Folkelighed som blandingsmisbrug
Skrevet den 16. april 2009 af Andreas Harbsmeier
Danmarks nye statsminister Lars Løkke Rasmussen omtales som mere
”folkelig” end sin forgænger. Det begrundes som oftest med, at han påviseligt er glad for at spise, ryge smøger og drikke fadøl. Det vil sige at såkaldte ”almindelige” mennesker kan spejle sig i ham. Han er en af vores, fordi vi - i hvert fald i teorien - kunne støde ind ham på den lokale bodega. Altså at han har menneskelige svagheder, som er til at forstå. Og i virkeligheden er det jo så også forståeligt nok, at han også lader staten betale for løjerne. Hvem ville ikke gøre det? Det fleste ”almindelige” mennesker ville i hvert fald.
De danske højskoler har for længst omdømt sig selv fra ”folkehøjskoler” til højskoler. Givetvis fordi ”folke-” lugtede lidt gammeldags, og fordi forestillingen om det folkelige Danmark hvilede på billedet af en national enhedskultur, drevet af den politiske højrefløjs patent på begrebet. Nu er ”det folkelige” så rykket ind i statsministerkontoret - men som samlebetegnelse for et fællesskab baseret på form for moderat blandingsmisbrug. Vi byder det folkelige Danmark velkommen.
