RE: Undervisningsministeren forsvarer besparelser (2)

Man kan vel med god ret sige, at gæsterne på de korte kurser er med til at financiere de lange kurser. Mig bekendt findes der ikke en præcis udregning på området, men det må vi kunne fremlægge. Der kan være enkelte højskoler, der kan få balance i økonomien uden kursistbetalingen fra de korte kurser, men jeg gætter på, at de er få. Taksametertilskuddet på de korte kurser er allerede meget minimalt, kortkursusgæsterne betaler stort set det hele selv. Nøgternt betraget, så betaler kortkursusgæsterne i deres elevbetaling en "lang-kursus-skat", uden denne så ville omsætningen på de fleste højskoler være så lav, at der ikke ville være løn til de forskellige personalegrupper: pedeller, køkkenmedhjælp, rengøringsmedhjælp, kontormedarbejdere og lærere. Der er personale i gang fra 7.00 - 23.00 hver dag!

Lærere og andre personlalegrupper skeler ikke til uret, tit arbejdes der langt mere end 1 time /uge mere end de 37 timer/uge, vel at mærke uden lønkompensation.

Kortkursusgæsterne betaler noget af regningen for at vi overhovedet kan drive langkursus virksomhed. Staten betaler bekymrende lidt allerede!!

Jeg har svært ved at få øje på en effektiviserings gevinst i højskoleverdenen. Vi er en branche, hvor alle arbejder mere, end det de skal i følge kontrakten, fordi der arbejdes af lyst. Som nævnt uden lønkompensation og uden helligdagstillæg, aftentillæg eller nattillæg.

Forøvrigt løfter højskolerne traditionelt et "stort læs" i det som kaldes de "sociale klausuler". Der er et tæt samarbejde med jobcentre og kommunerne, så fleksjobbere og medarbejdere på løntilskudsordninger får en meningsfuld beskæftigelse, og højskolerne får hjælp til at kunne dække vagterne.

Højskolerne kan noget som hele verden har brug for: uformel læring på et meget højt fagligt niveau, vi vil gerne opfordre til, at der udbydes en erhvervs ph.d. der kan dokumentere det helt unikke læringsmiljø, som findes på højskolerne. Det er ikke nok at have viden. En ung skal også have holdninger til viden, for at kunne være aktør i et samfund og på en arbejdsplads. Det er ikke nok at have viden, en ung skal også kunne kommunikere omkring sin viden på dansk, men helst også på et af verdenssprogene. Det er ikke nok at have en ungdomsuddannelse for at kunne studere på et universitet, en ung skal også have lyst, og de unge skal kunne se en mening med at studere. Det er ikke nok, at en ung er optaget på en ungdomsuddannelse, den unge skal også have kræfter til at kunne gennemføre den, uanset hvad der sker på hjemmefronten.

Højskolerne kan noget helt unikt, vi kan få unge til at turde tro på, at de er værdifulde, at de dur til noget. Og vi kan få dem til at finde det, som de er gode til. Alt det som er bydende nødvendigt, hvis vi skal nå 50 / 95 % målene.

Alt dette har Danmark og verden brug for. Lad os få lov til at komme mere på banen med alt det som vi kan. Isoler os ikke på et sidespor, men lad os blive indskrevet som en naturlig aktør i forhold til unge og uddannelse. Det kan være af kvote 2 systemet var utidssvarende, men lad os så udtænke et nyt og tidssvarende system, så unge hjælpes til at få noget ud af deres "mellemrumstid" også kaldet sabbat.

Der er behov for at give unge vejledning om sabbatsperioden. Lad os lave en undersøgelse der afdækker, hvor mange måneder unge i gennemsnit bruger "til ingenting" i deres sabbatsperiode. Fordi de ikke lige fik et arbejde, fordi de ikke lige vidste, hvordan de skulle få råd til at rejse verden rundt osv.

Lad højskolerne blive en ligitim sti ind i den fascinerende verden/ jungle af uddannelsesmuligheder som unge skal kunne finde rundt i med studieretninger, ECTS point og alenlange rækker af opgaveskrivninger, studiekombinationsmuligheder, ansøgningsfrister mm.

Vita Andreasen
Forstander
Løgumkloster Højskole