De uprofessionelle
Skrevet den 12. marts 2009 af Andreas Harbsmeier
Rundt omkring i erhvervslivet er bestyrelser under pres. Når det gå dårligt, skal der handles hurtigt og ofte træffes upopulære beslutninger. Så længe forretningen kører fint, hører man intet til de høje - som oftest - herrer på bestyrelsesniveau. Nu hvor krisen kradser, må den ene bestyrelse efter den anden erkende, at de ikke har handlet i tide - at de ikke har ageret tilstrækkeligt kompetent.
Med sagen om Køng Idrætshøjskoles lukning rejser det samme spørgsmål sig for landets højskoler. Uanset hvad man måtte mene om Køngs situation, står det klart, at forløbet omkring lukningen - eller ”hvilen”, som man så fikst har valgt at kalde det - ikke har været håndteret særligt professionelt. Bestyrelsen skulle have lagt en linje, der kunne skaffe elever til skolen, i stedet for først at vise handlekraft, når det allerede var for sent. Men hvordan sikrer man, at bestyrelser har de fornødne kompetencer? FFD’s kurser for bestyrelsesmedlemmer er dårligt besøgt, og man spørger sig selv hvorfor.
Det må være i alles interesse, at skolerne har så kompetent en ledelse som muligt. Formelt set er bestyrelserne en højskoles øverste myndighed, men i praksis er det som oftest forstanderen, der har langt den bedste indsigt. Bestyrelsen skal svæve over vandene, og have det fornødne overblik, som det daglige arbejde kan skygge for. Det seneste eksempel har vist, at det langt fra altid er tilfældet. Måske var det på tide med professionelle bestyrelser.
