I sundhedens navn
Skrevet den 8. marts 2010 af Højskolebladet
Hvem er det, de andre børn ikke vil lege med? Det er de fede børn. For overvægt repræsenterer alle de forkerte værdier i vores samfund, hvor fokus på kroppen har antaget en nærmest religiøs karakter. Og det er ikke sådan at slippe uden om, for vi går altid frem med kroppen forrest i de møder, hvor der er noget på spil, forklarer sociologen Nanna Mik-Meyer
Af Ida Ebbensgaard
De dage, tophistorien på tabloidavisen b.t. handler om kolesterol, kræft eller slankekure, stiger oplaget mærkbart. Sundhedskoncepter som ”Kernesund Familie” og ”10 år yngre på 10 uger” har fået en væsentlig del af befolkning til at skippe mælk, gluten og tilsætningsstoffer i kosten – i hvert fald for en tid. At sætte kryds i rubrikken ‘ryger’ er snart en socialt stigmatiserende handling.
Aldrig har der været så meget fokus på kroppens, den udseende, dens funktioner og ikke mindst, hvad vi dagligt tilbyder den af mad og drikke. For kroppen, den sunde krop, motion, fitness og en sund levestil er blevet rettesnor for det korrekte liv i 2010. Sociologen Nanna Mik-Meyer, lektor på Copenhagen Business School, forsker i vores forhold til sundhed, og hun ser tydeligt, at der er kommet langt mere fokus på sundhed de senere år.
”I dag er det gode liv blevet lig med det sunde liv. Sundhed er blevet en værdi, der overskygger alle andre værdier. Og den sunde krop er slank. Tidligere kunne man sige, at den slanke krop var den pæne krop. Men nu er den også blevet den sunde krop, som signalerer en rigtig livsstil. Og det selvom det rent faktisk er langt farligere at være inaktiv end at være overvægtig. Alligevel handler det om et rent æstetisk udtryk – om kroppen er pæn og slank”, siger hun.
Det er jo et klassisk ideal, en sund sjæl i et sundt legeme – er det ikke glimrende?
”Det er jo det, der gør sundhed både problematisk og interessant. Det er jo svært at mene, at det er forkert at spise sundt og motionere, når nu man ved, at man faktisk kan holde sygdomme på afstand. Men problemet med vores forhold til sundhed er, at det er blevet for radikalt”, siger hun:
”Det hænger blandt andet sammen med de værdier, vi har i det nyliberale samfund, vi lever i i dag: Værdier som at tage ansvar, at evaluere sig selv, alle selvledelsesteknikkerne, hvor staten ikke skal lede borgerne, men pode den rette moral ind i borgerne. Holder man alle disse værdier op mod den overvægtige krop, så bliver den overvægtige krop enorm provokerende, fordi den signalerer, at man ikke kan tage ansvar og ikke har kontrol over sig selv.”
Det med kontrol – det må være et stærkt nøglebegreb. Hvis man ser på teenagerne, der har ufattelige mængder af valgmuligheder foran sig, er deres fokus på sundhed så ikke et udtryk for, at det er et område, som de selv kan styre?
”At have kontrol over sit liv i en række sammenhænge et positivt begreb. Men for teenagepigerne kan det blive en sygelig proces at spise sundt, at have kontrol. De kan ikke have en pose havregryn uden at tjekke, hvor mange kalorier, der er i. Og så kan det kamme over og blive en sygdom, fordi det forhindrer dig i socialt samvær, for eksempel at undlade at gå til en middag, hvor du ikke kan kontrollere helt ned i detaljen, hvad du spiser. Og man skal jo huske, at måltidet er et socialt omdrejningspunkt i den vestlige verden”, siger hun.
Hvem bærer skylden?
Noget, de unge piger læser, er modebladet Cover. Jeg rækker Nanna Mik-Meyer et eksemplar. Hun åbner og ser på modereportagerne, meget cutting-edge, vild make-up og det absolut mest tjekkede tøj i København.
Hvor stor skyld har modeverdenen i det hele?
”Modeverdenen har jo stort set altid hyldet den slanke krop og kvinden. Det er klart, at når man er i en periode, der har meget stort fokus på kroppen og sundhed, så spiller moden ind som forstærkende faktor. For hvor går grænsen mellem at være sund og normal og være i balance – og så at tilhøre en sygdomskategori som anorektikere?”
Nanna Mik-Meyer peger ned i bladet: ”Sådan én som hende her er jo rigtigt tynd. Hvis man så hende uden tøj, ville man nok sige, hun havde anoreksi. Men den grænse er modeverdenen med til at gøre mindre tydelig. For når de ekstremt tynde modeller træder frem for os som den ideelle kvindekrop, er det svært at overbevise vores døtre om, at de piger rent faktisk er for tynde.”
Nanna Mik-Meyer bladrer lidt videre. ”Hende her er også meget tynd”, kommenterer hun, men holder så en kort pause: ”Der har altid været billeder som dem, vi ser her. Men de er blevet et problem i en tid, hvor vi i forvejen har et problem med at sætte en grænse mellem at have et sygeligt forhold til mad og et sundt forhold til mad. Modellerne træder frem som den ideelle krop, men samtidig ligger de inde over det, man godt kunne kalde den syge krop, fordi de simpelthen er for tynde.”
Den skærpede fokus på kroppens udseende er ikke noget, der først vækkes til live i teenageårene. Det sætter ind langt tidligere, forklarer Nanna Mik-Meyer:
”Overvægtige børn har svært ved at finde legekammerater. Der bliver lavet undersøgelser, hvor man sender billeder ud til tredjeklasser, som så skal svare på, hvem de helst vil lege med. Her kommer de tykke børn ind på sidstepladsen. Børnene vil hellere lege med en, der sidder i rullestol end med et overvægtigt barn. Det er jo meget interessant. Du er jo rent faktisk tarvelig som forælder, hvis du ikke sørger for, at dine børn er normalvægtige, for det får så store konsekvenser for dem. Og det er jo nødvendigt at forholde sig til den hverdag, der eksisterer”, siger hun.
Cover-bladet bliver lagt væk, i stedet bliver bordet langsomt fyldt op med nogle forskellige madvarer, jeg har medbragt til interviewet. En hvidgul pastinak. Økologisk fuldkornsspaghetti. Hjemmelavet mirabellemarmelade. Men også et glas Nutella. Og en sølvgrå dåse med energidrikken Red Bull: ”Det er sådan noget, jeg vil lære mine børn ikke at drikke”, lyder det, mens pastinakken mødes af et ”Ja, den er fandeme sund!”
Nutella – er det sindbilledet på vores fjende?
”De, der går meget op i, hvad de spiser, spiser i hvert fald ikke Nutella. Hverken dem, der er optaget af at være sunde i forhold til, hvad produktet indeholder, men i særdeleshed de kropsforskrækkepde, der er bange for at spise bare ét gram fedt for meget. Men Nutella findes i mange hjem, vi har den også derhjemme i perioder. Så skulle du hellere tage de ristede løg! Det er en synder, og det ved jeg, fordi mine børns venner fra akademikerhjemmene i København elskede at få hjemmelavet burger hjemme hos os, da de var små - fordi hos os var der ristede løg! Det er virkelig en markør af, hvor vi befinder os i samfundet, og der faldt vi helt igennem med vores ristede løg og vores tuberemoulade”.
Hjemmelavet marmelade
Jeg rækker Nanna Mik-Meyer glasset med marmelade, fremstillet af min svigerindes mor og beder hende forklare, hvad marmeladen signalerer.
”Hun har formentligt lavet det rent uden tilsætningsstoffer. Der er også en kobling mellem at leve godt og sundt og så det hjemmelavede, hvor man selv plukker frugterne ned af træet. Når jeg for eksempel laver min egen hyldeblomstsaft, så føler jeg mig som en bedre mor, fordi der går tid til det. Og det er jo ved gud ikke kun, fordi det smager godt, for går du ned i en øko-butik og køber noget af deres gode hyldeblomstsaft, så smager det fuldstændig ligeså godt. Men man har taget sig tid til produktionen i et samfund, hvor man har lidt tid. Og ved at lave tingene selv er man med i et mere overordnet perspektiv med til at holde forurening nede.”
Der er altså også ideologi i det. Faktisk har der været tale om, at sundhed har fået en næsten religiøs karakter. Mener du, det er rigtigt?
”Ja, det er helt klart. Man taler om sundhed som vestens nye religion. Hvis du kan tale i sundhedens navn, så taler du i det godes navn. Du har større gennemslagskraft, hvis dine argumenter kan kobles til en sundhedsdiskurs. Det svarer jo til, at man tidligere kunne tale i religionens navn og argumentere i religionens diskurs, så havde dine argumenter større vægt. Når en leder af en virksomhed indfører nye tiltag på arbejdspladsen og argumenterer for dem i sundhedens navn, så kan man ikke modargumentere, ikke synes, at det er en dårlig ide. Sundhed bliver et trumfkort i enhver argumentation”.
Men bliver sundhed ikke mere en værdi på niveau med penge end med religion? I religion er der jo også knyttet et højere åndeligt niveau.
”Men der er også meget spiritualitet i sundhed. Når man går ind i visse sundhedsbutikker, er det nærmest som at gå ind i et meditationscenter. I rigtigt mange sundhedstilbud er der en kobling til spiritualitet. I hele udtrykket og brandingen ligger en ide om det samfund, vi gerne vil have”, siger Nanna Mik-Meyer og tager fat i den pakke økologisk fuldkornsspaghetti fra Urtekram, der ligger på bordet.
”Vi vil for eksempel gerne forurene mindre. Det er jo en tanke, der går ud over det enkelte produkt. Her er den enkelte med til at sikre, at verden er sund, at verden er god. På samme måde som i religion rækker det udover individet. I det koncept, der hedder ”En Kernesund Familie”, vil du garanteret kunne finde links til yoga og lignende. Og fred med det – men det er klart, at der eksisterer en tæt kobling til andet og mere end bare at spise sundt.”
Den overflødige krop
Kroppens velvære og sundhed dyrkes, og det vel at mærke i en tid, hvor kroppen bliver stadig mere overflødig som arbejdsredskab. Meget fysisk arbejde erstattes af vidensarbejde. Også de med meget social kontakt flytter væk, over på for eksempel internettet.
Er der ikke et paradoks mellem, at man fokuserer mere og mere på kroppen, men samtidig bliver kroppen mindre vigtig i arbejdslivet og det sociale liv er medieret gennem internettet?
”Du kan have ret i, at man ikke i alle tilfælde behøver at mødes længere. Men jeg synes alligevel ikke, at det holder. For selv i et vidensjob har man rigtigt meget fysisk kontakt. Bare jeg tager elevatoren herop, starter jeg jo med at hilse på sekretæren. Hver eneste gang, jeg skal træde i karakter som det sociale væsen, jeg er, er det stadigvæk kroppen, der er forrest. Vi er i høj grad eksponeret over for vores krop hele tiden. Vi kan også mærke, hvordan folk læser os.”
Men du kunne jo godt passe dig arbejde fint, selvom du havde et skyhøjt BMI, body mass index?
”Ja, men pointen er, at hvis du er tyk og møder de fordømmende blikke, så sætter det sig meget, meget stærkt. Hver gang de overvægtige bliver konfronteret af andres blikke, kan de føle – og måske også mistolke – hvor meget andre interesserer sig for deres vægt. De føler ikke, at man som overvægtig kan spise en is på gaden. Vi vurderer jo hinanden ud fra et førstehåndsindtryk. Mange af de overvægtige fortæller, at de kan mærke, at når de søger job, oplever de et suk, når de kommer ind. Fordi kroppen bliver forbundet med alt muligt negativt, for eksempel at man ser doven ud,” siger hun.
Lars Henrik Schmidt har sagt, at han møder lige så mange mennesker på et år, som hans bedstefader mødte på et helt liv. Så der er også mange møder.
”Ja, og det er fysisk interaktion. Vi møder masser af mennesker hele dagen lang. Og du er jo på hele dagen. Så det fysiske møde er stadig helt centralt, selvom vi er omgivet af teknologi. Vi former os selv, også på nettet, men det er i det fysiske møde, der er noget på spil. Her er vores krop, hvordan den tager sig ud, og hvordan tøjet sidder på den, helt afgørende. Identiteten skabes jo i mødet med andre mennesker. Det er her, vi for alvor bliver prøvet. Og i de møder har vi altid kroppen forrest.”
