Oppositionstænkning
Skrevet den 29. september 2011 af Andreas Harbsmeier
Højskolerne skal droppe oppositionslogikken i forhold til det
øvrige uddannelsessystem, sagde rektor stefan hermann i det forrige nummer af bladet. I dette nummer tager Jørgen Carlsen til genmæle: Højskolen skal være i opposition til det øvrige uddannelsessystem. For højskolens egen skyld, men også for resten af uddannelsesverdenens skyld.
Med Folketingsvalget overgik knap 80 procent af de ansatte på landets højskoler fra at være i politisk oppositionen til at støtte den siddende regering. Men med den nye regering lander også et nyt syn på højskolen. I skrivende stund vides det ikke, hvem der bliver ny undervisningsminister. Givet er det dog, at socialdemokraterne kommer til at have en god del indflydelse på området. Og givet er det, at man hos socialdemokraterne har en positiv indstilling over for højskolerne. Givet er det imidlertid også, at i hvert fald dele af Socialdemokratiet ser højskolen som et væsentligt element i uddannelsessystemet. Nemlig som et centralt led i opfyldelsen af 95 %-målsætningen.
Højskolen skal med andre ord hjælpe det øvrige uddannelsessystem med at gøre de unge bedre rustede. Det gør højskolen i høj grad allerede. En lang række initiativer og projekter har både dokumenteret og sandsynliggjort, at unge, der har været på højskole, er mere motiverede og i det hele taget bedre rustede til at gennemføre en uddannelse. Det er i udgangspunktet ganske positivt.
Men faren består nu i, at højskolens politiske legitimitet bliver betinget af dens evne til at fodre uddannelsessystemet med studiedygtige unge. For i det øjeblik den politiske dagsorden ændrer sig, eller arbejdsmarkedet ser anderledes ud, vil højskolerne være overflødiggjort. Derfor har oppositionstænkningen stadig sin berettigelse. Uanset hvilken farve regeringen har.
