Klimaindustrien
Skrevet den 10. august 2009 af Andreas Harbsmeier
COme 2gether hedder det fælles klimaprojekt for 10 danske højsko- ler, der løber af stablen i de kommende uger. Og det er godt - for der- med har højskolerne placeret sig midt i den måske fremmeste dagsorden af dem alle for tiden, nemlig klimaet. Når en dagsorden bliver så markant, som det er tilfældet med klimaet, tiltrækkes mange forskellige aktører, fra politikere til erhvervslivet til universiteter og andre institutioner, og det bliver til en regulær industri. Både kvalificerede, men også mindre kvalificerede kræfter tiltrækkes at idealisme, ny viden og kampen for en bæredygtig verden, men så sandelig også af penge, karrieremuligheder og fornemmelsen af at være, hvor det sker. Sådan må det nok være, men det er både godt og skidt.
Godt fordi en enorm opmærksomhed og energi strømmer til et felt, der virkelig har brug for al den opmærksomhed, det kan få. Skidt fordi risikoen for, at der kommer for meget dårlig kvalitet ud af det, er overhængende. Vi var ellers kommet langt: Efter årelange diskussioner er det omsider accepteret, at den samlede
videnskab nok ved bedre end lægmand om global opvarmning og den slags - og journalistikken har efterhånden indset, at Bjørn Lomborg ikke nødvendigvis behøver at være med i enhver tv-debat. Det, som vi mangler nu, er klimakampens forankring i det folkelige. Den er i hvert fald ikke kommet i tiltrækkelig grad i opløbet til Klimatopmødet. Midlerne for få, forsinkede og blev desuden taget ud af ulandsbistanden. Selv om det nærmest er en politisk kliché, at forankringen i de folkelige bevægelser er nødvendige for gode politiske resultater og for bæredygtige projekter, har den konkrete politiske opbakning været forbavsende lille.
Derfor er højskolernes projekt vigtigt. Fordi der sættes fokus på vigtigheden af, at hvis målene skal nås, kræver det, at de forankres i det brede og det folkelige - og det ikke blot i slagord og paroler, men også i praksis.
