Undervisningsministeren forsvarer besparelser
Skrevet den 28. maj 2010 af Højskolebladet
INTERVIEW: Undervisningsminister Tina Nedergaard begrunder besparelser med, at højskolernes korte kurser ikke bidrager til 95%-målsætningen - og at det er længe siden, der har været effektiviseringer i højskolen. Hun ville dog hellere have været besparelser på højskoleområdet foruden og lægger op til en dialog med højskolerne
Af Andreas Harbsmeier
Den såkaldte Genopretningsaftale lægger op til massive besparelser på en lang række områder. På højskoleområdet har man valgt at reducere støtten til de korte kurser. Det giver sammenlagt en besparelse på området inklusive Hus- og Håndarbejdsskolerne på 55 millioner. Det har skabt stor vrede og opstandelse blandt højskolerne, hvor flere er truet på eksistensen. Tina Nedergaard beklager besparelserne, men henviser til, at højskolerne må holde for, lige som alle andre:
"Den eneste grund til besparelserne er, at vi i øjeblikket er ved at skærme dansk økonomi af. Der er en regning, der skal betales nu, og det er der rigtig mange, der skal medvirke til – og altså også højskolerne."
Fra højskolerne synes der at være forståelse for, at området også skal være med til at spare. Men besparelserne er meget voldsomme – 10 % af det samlede tilskud – det vil sige markant mere end på beslægtede områder. Hvilke overvejelser ligger bag den prioritering?
"Der ligger blandt andet den overvejelse, at der ikke har været effektiviseringer i højskolen, som der har været på en række andre sektorer de senere år. Det er den ene ting. Den anden ting er, at jeg lige siden jeg blev minister har haft ét uddannelsespolitisk mål: 95 %-målsætningen. Derfor har jeg ønsket at skærme kvaliteten af i de uddannelser, der medvirker til, at vi får flere gennem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Derfor har jeg prioriteret, at vi får et stigende tilskud til de lange kurser, som jeg bestemt mener bidrager til de to målsætninger. Det mener jeg derimod ikke, at de korte kurser gør."
Politisk felttog?
Folkehøjskolernes Forening har kaldt besparelserne et politisk felttog mod de korte kurser – og ikke blot led i de generelle besparelser? Har det noget på sig?
"Nej, det har det ikke. Men jeg kan da godt forstå bekymringen. Jeg sidder med et sted mellem 1/3 og 1/4 af statsbudgettet. Vi friholder forsvaret, fordi vi har folk i Afghanistan, og vi har fuldstændig friholdt kommunerne, fordi vi ikke vil røre kernevelfærden. Og vi har sagt, at vi afsætter 5 milliarder kroner til regionerne til at skabe bedre sundhed. Derfor bliver det i højere grad mit område, der skal hjælpe med at løfte.
Det er ikke et politisk korstog mod hverken den ene eller den anden aktivitet i det danske samfund. Jeg har ikke siddet med en lup og set på, hvad kan jeg ikke lide i uddannelsessektoren. Jeg ved godt, at det er ulige fordelt mellem skoleformerne. Men det er vigtigt for mig at sende det signal til Folkehøjskolerne, at jeg sætter så stor pris på deres kerneaktivitet, at jeg benytter øvelsen til at vise, at det er meget vigtigt, hvad højskolerne foretager sig på de lange kurser. Men i en situation, som vi er i i Danmark lige nu, er det ikke en offentlig opgave, at hjælpe folk på en uges kursus på en højskole."
Aftaletekst ikke del af beslutningsgrundlag
I Genopretningsaftalen står, at det er ”på baggrund af de senere års stigning i de korte kurser” at man har reduceret tilskuddet.
"Ja, man kan sige, at det også er derfor, at der noget at hente. Man kan meget let risikere at få problemer, når man har stor succes på et område. Der en hel del mere indhold i at tage på en dansk højskole, end at tage til solkysten. Det er vigtigt. Men det må den enkelte selv tage stilling til. Situationen er i dag sådan, at der er en del af det, vi tidligere har kunnet glæde os over at kunne give, som vi ikke kan give i en årrække."
Men ifølge tal som Folkehøjskolernes Forening har modtaget fra Undervisningsministeriet har der ikke været nogen fremgang på de korte kurser de seneste fem år. Tværtimod.
"Jeg kan sige, at jeg ikke personligt har brugt den begrundelse."
I aftalen står der: ”På baggrund af de senere års stigning i de korte kurser på folkehøjskolerne gennemføres en omlægning og reduktion af tilskuddene til folkehøjskoler og husholdnings og håndarbejdsskoler.” Og i de tal, der kommer fra ministeriet fremgår det, at antallet af årselever er faldet en smule set over de sidste 4 år?
"Den begrundelse har ikke været en del af mit beslutningsgrundlag. Det, der har været helt afgørende for mig, er: Hvad bidrager til 50 %-målsætningen, og hvad bidrager til 95 %-målsætningen? Jeg har ønsket at sende et politisk signal til højskolerne om, at jeg og regeringen værdsætter højskolerne indsats i det danske samfund ved at indsætte en 4 %-stigning på de lange kurser – i øvrigt som den eneste stigning på hele området."
Skolelukninger
Men man må jo nok kalkulere med, at der er en del skoler, der må lukke på baggrund af besparelserne. Foreningen vurderer, at op mod 10-15 skoler må lukke som følge af besparelserne. Og dermed ryger jo også en del af de lange kurser?
"Jeg mener ikke, at de korte kurser bidrager til 50 og 95 %-målsætningen. Det mener jeg, at de lange kurser gør, og de fleste skoler har lange kurser. Når der kommer en stigning i statsstøtten til de lange kurser, så er det der, højskolerne skal lægge indsatsen. Jeg skal ud og forklare mange ting. Det skal regeringen også, det skal Dansk Folkeparti også. Sådan er det, når man tager hånd om dansk økonomi. Jeg mener, at det er forsvarligt uddannelsespolitisk. Hvis man skal på pensionisthøjskole, skal man glæde sig over, at dansk folkeparti har fjernet enhver form for besparelse over for ældre og pensionister. Derfor har man også bedre råd til at tage på højskole. Mange af de pensionister, som også kunne være en interessant målgruppe – nemlig de dårligt stillede – har hvert år fået forbedret ældrechecken, så man har bedre mulighed for at tage på kurserne. Hele økonomien hænger jo sammen.
Risikerer man ikke, at højskolerne i stedet nu vil afholde kurser uden for loven – og således ikke er forpligtet på lovgivningen og kravet om alment perspektiv – og at der så går mere klaphat og golfkurser i den?
"Det er fuldstændig korrekt. Der kan være en risiko for. Men jeg har jo også borgere, jeg skal forklare over for. Og det er bare svært at forklare, at staten skal betale for den type kurser – også selv om de holder sig inden for lovens regler. Det eneste man kan gøre, er at drøfte det med højskolerne snarest muligt. Så kan vi diskutere, om der er nogle ting, vi skal se på i forlængelse af besparelserne. Det gør jeg så snart, de overhovedet har lyst til det. Det ligger i det her ikke på nogen måde en underkendelse af nogens arbejde."
Højskoleudvalgets anbefalinger
To på hinanden følgende højskoleudvalg nedsat af den nuværende regering har anbefalet de korte kurser som væsentlige folkelige mødesteder, man burde værne om. Hvordan skal den anbefaling ses i forhold til besparelserne?
"Man kan sige det på den måde, at vi til gengæld har adskillige kommissioner, som har siddet i årevis og brugt millioner af kroner og peger, at det også er vigtigt, at man tager hånd om økonomien. Man kan jo bare kigge ud over Europa. Det her har ikke noget med et Folkehøjskoleudvalg at gøre. Det har ikke noget med Folkehøjskolerne som en god organisation at gøre. Det har ikke noget med gode og onde mennesker at gøre. Det har at gøre med, at hvis ikke vi får strammet op, så behøver vi ikke engang at bekymre os om EU. Det her var aldrig kommet fra mig, hvis ikke vi var i gang med en genopretningsplan.
Det ville have været sjovere, at være minister i de år, hvor man kunne fyre flere og flere penge af. Men jeg er til gengæld glad for at være minister i en regering, der tager hånd om de økonomiske problemer. Alt andet ville være uanstændigt."
