Grundtvig igen igen :: Højskolebladet :: Kulturmagasin siden 1876
 

Blog(weblog)

Grundtvig igen igen

Skrevet den 22. september 2009 af Højskolebladet
Af Andreas Harbsmeier

I dette nummer af Højskolebladet har vi valgt at sætte fokus på højskolernes ideologiske grundlag. Hvor henter højskoleforstanderne deres inspiration fra - og hvad siger det om højskolen lige nu? Resultatet er nærmest overraskende i sin traditionsbundethed, men det kommer trods alt nok ikke bag på så mange, at Grundtvig stadig indtager en suveræn førsteplads. Men som historiker Jes Fabricius Møller siger inde i bladet, så havde man begrædt traditionstabet, hvis han ikke havde været der, men kritiserer manglen på fornyelse, når han stadig står så stærkt.

Navnene på den øverste del af listen er gamle kendinge i højskoledanmark. Løgstrup, Kierkegaard, Grundtvig, Hal Koch og så videre. Intet nyt under solen. Og så alligevel. For listen afspejler dermed også, at der faktisk er stor enighed om vigtigheden af det grundlæggende tankegods og den tradition, højskolen har levet af gennem mange år. Hvornår var det lige, at det har været sådan før? Som afsæt for nye tanker og ideer og som samspil med de mere tidssvarende tænkere og inspiratorer, der befolker listens mere sekundære placeringer. Om man kan lide det eller ej: Grundtvig må man forholde sig til - tage afstand eller hylde.

Det er givet, at idegrundlaget ikke nødvendigvis siger så meget om den måde, der bliver drevet højskole på i dag - men det understreger dog, at der trods forskelligheder på mange fronter stadig er en tradition, som er fælles. I en tid, hvor ånden definitivt synes at have forladt det politiske liv og den offentlige debat, er det befriende, at højskolerne stadig er i dialog sin fortid, og deri har en glimrende basis for at kaste sig ud i nye tanker, ideer og inspirationskilder.

Kommentarer:

  • 13. november 2009   Leif Kajberg
  • Jeg har en kommentar vedrørende folkehøjskolerne og den nordiske dimension:
    Der var en gang, hvor det var naturligt at beskæftige sig med Norden og det nordiske i højskolernes kurser og foredrag. Forstander og lærere fortalte de gamle nordiske myter (det sker dog stadig, enkelte steder) og brugte dem hyppigt som udgangspunkt i deres foredrag. Mytefortællingen var et centralt indslag i højskolelivet. Man var også meget optaget af Norden og nordisk kultur, politik, historie, samfund og åndsliv. Men i dag virker det som om, at højskolerne helt har mistet interessen for Norden og det nordiske. Er denne iagttagelse rigtig, og hvis det er tilfældet, hvad er så årsagen til denne udvikling? Grundtvig-kenderen og højskolemanden Poul Engberg, som døde sidste år, tog således skridtet fuldt ud og søsatte sit eget dansk-nordiske folkehøjskoleinitiativ: En ”Fri Nordisk Folkehøjskole,” der kunne afholde kurser og udgive publikationer. Denne skole blev placeret Snoghøj ved Fredericia, og den afholdt bl.a., fra 1966, kurser rundt om i de nordiske lande. Poul Engberg var i en årrække skolens forstander. Denne højskoleform måtte desværre opgives; højskolen i Snoghøj kunne ikke videreføres på de oprindelige præmisser. I de senere år er det som om, højskolen helt har kvittet Norden. I kursusprogrammerne forfalder man ofte til det trendy – højskolerne er jo under pres, kæmper med ryggen mod muren, økonomisk, og man må tilpasse sig markedet, der skal være kunder i butikken – og det er åbenbart ensbetydende med, at nordiske emner droppes. De ”sælger” ikke rigtig, virker måske støvede og gammeldags. Derimod synes der at være mere ”salg i” Europa og EU. Man får det indtryk, at der i højskoleverdenen er en berøringsangst over for Norden og det nordiske. Og det på trods af at vi, mange af os i hvert fald, og specielt de lidt ældre årgange, har inddrukket det nordiske med modermælken og på trods af mange års folkeligt arbejde i foreninger mv. og græsrodsaktiviteter på tværs af de nordiske landes grænser. Og på trods af stadigt eksisterende officielle læbebekendelser til det nordiske samarbejde og dets nødvendighed og på trods af mangfoldigheden af nordiske samarbejdsprogrammer og –projekter. Helt rigtigt er det nu ikke, at der slet ikke findes noget nordisk i fx danske højskolers kursusprogrammer. Nordisk litteratur, kunst og folkemusik optræder i enkelte højskolers kursusudbud. Og der arrangeres jo også højskolerejser til andre nordiske lande og til Færøerne og Grønland. Det fremgår af en analyse af dækningen af Norden og de nordiske lande plus nordisk prægede emner i de korte og de lange kurser, som højskoler i Danmark har udbudt i 2009 (omtalt i det følgende).

    Men selv i 2009 burde det faktisk være muligt udbyde et kort kursus, som introducerer kursisterne til aktuelle problemstillinger i det nordiske samarbejde, og som forsøger at åbne deltagernes øjne for spændende udviklinger og debatter i et nordisk naboland. Det burde ikke være umuligt at finde nogle utraditionelle og oversete indfaldsvinkler. Fordoms- og klichétemaet kunne være en af tilnærmelsesmåderne: Hvordan betragter vi vore nordiske naboer? Hvordan spejles de i mediernes stofbehandling? Hvilke fordomme og klichéer gør sig gældende? Hvordan med Norden-utopierne (sådanne findes faktisk) – har forestillingerne om et forstærket og intensiveret nordisk samarbejde uden for EU stadig en berettigelse og relevans? Hvordan med det nordiske samarbejdes strukturer og organisationer – skal de til syn lige som en bil, der har kørt en del kilometer? Hvordan har den nordiske sprogforståelse det egentlig? Hvordan ses Norden udefra, hvordan er Nordens brand og profil i verden i dag? Hvordan får man samfunds- og kulturdebatten i de andre nordiske lande frem i lyset og præsenteret for højskoledeltagere på en spændende og appetitvækkende måde? Denne debat formidles nemlig, som allerede fremhævet, umanérlig dårligt i de danske mainstream-medier. Måske var tiden også inde til at hive et par af de store gamle skikkelser i højskolens historie frem, støve dem af og sætte luppen på deres tankegods, specielt de tanker de tænkte om Norden. Et oplagt eksempel er højskolemanden og Norge-kenderen Jørgen Bukdahl, der virkede på Askov Højskole, og som meget få forbinder noget med i dag. Kunst-indslag bør der også være plads til, både de store gamle (Havsteen-Mikkelsen fx) og de nyere og unge kunstnere i nordiske lande. Det ville ligeledes være en snild sag at indbygge en præsentation af en roman eller tre i et forløb.

    Men for at klarlægge omfanget af kurser arrangeret af danske højskoler, som behandler nordiske emner, blev der foretaget en søgning i den elektroniske version af Højskolekataloget 2009: Korte kurser 1-7 uger. Der blev desuden lavet en tilsvarende søgning i Højskolekataloget 2009: Lange kurser. Med i søgningen var endvidere Nordiska Folkhögskolan i Sverige. Søgeordene var Norden, nordisk, nordiske, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige, finsk, islandsk, norsk og svensk.

    Det ville være synd at sige, at det gav særlig mange træffere. Et typisk emne af nordisk observans inden for den temaramme, som et kort højskolekursus dækker, er nordisk litteratur. Der er to udbudte kurser, som omhandler dette emne. Endvidere finder man nordisk kunst, nordisk folkemusik og den nordiske sang. Enkelte højskoler arrangerer rejser til et andet nordisk land; Island er mest populært. Finland er et rejsemål, der slet ikke trækker, tilsyneladende. Nordiska Folkhögskolan i Kungälv har ikke nogen korte kurser på programmet, som har et klart nordisk fokus, er med andre ord ikke specielt nordisk i sit kursusudbud, når man ser bort fra, at der er kurser, som har en vis lokalkolorit, et vist egnspræg; dvs. kursisterne introduceres til en svensk lokalitet eller en bestemt kunstner eller forfatter. Resultatet må vel siges at være lidt nedslående. Der er 77 højskoler i Danmark.

    Kursusbetegnelse
    Nordisk litteratur (Løgumkloster, Vrå) 2
    Nordisk kunst (Løgumkloster) 1
    Nordisk folkemusik (Vrå) 1
    Den nordiske sang (Løgumkloster)1
    Færøerne (kulturrejser)(Jaruplund, Rude Strand, Rødding) 3
    Grønland (kulturrejser, instruktør/havkajak mv.)(Isterød, Jaruplund) 2
    Island (kulturrejser)(Kolt, Løgumkloster, Vrå) 3
    Norge (kulturrejser)(Jaruplund) 1
    Sverige (kulturrejser)(Kolt, Viborg)2
    Norden (rejsemål)1

    Lange kurser – kursuselement
    Det ukendte Norden (Nordiska Folkhögskolan) 1
    Norden – kunst, litteratur, musik mv. (Vrå Højskole) 1

    Men vi savner fortsat nogle forklaringer på, hvorfor Norden stort set er forsvundet ud af højskolernes udbud af korte kurser og heller ikke rigtig dyrkes i de lange. Og der savnes var på, om det er en fælles nordisk problemstilling; er det noget man kan nikke genkendende til i andre nordiske lande? Hvorfor indeholder folkehøjskolernes korte kurser næsten ingenting om Norden og det nordiske? Er det, som tidligere antydet, markedstrykket og nødvendigheden af satsningen på det ”salgbare” og mainstream, af hensyn til højskolernes overlevelse, der er problemet? Eller er det sprogbarrieren? Eller er det EU og Europa, som har taget over og erobret opmærksomheden (der findes eksempelvis en særlig Europahøjskole i Danmark), eller hvad kunne der ellers være af forklaringer?

    Seminar-idé: Det kunne være rigtig spændende at få repræsentanter fra højskoleverdenen i Norden (fra Danmark, Norge og Sverige fx) til at belyse det dilemma, som er opridset ovenfor, og dets baggrund. Belysningen bør efterfølges af en diskussion af Norden og det nordiske som emneområde i højskolernes kursusudbud.
    Fordrag/studiekreds om mytegendigtningsværket "Det nordiske testamente" i højskolemiljøer med input fra litterater eller højskolelærere fra flere nordiske lande.

    Leif Kajberg, næstformand foreningen Frit Norden www.fritnorden.dk

  • For at undgå spammere er vi nødt til at bede dig indtaste resultatet fra regnestykket.

´

Til top