Korte kurser
Skrevet den 15. april 2010 af Andreas Harbsmeier
Højskolernes korte kurser har med jævne mellemrum været genstand for debat. De berygtede golf-kurser har af flere omgange været diskuteret og kritiseret. For har golf noget med højskole at gøre? Har bridge? Kan et fodbold-VM-kursus udvise tilstrækkeligt alment perspektiv til at være berettiget til statsstøtte? Undervisningsministeriet har igen kig på tilskuddet til de korte kurser. Givetvis med god grund. Det er i hvert fald ikke så overraskende, at det kan være vanskeligt at finde politisk opbakning til kurser, der markedsfører sig så uovervejet.
Noget kunne tyde på, at man rundt omkring igen lige så langsomt har glemt grundlaget for højskolen – i hvert fald i måden, der kommunikeres. Set udefra er der tilsyneladende ingen grænser for, hvilke emner man kan tilføre lidt almen perspektivering og dermed hæve statsstøtte.
De korte kurser udgør et væsentlig økonomisk fundament for at drive højskolernes kerneydelse: de lange kurser. Af samme grund opstår mistanken nemt om, at de kun er til for at skabe indtægt for højskolerne, og risikoen for, at kurserne bliver udformet og markedsført udelukkende for at skaffe kunder i butikken – med begrænset blik for et egentligt samfundsnyttigt perspektiv.
Alt dette betyder imidlertid ikke, at de korte kurser ikke har nogen berettigelse.
Tværtimod. En uge på højskole kan være – og er ofte – ensbetydende med udvidelsen af ens horisont og medvirker til bred demokratisk dannelse. Og den sjældne kvalitet, at de korte kurser ofte er forum for, at mennesker fra forskellige grupper i samfundet, der ellers aldrig ville se hinanden, mødes. Der er der sågar også et marked for – og det burde dermed ikke være noget grund til at pakke det ind i klaphatte og golfkøller.
