hånd i hånd med den alment dannende skole, hvor mennesker mødes, og hvor de får tid og rum til at være mennesker.

    Og at et undervisningsforløb med udsigt til eksamen skulle være bedre og mere inspirerende er simpelthen en gang notorisk vrøvl. Der findes tusindvis – jeg selv inklusive – der kan skrive under på, at det modsatte er tilfældet i på en traditionel – i ordets bedste og mest konstruktive forstand – dansk højskole.

    Med venlig hilsen
    Lars Pagh
  • 19. december 2008    

  • LAD OS HJÆLPE ERIK BOELS HØJSKOLEVIRKE OP OVER BÆLTESTEDET.
    Med stor kærlighed til højskolen og med et klart syn for højskolens fortsatte opgave og betydning i både det danske og det internationale samfund, er det forstemmende at læse Erik Boels kronik i Berlingske Tidende den 15. december.
    Erik Boel skriver: ”… den sociale side af højskolelivet er desværre blevet en bekvem undskyldning for at slække på ambitionerne og det faglige niveau”. Hvorefter højskolen beskrives som et sted, der er endt som statsstøttet øl, fisse og hornmusik.
    Den 24. januar 2008 lød overskriften på en helside i BT: ”Fyret efter sexchikane”. Og i underrubrikken: ”Den kendte højskoleleder Erik Boel, 54, far til fire, fratræder øjeblikkeligt. 20-årig elev anklager ham for sexchikane”. Det var anden gang, at Erik Boel havde et forhold til en højskoleelev på Krogerup. Første gang var i juni 2007, hvor det også trak overskrifter i BT og i Ekstra Bladet. ”Vi er smadderforelskede”, udtalte Erik Boel til BT om sit forhold til en 18-årig elev. En elev fra det pågældende hold har berettet, at Boel og eleven gik hånd i hånd sammen med under en studietur.
    Jeg formoder, at det er sig selv, Boel har in mente, når han skriver, at den sociale side af højskolelivet har slækket på ambitioner og fagligt niveau.
    Søger man på Krogerup Højskole på Infomedia, kan man konstatere, at højskolen i 2008 blev nævnt i den skrevne presse 363 gange. 52 af gangene handlede avisomtalen om Erik Boels sociale samvær med elever - af hunkøn!
    Det er forståeligt, hvis Erik Boel efter ankomsten til Kalø har behov for selvransagelse efter hans aktiviteter på Krogerup. Denne selvransagelse er han, når man læser kronikken, beklageligvis ikke kommet langt med. I kronikken i Berlingske retfærdiggør han sig selv ved - over en kam - at gøre kolleger på andre højskoler dårligere end ham selv.
    Også når det gælder debatten foregår den for Erik Boel under bæltestedet!
    Man må af kronikken i Berlingske konstatere, at Erik Boel har svært ved at holde disciplinen i hævd på de højskoler, han har med at gøre, når han beskriver ”…elever der kommer dalrende ti minutter efter, at timen er startet, som ikke har læst, og som sidder med (søvn)drukne øjne…”.
    Det er højskolens nerve – kostskolelivet grundvilkår – at balancere det sociale med det faglige. Vi har alle taget kampene og selvopgørene, når det kammede over. Det hører med til højskolevirke at tackle de faktiske forhold, når man en morgen står der med en velforberedt morgensamling og ser ud over resterne af nattens spontane fest. Da jeg var forstander på Rønshoved, var Anne-Marie Donslund (nu Vallekilde) ansat som lærer. På sådan en morgen, hvor eleverne var søvndrukne, leverede hun på trods hver gang varen, som altid var det bedste en højskolelærer kan komme med, og som giver morgenstund guld i mund. Hun strøede med stjernedrys, og det havde den forunderlighed over sig, at det smittede, når det landede på os med en historie og en sang. Og vi fik højskolen i gang – endnu en gang.
    Jeg kunne unde Erik Boel denne evne, som Anne-Marie Donslund og mange andre højskolelærere besidder. Og har Erik Boel ikke denne evne, håber jeg, at han som forstander magter den side af lederopgaven det er at fremelske sådanne lærere. Ellers er det svært at holde højskole.
    Jeg har i 2008 som foredragsholder besøgt 16 højskoler. Ingen er i tvivl om, at det er kamptider på danske højskoler, og der er højskoler, som i disse år må smide håndklædet i ringen. For seks måneder holdt jeg foredrag på Støvring Højskole. I dag læser jeg, at den gamle himmerlandske kulturbastion må dreje nøglen. Sådan går det, og sådan er det altid gået i højskolens historie. Højskole er frihed til at opstå – men også frihed til at lukke.
    De højskoler, jeg besøger, og dem jeg ellers har kendskab til, slås i disse år indædt for at holde skoleformen på banen i det danske samfund. På trods af at staten har reduceret i tilskuddet og på en lang række områder udskrevet højskolen af drejebogen for fremtiden.
    Højskolen har altid været til for statsmagtens skyld, og statsmagten har gennem årtier haft højskolen indarbejdet i sin tankegang. Årsagen til højskolens aktuelle vanskeligheder er, at statsmagten for første gang i historien mener at kunne klare sig uden højskolen.
    Ingen anden skoleform, ingen virksomhed, ville under de omstændigheder, der netop nu tilbydes højskoler, kunne fortsætte sit virke. Højskolernes kamp i disse år er beundringsværdig.
    Det forlyder, at Erik Boel også har sit at se til på Kalø, og at han skal oppe sig - hvis det ikke skal ende med to ruiner på de kanter. Der høres da også et lille nødskrig i kronikken.
    Jeg er med i bestyrelsen for Rødding Højskole, hvor vi er godt i gang med at rejse en skole fra ground zero. Hvis Erik Boel mangler indsigt i, hvordan man i sådan en kamp puster liv og faglighed, perspektiv og engagement, tradition og fornyelse ind i troen på højskolen, så vil jer gerne invitere ham til Rødding. Vi giver ham gerne gode ideer med hjem til Kalø. Han skal dog være beredt på, at noget af det han får med sig selv er indsigt i den overdådige arbejdsindsats, det kræver af forstander og lærere, at manøvrere en højskole igennem tidens skær.
    Når Thor i mytologien spænder bæltet, bliver han stærkere. De fleste højskolefolk har i disse år spændt bæltet til sidste hul. Det tjener højskolens folk til fortjeneste, at når de svinger hammeren over elverne og samfundet, sigter de højt. De sigter, modsat Erik Boel, over bæltestedet.
    Venlig hilsen
    Erik Lindsø
    www.folkeakademiet.dk
    erik@folkeakademiet.dk
  • 19. december 2008    
  • Et lille pip fra en ikke-ansat i højskoleverdenen: Hvorfor mener jeg, at Boel og Lütken tager fejl, når de konkluderer, at det der kan redde højskolen er eksamener og eliteakademisk tænkning? Ganske simpelt fordi jeg ikke kan genkende det billede af faglig ligegyldighed, som de herrer fremmaner i deres kronik i Berlingske Tidende. Det var bestemt ikke det, jeg selv oplevede som højskoleelev, og det er heller ikke det billede, de mange medlemmer af skolens elevforening tegner, når de mødes, debatterer på nettet eller fortæller venner og veninder om deres højskoleophold.
    Når der i kronikken står: ”Højskolerne er fastlåst i en pædagogisk forståelse, hvor det at stille krav, evaluere og give karakterer er bandlyst” er det korrekt nok. Men konklusionen: ”Konsekvensen er, at det faglige bliver nedprioriteret, blandt eleverne og i sidste ende hos lærerne” er derimod forfejlet.
    Jeg er fuldstændig enig i, at højskolen bør have et højt fagligt niveau, muligvis også højere end det er mange steder i dag. Et højt fagligt niveau kan fint opnås uden at der skal gives karakterer eller testes resultater. Det er jo op til skolen og dens lærere, om der lægges et niveau, hvor det forventes, at eleverne møder op til timerne; om alkohol og fester er tilladt i hverdagene osv. Med andre ord er der snarere tale om en pædagogisk udfordring – som skoler og lærere naturligvis bør tage dybt alvorligt - end om en total omstrukturering og omdefinering af folkehøjskolen. Det at lave højskole er et fælles projekt, hvor lærere ikke bare lirer et fastlåst pensum af, men hvor de indgår i et samspil med eleverne.
    Det samspil har jeg ikke oplevet i hverken min gymnasietid eller under min universitetsuddannelse – begge steder hvor det var langt lettere at skippe et par timer eller at møde op uden forberedelse, end det var på højskolen. Den fornemmelse af fællesskab og gensidigt ansvar for, at undervisningen fungerede, der eksisterer på højskolen, var med til at motivere mig og mine kammerater – og jeg vælger at tro på, den også bibragte os en føling med og viden om, hvor storslået en oplevelse det er, når fællesskab fungerer.
    Venlig hilsen
    Nanna Rørdam Knudsen
  • 19. december 2008    
  • Tak for den….
    Som kommunikationsmedarbejder på en skole, der langt hen ad vejen har specialiseret sig i det, Erik Boel kalder uambitiøst og middelmådigt, står jeg aldeles hovedrystende tilbage. Vi har journalistik, vi har friluftsliv, vi har rejseforberedelse – og tilmed en præst ved roret. Vi arbejder med høj faglighed og tårnhøje ambitioner på skolens og elevernes vegne. Vi arbejder med udvikling og på målrettet at knytte an til både erhvervsliv og formelle uddannelser – og vi ved, vi er gode til det. Det lykkes nemlig heldigvis for stadig flere og flere højskoler at opnå anerkendelse hos vejledere og uddannelsesinstitutioner som en væsentlig samarbejdspartner. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver benarbejde, banken på døre, insisteren. Som heldigvis betaler sig.
    Indtil der kommer sådan en kronik, som banker os langt, langt tilbage. Helt ind i fordommene om hønsestrik og rundkreds. Heldigvis ligger det lysår fra den virkelighed, jeg kender, og den skole, jeg og mine kolleger knokler for. Alligevel er det så ærgerligt, at den eneste, der hænger fast i det forældede billede af højskolen, også er ham, der føler behov for at lufte så letkøbt en diagnose i dagspressen.
    Forny dig, Boel. Se dig omkring. Og undlad alt for megen copy-paste fra tidligere kronikker – hvoraf forskellen i alt væsentligt blot består i, at han har skiftet Krogerups fortræffeligheder ud med Europahøjskolens.
    Det ville klæde Erik Boel at gå egen skole efter i sømmene før en så skamløs selvpromoveren på andres bekostning. Jeg studser over Europahøjskolens salsakursus. Jeg studser over de meget udførlige beskrivelser på hjemmesiden af, hvordan prisen kan bankes ned ved hjælp af diverse støtteordninger.
    Jeg har – modsat Boel - intet pseudointellektuelt snobberi overfor de korte kurser og synes i al naivitet, at det giver mening at lave kurser, hvor man danser sammen. Der er ikke ét af min egen skoles sommerkurser, jeg ikke vil stå inde for.
    Men jeg ved – sammen med formentlig samtlige andre kolleger i højskolebevægelsen – at der bestemt ikke er tale om at skumme fløden på det offentliges bekostning. Vi driver ikke skoler, der giver fede overskud. Og vi er taknemmelige for det statstilskud, der gør det muligt. Et tilskud, vi får, fordi vi som samfund anser højskolen for både bevaringsværdig og væsentlig, og fordi et ungt menneske på det stadie i tilværelsen ikke har midler til at betale den ugepris, der ville være aktuel, hvis støtten bortfaldt.

    Jeg er ikke ude i et blindt forsvar for en forældet institution, hvis rolle er udtjent.
    Det er nemlig ikke den institution, jeg arbejder for.
    Jeg arbejder for en skoleform, der i høj grad udvikler de kompetencer hos sine elever, som erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og ikke mindst politikerne skriger på. Det sociale, det faglige, det alment dannende – og motivationen til og evnerne for at gennemføre en uddannelse uden dyre skift og frafald.

    Dagmar Winther
    Rønde Højskole
  • 18. december 2008    
  • Meget er allerede sagt om Europahøjskolens kindhest til den samlede danske højskole og det meste kan jeg tilslutte mig. Jeg skal blot tilføje en opfordring til Boel & Co om at gå forrest med det gode eksempel og vise alle os andre hvordan man laver god og fri højskole uden statens sponsorat. Det står jo enhver frit for om man vil bede om det tilskud man er berettiget til. Så det synes jeg bare I skal lade være med. Eller det var måske ikke det I ville???
    Man kan jo altid gøre sig sine egne tanker om hvorfor nogen føler sig berettiget til at hænge sine kollegers indsats ud, uden at have kendskab til samme. Mig bekendt er Erik Boel en yderst sjælden gæst når højskolens samlede ide udvikles og diskuteres f.eks. blandt forstandere. Men det skyldes måske et mangel på publikum??
    Efter min konkrete erfaring kan en skole godt fyldes og have venteliste uden at være drevet af eksamen, men tværtimod af noget så super moderne som individuel personlig udvikling i en kollektiv kontekst. Men vent - det er nok fordi vi laver sådan noget underlødigt noget som at arbejde med mennesker der gerne vil forandre deres liv - som vi jo så venligt fik påpeget af samme Erik Boel i en anden kronik for 2 år siden. Døren er åben på Ubberup Højskole hvis Erik Boel, eller avisen for den sags skyld, mod forventning, skulle være interesseret i hvordan. Og det er jeg sikker på den også er på en masse andre rigtig gode højskoler rundt om i landet. Men det var vist ikke det I ville.. Hvad var det nu egentlig I ville???
    Men pøj pøj, Kalø!
    kh
    Lisbeth Trinskjær
    Ubberup Højskole
  • 18. december 2008    

  • Boels dumper.
    Af Thorbjørn Carl Hjalager. Højskolelærer Ry Højskole.
    Kære Erik Boel (EB) og Jens Kristian-Lütken (JKL). Tak for jeres vittighed i Berlinske Tidende den 16. december. Desværre tror jeg at I er ufrivilligt morsomme. Jeres bredside mod højskolen er så generel og nedladende, at den desværre kalder på et modsvar. Det ligger ligefor at læse provokationen som en del af en markedsføringsstrategi for Europahøjskolen. EB har endnu engang fået bragt en tekstannonce i et dansk dagblad, ved at tegne et vrangbillede af den danske højskole som ingen kan genkende. Jeg vil gerne kvittere med en dumpekarakter for indlægget.
    Europahøjskolen vil indføre eksamen og indføre en forberedelse til EU Concours (adgangsprøve til arbejde i Kommissionen). Fint nok. Mig bekendt kræver den adgangsprøve at man har en uddannelse i jura, økonomi, statskundskab el.lign. Er det den eksamen EB vil indføre? Umiddelbart ville jeg anbefale universitetet hvis man går med den drøm. Men måske vil Europahøjskolen forberede til universitetet. I det tilfælde, hvad er det for en forberedelse I tilbyder, som man ikke kan få ved at vælge samfundsfagene på Hadsten Højskole eller politik på Silkeborg Højskole? - to højskoler der sammen med Rødding, Testrup, Ry og flere andre kunne være målet for jeres spredehagl. Hvilken myndighed giver i øvrigt jeres eksamenspapir værdi?
    På de fleste af de moderne højskoler, bygger pædagogikken og fagligheden på et ligeværdigt møde mellem underviser og elev. Et ligeværdigt møde der ved indførelsen af eksamen sættes over styr. Der er mange der er meget bedre til at give karakterer end højskolen. Til gengæld er højskolen bedre end de fleste til afklaring på mange andre niveauer. Fagligt, personligt og socialt. For at kunne tilbyde denne afklaring, er det væsentligt at det pædagogiske forhold mellem underviser og elev ikke er forstyrret af papirbedømmelse. Dette valg har ikke noget at gøre med at turde være elitehøjskole eller ej. Suk - det er en ældgammel diskussion i højskolebevægelsen, og det er vel naturligt nok at nogen forsøger sig.
    Højskolen er et unikt tilbud vi bør være stolte af i det danske uddannelsessystem. Det er vel også den politiske erkendelse der medfører at højskolen får så stort statstilskud som den gør.
    EB og JKL peger på en støvet højskole der hænger fast i fortiden. Her har bl.a. højskolernes brug af hønsestrik og islandske sweatere har gjort et stort indtryk. Hvad for en sweater? Måske henviser de til min Vibskov trøje? Er det den i kalder hønsestrik, eller er det min kollega Jeppes trøje?
    Til gengæld findes på Europahøjskolen noget der hedder Boels Hjørne. En gang om ugen hvor EB foran skolens elever blæser sin forstanderånd ud i det danske åndsmørke. Jeg har ikke været der – mon det puster støvet af højskolebevægelsen? – det lyder i hvert fald moderne.
    Højskolernes studierejser får også en hård medfart. Jeg vil gerne møde den der kan forbedrede en bedre rejse til Cuba end Vestjyllands Højskole. Den er et glimrende eksempel på en højskolerejse der gennem høj faglighed og forståelse af fællesskabets muligheder, tilbyder et unikt kulturmøde og en politisk/historisk indsigt, som ingen rygsækrejsende selv ville kunne planlægge. Hvad er problemet?
    Sådan kunne jeg fortsætte. Men jeg vil slutte med en kommentar til forslaget om at fjerne statsstøtten til sommerkurserne, der ifølge EB og JKL er at sammenligne med et ferieophold tilsat masser af rødvin….hmm - jeg vil gerne indbyde jer til mit sommerkursus i historiefortælling på Ry Højskole. I har begge to godt fat i dramaturgien, men indholdet i jeres historie mangler. Jeg sender en brochure.

  • 18. december 2008    
  • Højskolerne har ofte nogen af slagsen. Forstandere, der skyder med spredehagl og som i panik vælger at lange ud efter andre og hele grundlaget for at drive højskole. Som regel er der en lille smule vid og en vis indsigt bag disse udfald. Det kan man desværre ikke sige om mandagens indlæg fra Erik Boel og Jens-Kristian Lütken, eller måske rettere: Det omvendte er tilfældet, og det er jo så enkelt, at de unge selv skal slippe mellem 1000 og 1500 kr. om ugen for at være hos os. Hvis højskolen var så håbløst out som Boel og Lütken hævder, ville vi have lukket biksen for længe siden, alene fordi det kun kan fungere så længe der er kunder nok. Det er selvfølgelig interessant hvis man kan drive højskole uden at være statsstøttet, sådan som det hævdes i artiklen. Boel har nu været forstander på to skoler i løbet af nogle få år, og måske handler det om at undersøge om påstanden om uafhængighed virkelig holder. I givet fald, kan vi naturligvis lære noget.

    Det tvivler jeg imidlertid på. De to skribenter har i hvert tilfælde aldrig gæstet de to skoler jeg har arbejdet på, så det er da med nogen undren man læser de generelle udsagn om skolerne. Hvad ved de to herrer om fagligheden på de danske højskoler, - selvfølgelig udover de par skoler de selv har færdedes på. Man fristes til at omskrive Holberg til: Der er ingen faglighed på Europahøjskolen – Europahøjskolen er en folkehøjskole, ergo er der ingen faglighed på folkehøjskolerne.

    Når man prøver at lancere et altmodisch 70´er billede kombineret med fest og ballade kan det kun skyldes ønsket om at promovere sig selv. At det sker ved at fyre fra hoften og være nedladende overfor både kolleger, kursister og hele det set-up som folk fra hele verdenen beundrer os for. Det forekommer endda temmelig hyklerisk at påstå så mange elendigheder og samtidig invitere en lang række udlændinge til sin egen skole.

    Det er også utroligt, at man kan få Berlingske til at trykke en kronik hvor man promoverer noget der enten er ulovligt eller såre almindeligt. Det er forbudt at holde eksaminer på en højskole, - også Europahøjskolen; men det er tilladt at undervise eleverne og lade dem tage eksamen på en anden skoletype. Det er vist et eksempel på, at man prøver at sende en kioskbasker ud, - og at det lykkes.

    De to skribenter vil sikkert påstå, at de skriver for at ruske op i noget. Dertil må man sige, at det nok ville fordre mere indsigt og at man rammer tættere på målet.

    Hvis kronikken i Berlingske fremover skal være et slet skjult reklamefremstød, vil jeg gerne bede om plads, eller er det sådan, at denne kronik er så tydeligt tåbelig, at den faktisk tjener vi andre til ære.

    Louis Mogensen
  • 18. december 2008    
  • På samme dag, som den endelige rapport fra højskolernes mentorprojekt forelå, kunne man i Berlingske Tidende læse højskoleforstander Erik Boel og højskolelærer Jens-Kristian Lütkens kronik. Man spørger sig selv, om det er den samme verden, de beskriver. Rapporten fastslår utvetydigt, at højskolerne med stor succes har magtet at løfte den opgave, som samfundet generelt har svært ved at løfte, nemlig at hjælpe unge videre til en ungdomsuddannelse. De unge har via deres højskoleophold fagligt set lært nyt. De er blevet motiveret til uddannelse, og de siger, at årsagen hertil er, at de har befundet sig i et frirum præget af respekt og tillid.

    I tirsdagens kronik beskriver de to kronikører en helt anden højskoleverden. Jeg synes, at det er synd for forstander Erik Boel, at han nu efter to forsøg, først på Krogerup Højskole og nu på Europahøjskolen, ikke er lykkedes med at skabe en højskole, der giver ham andet end negative billeder. Hvis alle højskoler havde en hverdag, som den de to kronikører beskriver, var den danske folkehøjskole færdig. Men sådan er det ikke.

    Højskolerne har gennem de sidste 8 – 10 år været inde i en stærk udvikling, hvor der har været fokus på samarbejde med de formelle uddannelser, med flygtninge- og indvandrergrupper, med erhvervslivet, med vejledningssystemet og med erhvervsskolerne. Alle siger, at højskolen er en værdifuld medspiller, fordi vi kan noget andet end andre aktører, og netop fordi vi fastholder højskolens egenart som eksamensfri skole med fokus på det almene og det fælles. I samme periode har højskolerne haft stærkt fokus på det faglige, og det er et faktum, at uden faglig dygtighed og stadig udvikling klarer højskolerne sig ikke.

    Men det har forstander Erik Boel åbenbart opdaget for sent, og derfor forsøger han nu at svine samtlige danske folkehøjskoler til ud fra egne personlige frustrationer.

    Højskolen er altid en kritisk debat værd. Debat om højskolens kvalitet og faglighed, om statstilskud og korte kurser, om højskolens forpligtelse på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, men lad det ske på virkelighedens præmisser og ikke på billeder hentet i personlige fordomme om højskolen.

    Hvis de to kronikører har så store visioner og nye sandheder for den danske folkehøjskole, så vis det i praksis uden at trampe på andre. Alt andet er ynkeligt.

    Helga Kolby Kristiansen
    Formand for(FFD)
  • 18. december 2008    
  • Jeg konstater, at Erik Boel nu er nået til erkendelsen af, at der kan gå for meget øl, fisse og hornmusik i højskolen - og det kan true faglighed, omdømme og højskolens hele væsen, når lærere og forstander overskrider besøgelsestiden i stedet for at kende den. Det gav Boel gode eksempler på, før han sprang ud som puritaner i Berlingse, og trak ganske andre overskrifter i BT og Ekstra Bladet.
    Man skal være med til at forme højskolen, men man bliver også formet af den. Erik Boel lander derfor givet et fornufrigt sted midt imellem drifternes tid på Krogerup og den opståede puritanisme på Kalø. Det skal der nok ende med at komme god hjskole ud af.
    En historie:
    En overintellektualiseret, studentikos samfundskritiker gik hen ad havnekajen i sit eget verdensfjerne tankespind.
    "Hjælp, hjælp mig, jeg kan ikke svømme", råber en mand, der er faldet i baljen.
    Samfundskritikeren kigger ned på ham fortsat fortabt i sine egne tanker.
    "Hjælp, hjælp mig, jeg kan ikke svømme", råbes der igen af den nødstedte.
    Samfundskritikeren tysser på ham: "Det kan jeg heller ikke, men man behøves ikke sådan råbe op om det".
    Der er flere måder at hjælpe nødstedte på. Sværest når man er i samme båd.
    Venlig hilsen
    Erik Lindsø
  • 18. december 2008    
  • Det kan vel udtrykkes helt enkelt:
    Boel ønsker at erstatte højskolen med et eliteakademi (eller lignende), fordi han mener, at der her og der er vanskeligheder med økonomi og/eller elevtilgang.
    Det er en ringe løsning.
    Højskolens opgave med folkelig oplysning og demokratisk dannelse skal fortsat stå helt centralt. I perioder vil færre søge til skolerne - iandre perioder vil flere. Det veksler - og sådan har det altid været.
    Højskolerne varetager på fineste vis deres opgaver, fordi de der leder og underviser er ildsjæle, som brænder for
    undervisnings- og dannelsesprojektet.
    Hvis Boel vil noget andet, skal han da være velkommen; men kan han så ikke gøre det et andet sted - og navnlig et sted, som ikke benævnes højskole?

    med venlig hilsen

    Niels H. Elberling
    Idrætshøjskolen Bosei
  • 18. december 2008    
  • Jeg synes at det for denne kronik er vigtigt at få svar fra flere af de involverede parter. Derfor vil jeg gerne komme med mit synspunkt som tidligere højskoleelev, og give min begrundelse for hvorfor jeg mener højskolerne stadig har deres berettigelse.

    For mit eget vedkommende er det 5 år siden jeg besluttede mig for at prøve et langt ophold på en midtjysk højskole. En højskole der på det tidspunkt befandt sig i sin værste krise nogensinde, med kun ca en fjerdedel bemandede pladser i forhold til kapaciteten. Hvorfor ville jeg ønske at gå her i stedet for at tilbringe min sommer på Q8?

    Jeg startede ud med en idé om at jeg ville have et forberedende kursus til Journalisthøjskolen, men i stedet for at starte på et aftenkursus, ønskede jeg et sted hvor jeg kunne snuse til faget og vurdere om det var noget jeg skulle berøre dybere. Sagt på en anden måde er højskolens rolle lige så meget at være en vejleder. Derfor er eksistensberettigelsen stadig stor. Unge i dag får konstant flere valgmuligheder i forhold til uddannelse, og højskolerne har her en vigtig rolle at spille.

    Hvis kvalitet for eleverne kun kan måles i topkarakter, burde de nok snarere overveje en elitær kostskole som forberedende kursus. Højskolen handler for mig om at man opnår en samfundsforståelse, både for ens egen indsats som aktiv medborger, men også for at kunne forstå hvordan samfundet fungerer som organisme.

    Da jeg stoppede som elev havde jeg fået plantet noget i mig som jeg ikke havde haft før, nemlig en lyst til at engagere mig i mit samfund, og ikke mindst at engagere mig i mine medmennesker og mig selv. Derfor har jeg siden arrangeret foredrag, koncerter, bingoaftener og meget andet for tidligere og kommende elever fra samme højskole. Det umiddelbare dække har naturligvis været gensynet, men hvad mange ikke ser der følger med dette gensyn, er at man her også opbygger et stærkt professionelt netværk, i det vi alle sidder med forskellige kompetencer og uddannelser. På den måde udgør højskoleopholdet også en nøgle til et fremtidigt kompetencefællesskab, når man er færdiguddannet. Hvis jeg havde tilbragt min sommer på Q8 ville jeg ikke have dette professionelle bagland, som jeg ser som en stor force på arbejdsmarkedet.

    Dernæst bliver det nævnt at man bør fjerne støtten til de korte sommerkurser. Jeg sidder selv som medarrangør af et af disse sommerkurser. I vores tilfælde ligges der vægt på at deltagerne er aktive medskabere af kurset. Underviserne på dette kursus er ofte studerende, der ønsker at bruge deres sommer på at undervise i det de brænder for. De får her en chance for at dygtiggøre sig i deres fag, og tilegner sig stor viden og en erfaring, som kan styrke dem når de skal ud på arbejdsmarkedet. Ville støtten blive fjernet til sådant et kursus ville de således miste et sted at kunne videreudvikle deres kompetencer, og deltagerne ville miste adgangen til et unikt netværk, det ville være svært at opbygge på Q8.

    Det er for mig svært at se hvad formålet ville være med at indføre eksamener og karaktergivning på højskolerne. Kan en karakter i det hele taget bruges til at sige hvor stor betydning undervisningen har haft for eleven? Eksamener handler som oftest om at være heldig eller uheldig, ikke så meget om hvilke kompetencer eleven har fået, for slet ikke at tale om udbyttet af kurset. En høj karakter er ikke nødvendigvis ensbetydende med at eleven har haft et indholdsrigt og kompetencegivende kursus. Det mange elever lærer på et ophold, er at blive i stand til at videreformidle deres viden, at komme ud og opleve ting der ikke sker rundt om hjørnet og derefter bruge det aktivt. Kan man give karakter for tilegnede kompetencer, hvis denne kompetence er interesse og engagement?

    At højskolen er for de middelmådige er direkte usandt. Særligt må man her se på at alle lag af samfundet har, og bør have, mulighed for et højskoleophold. På intet andet uddannelsessted er det muligt at samle så varieret en skare af studerende, men er det dermed ensbetydende med at undervisningen bliver for bred og overfladisk? Nej tværtimod. På eliteskolen eller på det lokale Mc Donalds hold, vil det typisk være folk med samme baggrund, eller samme idealer og værdier, og derfor vil undervisningen ikke blive udfordret og provokeret af forskellige synspunkter. Sammenlignet med en aftenskole, er der her mulighed for at fordybe sig i diskussionerne efter endt undervisning, og udenfor klasselokalet opbygges måske en større kompetence, da der her er frit rum til at arbejde videre med de emner man har gennemgået i undervisningen. En mulighed der ikke ligger lige for på et aftenskolekursus eksempelvis.

    Det skal lige nævnes på falderebet at min højskole, fem år efter jeg startede, siden har måttet melde om alt udsolgt, så at ungdommen har mistet interessen for højskolen viser sig heldigvis at være usand.


    Jeg vælger at lade min højskole forblive anonym, da dette skal ses som et udtryk for min egen personlige holdning, og ikke en repræsentant for samtlige tidligere elever, elevforeninger eller skolens holdning generelt.

    Mette Urth Kristensen, højskoleelev i 2004
  • 17. december 2008    
  • Erik Boel: "Første skridt må være at statsstøtten fjernes til de korte sommerkurser".

    Jeg har selv været på en del korte kurser: Jeg har prøvet ET, der var total blottet for højskoleindhold: Salsakurset sommer 2008 på Boels "Europahøjskole". Det var simpelthen ren højskolemæssigt problematisk og ville helt sikkert ikke kunne klare et tilsyn. (men en fin fest og med gode danseworkshops)

    Allerede til det første møde blev det sagt af en lærer om at højskoledelen med obligatoriske indlæg - efter elevønske fra sidste år - var droslet ned.(lad os sige til 0) Alle danseworkshop blev varetaget af eksterne lærere (og helt grotesk: på en af workshoppene var der en lærer fra Europahøjskolen der dansede med, da han så "talte som en undervisende lærer") og på den måde kunne jeg fortsætte.

    Det eneste obligatoriske almendannende (udover morgensamling blottet for højskoleindhold og at 10 timers dans om dagen i sig selv næppe kan retfærdigegøre statsstøtte)var at der EN eftermiddag blev sat en film om Cuba på) (jo tak, man kunne så VÆLGE kor eller cykeltur, men ALTID med et alternativ: DANS DANS og MERE DANS).

    Kursisterne kom IKKE for at være på højskole + danse(og valgte således stort set alle kun danseworkshops dagen lang), men kun for at danse og var næsten alle en del af salsamiljøet i forvejen. Højt fagligt indhold, MEN ikke højskole,

    så derfor Erik Boel: I burde frasige jer off. støtte til Salsakurset (som I næste år udvider til at være 3 uger - en sand pengemaskine m cirka 100 kursister pr. uge). Men det betyder ikke at mange andre højskoler om sommeren laver reel højskole, så du kunne vælge at tale på din egen højskoles vegne eller alternativt: deltage i andre højskolers korte kurser.

    Jf. jeres hjemmeside kommer der på næste kursus nye valgfag som spansk mv. Ganske fint, men jeg håber at det I højere grad end i år blir reel højskole - også inkl. flere obligatoriske foredrag/workshops - for eksempel om Cubas samfund og det gør da heller ikke noget at kurset indeholder et kritisk perspektiv på Cuba og ikke kun er en ugelang romantisering af livet på Cuba. Jeg venter i spænding på om I frasiger jer statsstøtten til jeres kursus eller om I REELT retter op på jeres kursus vedr. indhold.

    Da jeg muligvis en gang i fremtiden måske ikke ville kunne udelukke at deltage igen (ikke pga af højskoledelen, der er fraværende men pga ad den ugelange fest og dans) - vælger jeg i modstrid med mine normale pricipper ikke at underskrive dette indlæg - beklager.
  • 17. december 2008    
  • 17 dec 08.
    Det er da fantastisk at Erik Boel kan gentage så meget udokumenteret sludder om højskolen.
    Hvor ved Erik Boel fra at alle andre højskoler, end den han lige er på i øjeblikket, fungerer så fantastisk dårligt?
    Hvor ved han fra at undervisningen er så inkompetent på alle andre højskoler, end der hvor han er i øjeblikket?
    Hvorfra kender han alle de højskoler, han ikke er på i øjeblikkets, dårelige økonomi?
    Hvorfra ved han at erhvervslivet og det etablerde uddannelsessystem ikke vil arbejde sammen med andre højskoler, end den han er på i øjeblikket?
    Det bliver meget spændende at følge udviklingen, på den højskole Erik Boel er på i øjeblikket!
    Om det vil garantere kvalitet at indføre eksamen og karrakterer og samtidig højne kvaliteten at nedlægge de korte kurser og frasige sig statsstøtten.
    Hvis nogen skulle synes at tonen i dette indlæg er lidt nedladende, så er det en fejl.
    Kærlig hilsen og god jul til alle.
    Søren Børsting
    Den Rytmiske Højskole
  • 17. december 2008    
  • Lad nu Boel og Co. hvile i fred. Europahøjskolen må vise konkrete resultater i stedet for at forherlige sig på resten af højskolernes bekostning.

    Kronikken i Berlingerne er jo en kopi af hvad Boel tidligere har skrevet i Information.

    Fra Vallekilde giver vi 03(og det er den gamle skala) i karakter, og det bliver den eneste karakter vi giver i denne henseende.

    mvh

    Bo Espersen
    Forstander
    Vallekilde


  • 17. december 2008    
  • Til

    Erik Boel og Jens-Kristian Lütken.

    Det er vigtigt at Højskolerne er i medierne. Det er vel også det eneste positive vi kan skrive til jer om jeres kronik i Berlingske tidende.

    Hver uge, næsten hver dag står ordet ”krise” og ordet ”højskole” i samme artikel. Forstandere landet over påtager sig gerne ansvaret for at dømme andre højskoler i krise og det gør os harme. Masser af højskoler kører ganske udmærket. De højskoler der i krise kan vel godt selv fortælle deres negative historie. Den evige klynk er ikke noget der bekommer sagen særligt godt, snarere tværtimod.

    Vores økonomi er ikke i frit fald, Vrå højskole forvitrer ikke, den er i særdeles udmærket stand, og vores elever bliver ikke væk. Vi er i et netværk med 5 andre, Støvring skiller sig ud, men vi er enige. Vi er ikke i krise. Derfor får vi elever. Der er ingen der gider tage på noget der er en krise. Men de unge vil gerne være med i en succes.

    ”Højskolerne appellerer i bedste fald til bredden, men i realiteten til er det nok til middelmådigheden”. Den sætning vil jeg gerne have uddybet, måske kan I sætte navne på de højskoler.

    ”Hvorfor er der ikke nogen højskole som tør kalde sig for eliteakademier.” Tanken er aldrig faldet os ind, vi diskuterer den anden vej, om ikke vi skulle kalde os for ” Vrå Folkehøjskole” igen. For det er det vi vil være og det er det, det største antal elever siden 1996 har nydt godt af.

    ”Når det gælder eksistensberettigelsen, leder forstanderne fortvivlet efter et Grundtvig-citat, der kan dække over den kendsgerning, at tiden er løbet fra højskolen i dens nuværende form.” Tal for jer selv, er vores kommentar til det.

    "Højskolen er fastlåst i en pædagogisk forståelse, hvor det at stille krav, evaluere og give karakterer er bandlyst. Konsekvensen er, at det faglige bliver nedprioriteret, blandt eleverne og i sidste ende hos lærerne. Alle højskolelærere kender kun alt for godt til elever, der kommer dalrende ti minutter efter, at timen er startet, som ikke har læst, og som sidder med (søvn)drukne øjne, mens stoffet bliver gennemgået." Det må da rigtignok være træls at lærer på Europahøjskolen

    "Mange unge, der har været på højskole , taler henrevet om, at opholdet er det største, der er hændt dem i deres tilværelse, fordi her blev der virkelig festet igennem. Det er fint nok, men dybest set kunne de have fået lige så meget ud af et sommerjob på Q8-tanken, hvor de kunne flirte med strandpigerne. Og når det gælder højskolernes mange rejsetilbud, kan de unge såmænd uden større vanskeligheder selv organisere dem." Tag lige og klik ind på http://www.vraahojskole.dk/347-169-de-skriver-om-hoejskolen.htm

    ”Problemet er, at det faglige er blevet et nødvendigt onde, som for mange elever blot skal overstås, således at det vigtigste kan komme i centrum, nemlig festerne, kæresterne og alt det andet, som hører, og skal høre, højskolelivet til. Men den sociale side af højskolelivet er desværre blevet en bekvem undskyldning for at slække på ambitionerne for det faglige niveau. Det smitter af på hele højskolebevægelsen , at ambitionerne og kravene til kvalitet er blevet hældt ud med badevandet i forbindelse med 70ernes pædagogiske omvæltninger. Datidens reaktion imod den sorte skole var velbegrundet. Men vi er gået i den modsatte grøft med »skal vi ikke snakke om det«-pædagogikken.” Nå er I det! Hos os har vi længe samarbejdet med EUC om eksaminer med flotte resultater til følge.

    ”Mange unge bliver skræmt væk af fordomme om, at højskolen blot er druk og en lang slæbende, hvileløs gang iført slåbrok, badetøfler og islandsk sweater, alt imens håret bare bliver længere. Højskolen har ikke et tilbud til de ambitiøse unge, som har mod på faglige udfordringer, og som vil fordybe sig i emner, der ikke var tid til i gymnasiet. Højskolen bør fremover også være et tilbud til de dygtige elever, der alt for ofte bliver negligeret i folkeskolen, og som med gymnasiets brede appel nu også bliver overset der.” Fantastisk som I puster til fordommene i hele jeres artikel.

    Og sådan kunne vi blive ved. I skader os, jer selv og alle andre højskoler ved at føre jer frem på den måde.

    Mange hilsener

    Pia Schnoor, forstander

    Søren Ottzen, stedfortrædende forstander

    Vrå Højskole

    Højskolevej 1

    9760 Vrå

    Tlf. 9898 1010 /29282645

  • For at undgå spammere er vi nødt til at bede dig indtaste resultatet fra regnestykket.

´

Til top