Kursus i Tyrkiet :: Højskolebladet :: Kulturmagasin siden 1876
 

Nyheder(weblog)

Kursus i Tyrkiet

Skrevet den 12. april 2010 af Højskolebladet
En nystiftet dansk-tyrkisk højskoleforening har nu planlagt og udbudt sit første kursus til oktober 2010 i form af en uge i Istanbul, europæisk kulturby i 2010, efterfulgt af en højskoleuge i
byen Güzelcamli ved Ægæerhavet syd for Izmir. I kurset indgår det lokale tyrkiske miljø, men også morgensamlinger på højskolemaner samt fx en temadag ved dr. phil. Ole Vind, Grundtvigs Højskole, om græsk og kristen mytologi som forberedelse til en ekskursion til oldtidens Efesos.

Formand og stifter af den dansktyrkiske højskoleforening, cand. mag. Henriette Lund, vil meget gerne samarbejde med ’frivillige’, evt. også pensionerede højskolefolk med henblik på udvikling af kommende kurser. Programmet for det første kursus samt alle oplysninger i øvrigt kan findes på foreningens hjemmeside www.
danturkcollege.dk

Kommentarer:

  • 16. maj 2010   Lene Degett
  • Det er en rigtig spændende ide. Jeg er højskolelærer i Billedkunst på Bornholm og har besøgt området omkring Iassos nogle gange m.h.p. at lave kurser/udveksling i området. Sig til, hvis I vil have billedkunst med i programmet.
  • 15. april 2010   Anna Overgaard Nielsen
  • Det lyder rigtig spændende. Der er mange mange muligheder for lignende i Tyrkiet. Jeg er meget interesseret i at høre nærmere, vil nu starte med at læse hjemmesiden.
  • For at undgå spammere er vi nødt til at bede dig indtaste resultatet fra regnestykket.

´

Til top