Mildt sagt: Minister II
Skrevet den 16. april 2009 af Højskolebladet
Jeg kommer nu alligevel til at savne ham. Anders F. Især i de døende minutter på statsministerposten har han været kilde til stor underholdning - hvis man vel at bemærke er typen, der lader sig underholde af at blive behandlet som et mentalt underbemidlet barn. Og det er jeg. Jeg er pjattet med det. Så begejstringen har siddet udenpå tøjet, alle de gange Anders har sagt, at han ikke bejlede til nogen i NATO, når nu alle vidste, at han ikke lavede andet end at synge serenader i måneskinnet under NATOs balkon. Han har trådt en kompliceret og fascinerende parringsdans under fuld bevågenhed, men med et pokerfjæs, der burde gøre Gus Hansen misundelig.
Jeg har været godt underholdt, men blev selvfølgelig lidt skuffet, da han så alligevel annoncerede den store hemmelighed
a.k.a kandidaturet to minutter i kontraktunderskrivning. Absurdteatret ville have været fuldkomment, hvis han blev ved med at benægte - selv efter udnævnelsen - at han skulle være udnævnt til noget som helst. Så ville grænsen mellem idioti og kunst have været overskredet på ny.
/Gertrud Thisted Højlund
