Kommentar: Tiden er inde til at satse
Skrevet den 21. januar 2009 af Højskolebladet
Af Kurt Finsten
Forstander på Krabbesholm Højskole
Et højskoleophold skal kunne bruges til noget. Og ikke kun som kvalifikation til en videre uddannelse. Højskolen skal også kvalificere direkte til arbejdslivet. Det kan være, man af den grund må revidere opfattelsen af, at et højskoleophold er noget, der kan overstås på et halvt år.
Det virker som om, at en pæn del af landets højskoler er ved at miste fokus. Som om de i bar iver for at eksistere er parat til at reducere sig selv og deres historie til en pittoresk, småborgerlig ramme omkring rødvinsdrikkende seniorers ferieoplevelser
Det nye højskolekatalog for de korte kurser viser hvordan: “Golf og højskole”. “Bridge og højskole”. “Seniorkursus med gang i den”. “Brug din have”. “Svampekursus”. “Design og sy konfirmationstøj”. - Vi kender efterhånden remsen ...
Her gik man og troede, at højskolen var noget enestående i et land som Danmark. At vi havde en tradition for alternativ og fri undervisning, som handler om liv og død. Om alt det, der virkelig betyder noget, når man er ung og usikker og har behov for at diskutere sit liv og sine drømme og sin tvivl med andre.
På de lange kurser har højskolerne nogle særlige forudsætninger for at skabe undervisningsforløb, hvor unge mennesker gennem faglig fordybelse når til indsigt i, hvad de vil med deres liv. Og får forståelse for, hvad andre vil med deres liv. Lærer at se nogle sammenhænge og rammer for forskellige former for menneskelig udfoldelse. Og erfarer, at man - både som individ og som gruppe - kan gøre en forskel.
Det er på tide, at højskolen besinder sig på den praksis, der inden for de sidste 20-30 år har udmøntet sig i, at egentlig højskoleundervisning i stigende omfang er blevet erstattet med opfindsomme sommerferiekurser for den velbjergede del af landets befolkning. Tiden er inde til at satse. Til ensidigt at fokusere på de lange kurser og stole på kerneværdierne.
Jeg vil komme med tre konkrete forslag til, hvordan man kan praktisere det.
Faglighed
Hvis eleverne skal lære noget, mens de er på højskole, kræver det, at den enkelte højskole præciserer sin faglige profil. Det bør efter min mening ske ved, at man indfører en regel om, at hver højskole kun må undervise i ét fag. Kunst, litteratur, idræt, musik, filosofi, teater osv.
Det faglige må gerne formuleres bredt, fx vil det være oplagt at opfatte kunst som et fagområde, der også omfatter andre visuelle, æstetiske medier. Ligesom det vil være oplagt at kræve, at uanset hvilket fag man har som hovedfag på den enkelte højskole, så skal faget indeholde både en praktisk og en teoretisk dimension. Hvis vi tager kunsthøjskolen som eksempel, så er det altså ikke nok, at der undervises i kunst med en teoretisk-akademisk tilgang, som den vi kender fra universiteterne. Undervisningen skal også omfatte en praktisk dimension, hvor eleverne selv laver kunst (som vi kender det fra kunstakademierne).
Der ligger for højskolen en oplagt opgave i at gå på tværs af faggrænser og i sin undervisningsform og erkendelsesmæssige tilgang smelte teori og praksis sammen. Det gør man generelt ikke på universiteterne og de andre højere læreanstalter, så her kan højskolerne måske gøre en indsats, som kan inspirere andre.
Forskning
Forudsætningen for faglig fordybelse er faglig udvikling. Derfor bør den enkelte højskole pålægges en forskningsforpligtelse. En forpligtelse til at iværksætte grundige, videnskabelige undersøgelser af skolens fagområde, der som hovedformål har ikke kun at producere viden, men også at udøve kritik og skabe forståelse for den pågældende højskoles fag i en samfundsmæssig
samfundsmæssig sammenhæng.
Forskning på en højskole skal ikke nødvendigvis forbindes med akademisk tradition. Lad os igen tage kunsthøjskolen som eksempel – det er den, jeg kender bedst fra min egen dagligdag, da Krabbesholm er en højskole med vægt på kunst, arkitektur og design. Vi diskuterede på et tidspunkt begrebet Dansk Design og især den omstændighed, at det brand inden for møbeldesign, som Danmark var blevet verdenskendt på i 60’erne og 70’erne, ikke længere har nogen gennemslagskraft. Vi valgte på den baggrund at invitere 15 personer til at lave en stol. Ikke en stol, som skulle produceres. Ikke en stol, som skulle sælges og eksporteres og pakkes sammen i en flad papkasse og sendes til Japan. Men stolen som grundbegreb. Ideen om en stol.
De inviterede var en blanding af kunstnere, arkitekter og designere, danske og udenlandske, store internationale navne og ukendte, unge studerende. Resultatet af forskningsprojektet blev 15 prototyper af stole, som stillede grundlæggende spørgsmål til, hvad det vil sige at sidde og hvad et møbel er, til ergonomi og funktionalitet samt æstetik. Det er jo ikke den slags, man normalt forbinder med forskning. Men vores erfaring var, at den æstetiske tilgang gav os ny viden, som rent faktisk kunne anvendes.
Det vil efter min mening være oplagt at iværksætte et systematisk udviklingsarbejde på landets højskoler, hvor man på grundlag af forskningsresultater får mulighed for at forholde sig til en overordnet målsætning for højskolernes undervisning.
Kvalifikation
Et højskoleophold skal kunne bruges til noget. Og ikke kun som kvalifikation til en videre uddannelse.
Højskolen skal også kvalificere direkte til arbejdslivet. Det kan være, man af den grund må revidere opfattelsen af, at et højskoleophold er noget, der kan overstås på et halvt år. Det kan også være, man må justere på tilskudssystemet, så højskoleelever kan få SU, ligesom man får det på andre uddannelser. Mange højskoler har gjort forsøg med samarbejdsprojekter med offentlige og private virksomheder, og har i den sammenhæng erfaret, at eleverne pludselig henter nogle andre ressourcer frem, når det de laver, skal bruges til noget ude i det virkelige liv.
På Krabbesholm har eleverne været med til at udvikle møbler, belysning, grafisk design, udstillingsvirksomhed osv.. Fælles for de mange projekter er, at de har kvalificeret eleverne og undervisningen i mere end én forstand. Hvorfor ikke tage den mulighed op?
Det kan ske ved, at man på den enkelte højskole etablerer en række virksomheder, der fungerer med selvstændig økonomi og på markedsvilkår. Her kan højskolens elever i et vist omfang tilbydes ansættelse og på den måde få en indtjening, som kan være med til at finansiere deres højskoleophold. Vekselvirkningen mellem undervisning og arbejde i en af højskolens virksomheder vil betyde, at eleverne kvalificerer sig i forhold til arbejdsmarkedet.
Kravet til den enkelte højskole om at etablere sådan en vekselvirkning vil betyde, at højskolerne kommer til at fremstå som et netværk af forsøgs- og udviklingsinstitutioner, der kan samarbejde med både uddannelser og erhvervsliv.
Højskolernes fremtid
Jeg har med ovenstående betragtninger gjort mig til talsmand for, at man sætter sig nogle ambitiøse mål for højskolerne ved at nytænke kerneværdierne. De tre punkter, jeg anviser til en fremtidig strategi - faglighed, forskning og kvalifikation - hører sammen.
Og det er mit bud, at de tilsammen vil løfte højskolen op på et nutidigt, kvalificeret niveau - som kan virke til inspiration for andre uddannelser
