Solidaritet i bevægelsen :: Højskolebladet :: Kulturmagasin siden 1876
 

Nyheder(weblog)

Solidaritet i bevægelsen

Skrevet den 6. september 2010 af Højskolebladet
En række skoler indsendte selv forslag til Undervisningsministeren med alternative forslag til fordeling af besparelserne på højskoleområdet – i modstrid med FFD’s forslag. Det giver nyt brændstof til debatten om højskolernes korte kurser

Af Andreas Harbsmeier

Ikke alle højskoler er enige i, at de korte kurser skal bevares for en enhver pris. En række skoler forsøgte gennem breve at påvirke ministeren i modsat retning af foreningen, for at bevare besparelserne udelukkende på de korte kurser. Under det forløb gemmer sig en række principielle spørgsmål for højskolen.

Forløbet er efterhånden kendt: Ifølge regeringens Genopretningsaftale skulle der spares et stort antal millioner – specifikt på tilskuddet til højskolernes korte kurser. Det ville betyde om ikke den visse død, så i hvert fald alvorlige økonomiske problemer for de højskoler, hvis økonomi er lagt an på korte kurser. Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) udarbejdede efter årsmødet, med opbakning fra en resolution, der tilkendegav at det handlede om at undgå skolelukninger, en besparelsesmodel, der placerede besparelserne på de korte kurser og reducerede grundtilskuddet.

Det fik en række skoler til at reagere. Heriblandt gymnastik- og
idrætshøjskolerne i Gerlev, Ollerup, Viborg og Århus. De sendte et brev til Undervisningsministeren, som Højskolebladet har fået aktindsigt i. Her skriver skolerne direkte: ”Vi er en gruppe højskoler, som repræsenterer ca. 1/3 af elevtallet i højskolen, der
principielt altid har ment, at der burde ske en økonomisk omfordeling mellem de lange og de korte kurser.”

De skriver videre: ”Undervisningsministeren skal have ros for at placere besparelsen blandt de korte kurser”, men ”vi kan ikke tilslutte os, at der sker en reduktion i koletilskud/bygningstilskud.”

Selv om det kun er de fire skoler, der underskriver brevet, hævder de at repræsentere 1/3 af det samlede årselevtal, fordi ”der var højskoler, som var enige i indholdet men ikke ønskede at være medunderskriver på et brev.” Hvem de øvrige skoler er, er uvist.

Flere kommer til
Senere skriver også forstanderne for Nordjyllands Idrætshøjskole og Vrå Højskole et brev til undervisningsministeren med en tilsvarende ordlyd.

Baggrunden for brevet var ifølge forstander på Nordjylland Idrætshøjskole, Louis Mogensen, at man godt kunne acceptere, at der ikke blev flyttet midler fra de korte til de lange kurser, som det ellers oprindeligt blev foreslået i Genopretningsaftalen, men at man ikke ville være med til at røre grundtilskuddet:

”Bygnings- og grundtilskud var slet ikke i spil på årsmødet. Vi havde sagt, at vi gerne ville være med til, at der ikke sker en positiv omfordeling til de lange kurser, men vi vil ikke være med til, at de lange kurser kommer til at holde for, og de kommer de til nu,” siger Louis Mogensen til bladet og tilføjer:

”Vi blev opmærksomme på, at det lige pludseligt var sket noget på
Grundlovsmødet i Sønderjylland, hvor der var en række sønderjyske højskoler, der havde arbejdet politisk for noget helt andet end det, der var tale om på årsmødet. Og så var det som om, at den solidaritet, vi blev enige der, kom vel meget i spil. Jeg mener, at de burde have sagt noget på årsmødet, i stedet for at stemme for en resolution og så prøve at ændre den nogle dage efter.”

Formand for FFD, Helga Kolby Kristiansen:

”Det er ikke noget galt i, at man har et andet synspunkt end
foreningens bestyrelse. Vi kom hjem fra årsmødet med en fornemmelse af, at der var opbakning til bestyrelsen. Det, der skiller vandende mellem os nu, er, at foreningen lavede en model,
hvor alle skoler skal bidrage. Nemlig i form af grundtilskuddet.”

Kernen i diskussion er dog, hvordan man bør prioritere de korte kurser. Med andre ord: hvilke skoler skal holde får, når der skal spares?

Hvem skal lukke?
Uffe Strandby fra Ollerup, der var medunderskriver på det første brev, er klar i mælet, når han skitserer den vanskelige situation, højskolen befinder sig i:

”Når man tager 10 % af tilskuddet generelt på højskolerne, så giver
det skolelukninger. Det er der ingen tvivl om. Så er spørgsmålet blot hvilke skoler? Men man bliver nødt til at se principielt på det: Det er de lange kurser, der er bærende i højskolen, og der er i øjeblikket ikke politisk opbakning til at støtte korte kurser voldsomt.”

Den betragtning er Louis Mogensen enig i:

”Jeg bakker op om Tina Nedergaard i den forstand, at når der nu skal spares, så ser jeg helst, at det bliver på de korte kurser. Det er en katastrofe, at vi skal spare her og nu. Men når det nu skal være, så må man give de skoler, der har mange korte kurser en rimelig chance for at omlægge til lange kurser. Jeg er dybt bekymret over, at vi bliver nødt til at lave så mange korte kurser. Også os der har de lange kurser som ambition. Vi laver korte kurser af flere grunde, men det er også for at tjene penge. Vi tjener på de korte og sætter til på de lange.”

Synspunkterne kom dog aldrig frem på årsmødet. Her stemte ingen imod, at bestyrelsen skulle arbejde for at undgå skolelukninger – uden at det blev præciseret, hvad det kunne indebære. Ingen af de fire idrætshøjskoler gik på talerstolen.

Til det siger Uffe Strandby:

”Fordi det hurtigt bliver en meget følelsesladet diskussion, var vi tilbageholdende med at gå op og sige, hvad vores principielle holdning er, nemlig: Hold fingrene fra de lange kurser eller ting, der får negativ effekt på de lange kurser.”

Til debatformen i foreningen siger Helga Kolby Kristiansen: ”Jeg har intet imod, at der er skoler, der er uenige i den model, bestyrelsen har fremlagt. Men vi vil gerne orienteres. Det blev vi af de fire idrætshøjskoler, men ikke af de skoler, der har skrevet de to andre breve, bladet har fået aktindsigt i. Hvis ikke højskoler vil stå frem og sige, hvad de mener, når vi har ”demokratisk dannelse” skrevet i vores hovedsigte, så står jeg af.”

Det lange perspektiv
Uffe Strandby vil dog gerne give diskussionen et andet perspektiv.
Han mener, at det er tid til, at vi får diskuteret, hvad højskolen skal prioritere – også selv om det er en vanskelig diskussion:

”Hvor skal højskolen være henne om 5-10 år, og hvad gør vi, når næste besparelsesrunde kommer? For når der er en underfinansieret finanslov med 80 milliarder, så kommer der yderligere besparelser om et par år eller tre. Og hvad gør vi så? Hvis valget står mellem skoler, der fokuserer mest på de lange, og sskoler, der fokuserer mest på de korte kurser, så er det skoler med de korte kurser, der skal lukke. For det er de lange kurser, der er det bærende. Det er socialt uansvarligt, at tage mere fra de unge mennesker, der skal på lange kurser.”

Formanden bakker op om, at de lange kurser er det centrale:

”Der er ingen tvivl om, at de lange kurser er kerneaktiviteten. Det ligger i hele takststrukturen. Det er en forudsætning for, at man kan drive højskole. Kun pensionisthøjskolerne er undtaget. Men det er ikke det samme som, at de korte kurser er uvæsentlige.
Det ville være meget uheldigt, hvis vi fik en model, hvor skolerne ikke kunne lave korte kurser.”

Indholdet
Det er dog ikke alle, der er helt enige i den betragtning. Allerede inden foreningens bestyrelse sendte sit alternative besparelsesforslag til ministeriet, arbejdede en række sønderjyske højskoler for at lægge pres på det politiske og i lokale og nationale medier for at få fordelt besparelserne i Genopretningsaftalen, så de ikke kun ville ramme de korte kurser:

Blandt andet skrev forstanderparret på Rønshoved Højskole Nina og Thue Kjærhus i et brev til Tina Nedergaard – i øvrigt uden af orientere FFD:

De højskoler, som har glæde af forliget, er næsten alle kulturradikale højskoler og emnehøjskoler, som ligger omkring de større byer. De får nemlig overført flere penge til de lange kurser og er ikke afhængige af de korte kurser. Vi vil derfor foreslå, at
forliget både skal ramme de korte og lange kurser, så man undgår at svække udkants Danmark samt at støtte emnehøjskolerne og de kulturradikale højskoler så markant som det er tilfældet.

Men det er ikke en hvilken som helst form for korte kurser, de plæderer for i brevet:

Herudover har vi et forslag til en bedre graduering af, hvem der kan få tilskud til korte kurser og hvem ikke. Vi har i forvejen en lov for korte kurser, der siger, at vi skal have så og så meget alment indhold i kurserne, men det bær SKÆRPES. Det almene indhold bør defineres noget bedre, nemlig til, at det almene indhold skal forstås som: Dansk/europæisk historie, dansk/europæisk kultur, filosofi, kristendom, kunst og nordisk/europæisk litteratur, musik og kunst, så vi hermed kan få sorteret bridgekurserne væk, golfkurserne væk og klaphatte kortkurserne væk.

I Sønderjylland og i udkantsområderne er højskolerne baseret primært på en balance mellem korte og lange kurser. De kort kurser, der her udbydes er dannelsesorienteret og langt mere i tråd med et klassisk grundtvigsk tankesæt, end det er tilfældet
på emne højskolerne og de kulturradikale højskoler. De korte kurser, som udbydes på emnehøjskolerne og i de store byer, er ofte af tvivlsom karakter.

Thue Kjærhus uddyber over telefonen til Højskolebladet:

”Kurserne er juridisk holdbare. Men ud fra et grundtvigsk synspunkt, handler det ikke om, at det er juridisk gangbart, men om ånden. Jeg er for eksempel dybt chokeret over, hvad
idrætshøjskolerne tilbyder af korte kurser, og de emner, de har. Vores opfattelse er, at de folk, der er på idrætshøjskolerne og en række andre højskoler, ganske enkelt mangler en metafysik og en ånd. Det er problemet. Jeg er desuden fuldstændig uenig med Helga Kolby Kristiansen, når hun siger, at den egentlig højskoledrift
er de lange kurser. Det er en forfejlet indstilling. Det er problematisk, når det er sådan, vi argumenterer i offentligheden.”

Skal indholdet skærpes?
Helga Kolby Kristiansen er med på, at indholdet er utrolig vigtigt:

”Jeg er naturligvis enig i, at vi skal leve op til hovedsigtet i loven. Det er vores eneste eksistensberettigelse. Det er en udfordring. Det bør stå i neon på forstanderens kontor, hver gang han kigger på en indholdsplan. Hvis ikke vi gør det, er der ingen grund til at putte statskroner i os.”

Det kræver imidlertid en diskussion af, hvor i det almene består. Den vil formanden gerne tage:

”Når jeg ser på Thues liste, så savner jeg en masse ting: Hvor er så naturvidenskaben? Hvor er natur- og friluftssynet? Hvor er politik og globalisering, moderne kommunikation, osv.? For mig er det almene de fælles vilkår. Det almene handler om at sætte fokus på
det, der er fælles for os alle og giver os redskaber til at leve med de udfordringer, der er nu.”

Men har højskolen ikke så småt udvandet de korte kurser, hvad indholdet angår?
”Jeg går ud fra, at når ministeriet har godkendt kurser, bridge, golf og klaphat, så er det i orden. Men udfordringen består i, at det ikke er nok, at man kan bestå den ministerielle prøve, hvis ikke man kan bestå den politiske prøve eller den folkelige prøve.”

Men er det ikke mere ”alment” at undervise i dansk og europæisk historie, end at undervise i golf?
”Det kommer an på, hvordan det perspektiveres. Hvis historien går ud på at lære en række facts uden sammenhæng med det liv, vi lever, så kan det være ligegyldigt. Det samme kan man sige om golf. Hvis det kun handler om at køre ud på greenen, kan det være
ligegyldigt.”

Diskussionen er åben – og vanskelig. Fordi det i sidste ende efter al sandsynlighed kommer til yderligere besparelser og skolelukninger. Ikke desto mindre er det vigtigt, at diskussionen bliver taget, slutter Uffe Strandby:

”Jeg har ikke løsningen på, hvordan vi får taget den drøftelse i højskolen. For vi har en forening, der repræsenterer alle skoler, og så er det vanskeligt. Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi ikke kan lide hinanden, eller at nogen ikke skal være her. Men det er et spørgsmål om, hvordan vi tror, højskolen som bevægelse bedst overlever.”



Kommentarer:

  • 12. oktober 2010   Ulrik Schmidt
  • "Bare det ikke går ud over mig og min lille Hassan med de skæve ben." (Aladdin). Denne bevingede sætning synes udmærket at dække den debat, der føres i Højskolebladet og i kommentarerne hertil.
    Dog synes der at være en vis enighed om, at højskolernes antal ikke må formindskes, at statsmagten skal blande sig udenom, samtidig med at staten/skatteyderne skal betale til alle mere eller mindre lødige kurser. Og at kurser, som ikke bliver forkastede i undervisningsministeriet pr. definition er gode.
    Som ganske rutineret ugekursist siden 1986 har jeg dog bemærket, at priserne er steget væsentligt mere end inflationen. Og at kurserne har sværere og sværere ved at udfylde de lovbefalede 50% almen dannelse. Det skyldes tilsyneladende, at man falder over nogle modekurser, som den enkelte højskole ikke har uddannet personale til eller stiller til rådighed. Og som det fremgår af nogle af kommentarerne, så er formålet med kortkurser at tjene penge, så skolen kan overleve.Og det er naturligvis legitimt. Men det betyder samtidig, at det alment dannende hyppigt er ren alibiuv, for man skal jo sende noget til undervisningsministeriet til godkendelse.
    Som kursist er jeg henrivende ligeglad med, om en højskole kan rubriceres som grundtvigsk, folkelig-national, kulturradikal, emneskole osv. Det handler alene om en kvalitet, hvor man møder kursisterne i øjenhøjde. Set i det lys ser jeg gerne, at staten blander sig meget mere, når højskolerne ikke selv tør sondre mellem kvalitet eller ikke-kvalitet, rimelighed eller ikke-rimelighed.
    Dvs. er det rimeligt, at en højskole holder kajakkursus, når der er milevidt til vand? Er det rimeligt, at højskoler udbyder golfkurser, når de ingen træningsfaciliteter har på skolen eller kvalificeret personale i øvrigt? (Idrætshøjskolen i Ikast er dog en undtagelse).
    I øvrigt kan golf, kajak, argentinsk tango og bridgeuv. bedre og billigere udøves i diverse klubber og/eller centre. Alle er velkomne til at forlænge listen, og for min skyld må undervisningsministeriet gerne gå ind og blande sig. Absolut ikke stoppe tilskuddene til kortkurserne, men forlange kvalitet - i det mindste, hvad angår det dannelsesmæssige.
  • 21. september 2010   Thue Kjærhus
  • Kære Erik
    Hvor ved du fra, at jeg taler hende (Tina Nedergaard) efter munden for egen vindings skyld.Det er da en uhørt grov beskyldning, som du ikke kan dokumentere alene af den grund, at du ikke ved, hvad der ligger til grund for mine reflektioner.
    MVH Thue
  • 21. september 2010   Erik Lindsø
  • Kære Thue
    Tina Nedergaard er rimelig åndsforladt i forhold til indsigt, forståelse og hermed tro på værdierne i højskolen og folkeoplysningen. Hun synes ganske enkelt, at det er unødvendigt velfærdsgode. Hvorfor hun lader folkeoplysning og frie skoler bære hovedparten af besparelserne.
    Efterskolerne fylder 5 % på Undervisningsministeriets budget, men skolerne skal bære 30 % af samme ministeriums samlede besparelse. Det er da en hensynsløshed, som selv garvede venstrefolk som Bertel Haarder og Carl Holst synes er uforenelig med ånden i det parti, hvor du også selv er medlem.
    Hvis du ikke mente, at du stod bedst alene på din sidelinje udenfor FFD og derfor udenfor solidariteten dens forpligtelse, ville du på FFD's årsmøde have hørt Helga holde en tale med format, tyngde og åndeligt livtag, som klæder højskolen, og som bevidner, at højskolen kan noget, der er brug, men som Nedergaard og andre dfjøficerede politikere har sat overstyr.
    Det er her du burde sætte ind i stedet for at snakke hende efter munden for egen vindings skyld. Det nytter ikke - hun skal nok i sin klapjagt også komme efterdine seniordanserkurser, cykel- og vandreture. Klaphat på Ryslinge eller seniordans på Rønshoved - i Nedergaards optik er det et fedt, og jo mere hun kan komme efter, jo mere af skoleformen kan hun spare væk.
    Gode hilsner
    Erik
  • 21. september 2010   Thue Kjærhus
  • Kære Erik,hvordan er du nået frem til, at Tina Nedergaard ikke har kærlighed til de frie skoler. At højskoler skal spare som det er tilfældet for alle andre områder i det offentlige budget er vel ikke ensbetydende med, at Tina Nedergaard er modstander af skoleformen.
    de bedste hilsner Thue
  • 20. september 2010   Erik Lindsø
  • Kære Uffe, korrektionen er på sin plads. Men jeg synes ikke, at der ændrer ved det uhensigtsmæssige ved, at højskoler i en pokkers vanskelig situation hver for sig eller i grupper henvender sig til skoleformens minister med hver sit - til en minister, som alle vel er opmærksomme på ikke lider af kærlighed til skoleformen, og som man dergor må ane bruger brevene til skyts i egen kanon.
    Jeg forstår ikke, at I ikke i stedet kaster krudtet ind i en solidarisk oprustning på de indre linjer med FFD i spidsen.
    Gode hilsner
    Erik
  • 20. september 2010   Thue  Kjærhus
  • Kære Erik,jeg har ført en principiel samtale med dig. Jeg har defineret hvad jeg forstår ved det kulturradikale. Du kan
    udfra det rubricerer det kulturradikale.Hvis jeg derimod bliver personlig så vil diskussionen blive idiosynkratisk. En sådan ønsket samtale hvis/når den skal foregå skal have direkte ansigter ellers ender det blot med en stigmatisering hvilket du jo også gjorde
    i relation til Bent Jensen og Søren Krarup. Her havde du sat navne på dine modstander og ikke blot begrebslig-gjort problematikken . Det kommer der ikke noget godt ud af.Moderne debatter ender nemlig ofte med at blive så personlige, at man vender hele ens id ud mod modstanderne.Papirkurven skal så at sige tømmes. Brevet hvor af dele blev offentliggjort i Højskolebladet var en intern parti diskussion. Jeg er således medlem af Venstre og det er herigennem at jeg forsøger at påvirke udviklingen i den retning jeg ønsker.Højskolepolitik fører jeg i mit parti og ikke gennem FFD. FFD er en udmærket organisation hvad angår det praktisk: Politisk derimod spænder organisationen alt for bredt og ser derfor hellere at højskole forstanderne individuelt knytter sig partipolitisk. det var jo også det som var meningen med demokratiet. Meningen har nemlig aldrig været at det var organisationerne som talte for medlemmerne. Hvor om alting er: Jeg har intet imod at debattere principielt . Detkonkrete og personlige forudsætter ansigter og tillid ellers ender vi med at tømme id'et i hovedet på hinanden.
    de bedste hilsner Thue
    De bedste hilsner Thue
    De bedste hilsner Thue
  • 20. september 2010   Uffe  Strandby
  • Kære Erik Lindsø
    Da jeg kender dig som et begavet menneske, som jeg faktisk sætter pris på, og som vi ved forskellige lejligheder har benyttet her på højskolen, falder det mig let at bringe en lille korrektion til dit første indlæg 18/9 i denne debat.
    Vi var nogle skoler, som rettede en henvendelse til ministeren og det politiske system vedr. genopretningsplanen, men det var ikke i det stille, for vi have inden henvendelsen kontaktet Helga Kolby og vi fremsendte ligeledes pr. mail det, som vi agtede at sende til ministeren.
    Der var gode drøftelser med Helga pr. telefon inden fremsendelsen.
    Dette udtaler Helga ligeledes i artiklen i Højskolebladet for vores vedkommende.
    Hvad andre skoler gjorde, kan vi ikke svare på.
    Der er ikke tale om, at vi forsøger at luske havre til os i det dulgte.
    For os var det principielt, at de lange kurser skulle fredes og tiltag, som vil få økonomisk indflydelse på de lange kurser ikke måtte ske.
    Det var ikke nødvendigt at bede om agtindsigt for vores vedkommende.
    Helga var i besiddelse af al viden om vores holdning, og vi stod til rådighed.
    Jeg ville aldrig henvende mig i brevform til det politiske system uden at drøfte dette med formanden for foreningen forinden.
    Det er loyal optræden i situationer, hvor vi ser forskelligt på tingene

    De bedste hilsener
    Uffe Strandby

  • 20. september 2010   Erik Lindsø
  • Thue, du fører jo selv en ret stor samtale her. Men jeg forstår nu, at den er på dine præmisser. Og sådan er det åbenbart, at når man har dig på kornet, så er man enten naiv eller totalitær, og derved stopper du samtalen.
    Jeg mærker, at den gamle, som du påberåber dig, rastløs roterer på Køge Ås :-)
    Gode hilsner
    Erik
  • 19. september 2010   Thue  Kjærhus
  • Kære Erik; du forstiller dig vel ikke at en sådan samtale skal foregå her. Hvis det er tilfældet så er du mere naiv end godt er.
    De bedste hilsner Thue
  • 19. september 2010   Erik  Lindsø
  • Kære Thue
    Jeg klipper fra dit brev til ministeren: "De højskoler, som har glæde af forliget, er næsten alle kulturradikale højskoler og emnehøjskoler, som ligger omkring de større byer. (…) I Sønderjylland og i udkantsområderne er højskolerne baseret primært på en balance mellem korte og lange kurser. De kort kurser, der her udbydes er dannelsesorienteret og langt mere i tråd med et klassisk grundtvigsk tankesæt, end det er tilfældet på emne højskolerne og de kulturradikale højskoler. De korte kurser, som udbydes på emnehøjskolerne og i de store byer, er ofte af tvivlsom karakter".
    Det er så grove anklager mod næsten navngivne skoler, at du er en tøsedreng, hvis du ikke tager tyrene ved hornene og går i åben dialog med dem, det handler om. Alt andet forplumrer debatten.
    Kh
    Erik

    PS - Det forkommer mig, du har en sær dyrkelse af det sønderjyske. Jeg må af dit brev til ministeren konkludere, at golfkurser på IHS ikke er underlødige, alene fordi IHS ligger i Sønderjylland?
    Hvad med seniordans på Rønshoved i forhold til dit ånd og metafysik barometer?
  • 19. september 2010   Thue  Kjærhus
  • Kære Erik
    Hvorfor skal jeg gestalte de kulturradikale højskoler. Det vil der ikke komme noget godt ud af. Det siger sig selv!I stedet vil jeg formulere det som et indirekte svar. Så kan højskolerne( og du) jo selv afgøre, hvor de skal placeres. De højskoler som i dagligdagen ikke betoner
    det forankrede( dvs. det folke-lige/ nationale), men alene forholder sig relativistisk til mødet med det fremmede og det internationale er bestemt af det kulturradikale.
    Begrebet stammer fra Sigurd Hoel
    ( nordmand), men som kulturfænomen går det tilbage til Brandes. I Danmark har det Radikale Venstre udviklet sig ideologisk i retning af det multikulturelle og er derfor i tråd med det kulturradikale. På Rønshoved er afsættet det nationale (læs folke-lige og forankrede) som vi sætter i spil overfor det inter-nationale. . Det er fra dette afsæt den sønderjyske danskhed blev etableret under fremmedherredømmet. Derfor undgik man i Sønderjylland både kulturradikalismens relativisme og det nationalistiske hysteri, som hævder, at det er bedre, at være dansk end tysk.
    Hvor de kulturradikale taler om tolerance( ligesættelse/ almene, jf. Adorno) , så taler det grundtvigske om et frisind, der har sit afsæt i det forankrede dvs. i det særlige(Adorno)
    de bedste hilsner Thue
  • 19. september 2010   Erik Lindsø
  • Thue, kan du ikke for mig og andre fortælle, hvem de kulturradikale højskoler er?
    Vh
    Erik
  • 19. september 2010   Thue Kjærhus
  • Kære Erik, hvad har du imod Bent Jensen og Søren Krarup. De argumenterer stringent og klart. At man ikke deler deres synspunkter er ikke ensbetydende med, at de vrøvler eller fordrejer sandheden.
    Min gamle studie kammerat Per Clausen fra Enhedslisten argumenterer således også klart og tydeligt, uden at jeg af den grund er enig med ham. Jeg forstår derfor ikke dit forsøg på at stigmatiserer Bent Jensen og Søren Krarup. .

    Golf og Bridge kurserne signalerer overklasse og er ganske enkelt et forkert signal at sende ud i offentligheden.De grupper der spiller golf har som hovedregel råd til at betale selv.Det skal skatteborgerne ikke betale for.
    Grunden til at politikerne har fået øje på besparelserne på de korte kurser er bl.a. foranledet af at vi tænker i jura og rettigheder (dvs. velfærdssamfundet skal betale).Dit syn på regeringen og statsmagten forekommer mig også forenklet.
    De bedste hilsner Thue
  • 19. september 2010   Erik  Lindsø
  • Kære Thue
    Du er som at høre et ekko af en symbiose mellem Bent Jensen og Søren Krarup. Man kan dårligt modsige uden at blive sammenlignet med et eller andet obskurt totalitært regime, der ikke vil det frie ord. Eller også er man kulturradikal, som åbenbart er det værste, man kan være.
    Jo, golf og bridge kan høre hjemme på en højskole ligeså vel som en lind strøm af cykelture, ø-vandringer og herregårdsbesigtigelser, som I har det på kortkurserne på Rønshoved.
    Golf eller ikke golf - det afhænger af for det første, at man overholder loven og for det andet, at der gives en tolkning af tilværelsen og meningen om livet, som der stod i betænkningen ved udarbejdelse af loven.
    Jeg har nogle somre besøgt golfkurserne på Idrætshøjskolen i Ikast. Jeg synes, de laver fremragende højskole. De modgager et publikum, som højskolen ellers aldrig ville møde, og gennem morgensang, foredrag, sang, fortælling, debat får kursisterne en oplivelse, som for nogen af dem bliver vigtigere, end den golf de kom efter.
    Sådan er højskolen, når den er bedst.
    Bedste hilsner
    Erik
  • 18. september 2010   Thue Kjærhus
  • Kære Erik, du udtalte for ikke særlig mange år siden dig i avisen om årselev produktionen på Rønshoved Højskole i avisen. Du havde ved den lejlighed ingen kendskab til de rette tal, hvilket jeg så gengav som svar til dig i avisen. Sådan er det i et åbent samfund. Vi befinder os nemlig hverken i en fagforening ledet af DKP eller i DDR. Og hvad ved du i grunden fra, hvilket kendskab jeg har til idræthøjskoler? Hvor om alting er. Golf og Bridge kurser hører ikke hjemme på de korte kurser. Og husk endvidere: Al kritik er altid velkommen i et åbent samfund, så længe det er muligt at svare igen på kritikken.
    Hvis vi først begynder at holde kæft overfor det, vi mener, er til skade for højskolebevægelsen ideologisk - så er organisationen død.
    De bedste hilsner Thue
  • 18. september 2010   Erik Lindsø
  • KLAP KRIKKEN
    Det er forbavsende for en gammel højskolekending som mig at læse "Solidaritet i bevægelsen" i seneste nummer af Højskolebladet. Det forekommer mig, at det er tid til besindelse. Aldrig før har Højskolebladet søgt aktindsigt for at kunne hitte ud af, hvordan enkelte skoler i det stille overfor ministeren forsøger at hytte eget skind på bekostning af andres. Krybben har før været tom, og hestene måtte bides, men det er vist aldrig sket før, at samme heste i det dulgte forsøger at luske havre til sig som visse idrætshøjskoler og Rønshoved har gjort i i fedtehenvendelser til ministeren.
    Ros til Højskolebladet, at I fik færten og bad om aktindsigt, så vi fik urent trav frem i lyset.
    Jeg synes, at Louis landet i nordjysk eksil er begyndt at virke som en halvtræt mand, der ikke længere orker at kæmpe for bevægelsen, og derfor henfalder til at hytte sit eget. Dine beskyldninger mod sønderjyske højskoler i forbindelse med Løkkes grundlovstale i Rødding er opfundet til lejligheden. Den snak visse højskolefolk sammen med Carl Holst havde med statsministeren var på bevægelsens vegne.
    Til Thue: det er en forbistret uskik at gøre selv bedre ved at nedgøre andre. Hvad ved du dybest set om åndløshed på idrætshøjskoler og kulturradikal hærgen på grundtvigske skoler? Jeg har denne sommer besøgt fire idrætshøjskoler, og kan ikke genkende dine beskyldninger. På Rødding, hvor jeg giver en næve med, aner jeg ikke om vi er kulturradikale eller ej. Men jeg ved, at der laves gedigen folkelig højskole.
    Jeg synes, at gode kræfter skulle forene sig at tage kampen op mod den åndløshed, der præger statsmagten og dens minister på området i stedet for at tækkes selvsamme magt med snakken den efter munden. Det er sgu da det emst ufolkelige usolidariske længe set i den danske højskole.
    Venlig hilsen
    Erik Lindsø
  • 16. september 2010   Uffe Strandby
  • I den konkrete debat om besparelserne i genopretningsplanen vil jeg gerne tilføje til det, som jeg har sagt til Højskolebladet.
    Vi var faktisk nogle, som godt ville rose undervisningsministeren for at anerkende de lange kurser, men hun skulle ikke have ros for den meget store besparelse, som højskolen skal stå model til.
    Heri ligger der ikke en underkendelse af de korte kurser eller deres værdi.
    Der er tale om, at når det er uomtvisteligt, at der skal ske en besparelse i højskolens tilskud i lighed med andre skoleformer, så bør denne besparelse ikke falde på de lange kurser eller noget, der berører de lange kurser.
    Det er uansvarligt at bede unge mennesker, som skal deltage i et langt kursus på en højskole, og som for manges vedkommende kommer direkte fra gymnasium, handelsskole, HF, læreplads osv., om at betale en højere pris.
    Her er det nødvendigt at sige, at deltagere på korte kurser, som kun skal være èn eller to uger på højskole, skal betale mere, og det kommer de til hos os, hvor vi bliver nødt til at sætte prisen på korte kurser op.
    Vi kunne ikke vælge besparelse eller ej, og nu kan vi så drøfte, hvor besparelsen burde falde.
    Vi må erkende, at den modne del af befolkningen, hvor nogle både har fået historisk lav rente og skattelettelse bliver nødt til at betale mere for et kort kursus, men ikke de unge, for det vil være uansvarligt.
    Derfor var det principielt så vigtigt at markere, at grænsen gik ved afgivelse af det ekstra tilskud, der var stillet i udsigt til de lange kurser.

    I debatten har der også været fremført, at dette vil få indvirkning på udkantsdanmark, da der er risiko for at højskoler her vil lukke.
    Det er en anden dagsorden, som er vigtig, men der bør ikke handles i porten her, sådan at en besparelse med den argumentation kan overføres til andre kurser.
    Det vil på sigt tage livet af højskolen, hvis alvorlige problemer, som højskoler i udkantsdanmark har, skal løses solidarisk indenfor højskolen.
    Her skal der en politisk løsning til, og det er en anden sag, som er vigtig, men den er uafhængig af den konkrete beparelse.
    Hilsen
    Uffe Strandby



  • 10. september 2010   Thue  Kjærhus
  • Kære Helga; måske det var en ide at du gjorde dig bekendt med højskolernes historie. Det synspunkt jeg har er nemlig ikke af ny dato men går helt tilbage til ihvertfald 1890'erne. Det er netop derfor jeg nævner Odense mødet i 30'erne. Dit synspunkt er derfor ikke så selvfølgeligt som du selv tror .Mit synspunkt er således at FFD alene skal være en praktisk organisation som ikke skal være talerør for højskolerne.Det skal de enkelte højskoler gøre selv bl.a.via de partier hver især er knyttet til. Synspunktet er som sagt ikke af ny dato men går som en rød tråd gennem hele højskolens historie.
    MVH Thue
  • 10. september 2010   Helga Kolby Kristiansen
  • Kære Thue
    Jeg taler ikke på nogen måde for en synodehøjskole. Tværtimod. Jeg taler for højskolernes ret til at være frie selvstændige institutioner, men disse frie skoler er altså gået sammen i en forening, og denne forening, som jo ikke er identisk med bestyrelsen, men netop udgøres af den samlede medlemsflok, har til formål, at arbejde for højskolens idé og bl.a. "repræsentere skoleformen i forhandlinger med myndigheder og organisationer". I har så valgt, at jeres medlemsskab alene knytter sig til praktiske hjælp, men det rokker ikke ved, at I har sagt ja til at være medlem af en forening med et formål, der rækker ud over den enkelte skole. Ingen hverken fordrer eller har lyst til at gå efter enighed blandt skolerne, men når det kommer til politiske og lovgivningsmæssige sager, er der i vedtægterne tale om en repræsentation af skoleformen, altså en vis form for fælles stemme på skoleformens vegne. Netop dette gør, at FFD ikke lader sig sammenligne med folkekirken. Folkekirken har ikke foreningsvedtægter, og medlemmerne har ikke valgt en bestyrelse til at "varetage det overordnede og politiske ansvar."
    Hvis du havde været på årsmødet, ville du have hørt, at jeg understregede vigtigheden af korte kurser som folkeoplysning og ikke kun som økonomisk garant, og bestyrelsens økonomiske model går jo netop ud på at værne om de korte kurser.
    Og læg så lige mærke til, at jeg siger, at jeg opfatter de lange kurser som højskolens kerneaktivitet, og at det understreges af taksametersystemet. Jeg siger IKKE, at det er p.gr.a. taksametersystemet, at jeg opfatter de lange kurser som kerneaktiviteten.
  • 10. september 2010   Thue Kjærhus
  • Kære Helga; I højskolens historie har der ofte været en modsætning mellem foreningen og den enkelte højskole. Skal foreningen sætte højskolernes politiske dagsorden (synode højskolen)eller er det den enkelte højskole, som suverænt udstikker rammerne politisk. Når vi noterer, at vi ser os som politisk uafhængig af FFD, så ligger det i tråd med en debat, som altid har været i højskolen. Tænk blot på debatten på det herostratiske Odense møde i 30'erne. Jeg er derfor ikke enig i dit foreningssyn.

    I folkekirken har vi haft den samme debat og her har debatten også lange tidslinjer tilbage i historien. Jeg er medlem af folkekirken, men ønsker ikke at folkekirken skal udtale sig på mine vegne. Vi er medlem af FFD, fordi vi får juridisk og andet hjælp. Derudover har vi glæde af at være i kataloget. Og hvad angår den hjælp og service vi får fra personalet på Nytorv, er det kun et at sige - den er fremragende.

    Hvad angår dit syn på de korte og lange kurser, så kan du da ikke i fulde alvor legitimere det med taxametersystem. Det er jo en lovgivning dvs. noget statsligt, som intet har at gøre med et personligt syn på højskolen. Du kan således sagtens være tilhænger af mit syn, uden at det er adækvat med lovgivningen.Lovgivninger er i et demokrati ikke guddommeligt, men altid til debat. Er sagen imidlertid ikke, at lovgivning i dette tilfælde falder sammen med dit eget højskolesyn?
  • 10. september 2010   Helga Kolby Kristiansen
  • Kære Thue
    Jeg er enig med dig i, at god højskoler ikke er et spørgsmål om korte eller lange kurser. Det har jeg heller aldrig sagt, men derimod har jeg sagt, at de lange kurser er kerneaktiviteten. Det understreges af hele takststrukturen, hvor de lange kurser er en forudsætning for at drive højskole. Kravet til indholdet er selvfølgelig samme høje niveau, som jeg også udtaler.
    Derimod er jeg lodret uenig med dig i dit foreningssyn, hvor du skriver, at I ser jer selv som uafhængige af FFDs højskolepolitik. I min optik hører det til et medlemsskab, at man vedkender sig dette medlemsskab. Man kan så være uenige med andre medlemmer og med bestyrelsen og for den sags skyld dybt uenig, men at erklære sig uafhængig og samtidig være medlem er for mig at se en modsigelse.
  • 10. september 2010   Louis Mogensen
  • Kære Thue.
    Jeg bliver knageme også stødt af din kommentar til Helga. Mens I har valgt at stå udenfor FFD, har vi andre faktisk valgt, at stå rimeligt solidarisk med skoler der er glade for, og afhængige af korte kurser. Det letteste havde været bare at lade Tina Nedergaards ide´køre derudaf. Det ville nogle af os have tjent lidt på. Så er det lidt ekstra "nederen" at læse, at vi ikke laver ordentlig højskole. Havde du sagt det du skriver på FFD s årsmøde, var vi nok mange der ville tænke mindre solidarisk.
    Louis
  • 10. september 2010   Thue  Kjærhus
  • Kære Helga; Vi har ikke deltaget på FFD's årsmøde og på generalforsamlingen.Vi har valgt at stå uden for en fælles erklæring.Vi ser os selv som uafhængige af FFD's Højskolepolitik. Det højskolesyn som vi advokere for i et brev til Nedergaard er iøvrigt fremlagt utallige gange i mine klummer i Information . Hvad angår indholdet i de korte kurser så udelukker vores dogmer( jf. brevet) til god højskole ikke en begrænsning af emne valg; hvis blot kurset behandler emnerne/dogmerne. Vi er endvidere af den opfattelse at god højskole ikke handler om korte eller lange kurser, men om hvorvidt vi har noget på sinde folkeligt. Det ene segment er således ikke mere helligt end det andet.
    At de korte kurser kom i søgelyset hos ministeriet betragter vi som selvforskyldt. Det er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt at forholde sig juridisk til indholdet. Vi kan som højskole ikke ophøje ministeriet til dommer over indholdet . Vi må selv tage ansvar. dermed blive dommere. Men dommer kan heldigvis ophæves. Det gøres gennem en fri debat. Derfor har jeg omtalt vores højskolesyn i offentlige medier siden vi begyndte på Rønshoved i 2001.
    MVH Thue
  • 10. september 2010   Louis Mogensen
  • Kære Thue.
    Jeg er enig i, at vi selv skal holde øje med indholdet; men jeg synes det er bedst, hvis vi gør det på vores egen matrikel. Det støder mig, at du, uden videre, rubricerer det vi laver, som mindre lødigt end det du tydeligvis er optaget af.
    Det gammelgrundtvigske er måske ikke det mest præcise, for Grundtvig var ikke optaget af metafysik på højskolen. Han ville tre ting: 1. Det historisk poetiske (læs: livstolkning), hvad borgerne havde brug for (læs: realkompetence) og hvad de fandt morsomt.
    Det er min opfattelse, at der desværre gik for meget forstanderi i den. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse er helt konkrete størrelser.
    Lad mig bare drille lidt: Du må da have en opfattelse af, at de fleste fag er gangbare, for hvis man bruger højskolernes interesseprofil, kommer Rønshoved op, næsten uanset hvad man søger på. Det er fint nok, for det må jo da referer til måden hvorpå man driver højskole.
    For mig er det nygrundtvigske en besindelse på, at vi ikke for misbrugens skyld, hellere skal se mulm og mørke, end solens blanke lue. Det gammelgrundvigske er, at genoplive den tid, hvor højskolefolk slog hinanden i hovedet med Grundtvig.
    Vi må også huske på, at vi er i et lovfællesskab; men ikke nødvendigvis i et ide´fællesskab. Der er jo dem, der synes at Grundtvig var et sludrechatol,
    det er ikke nødvendigvis de samme der synes godt om idræt.
    Jeg ved ikke hvordan du måler ånd; men det er da tankevækkende, at du citeres for at mene, at vi er nogle højskoler der er bemandede med folk uden metafysik og ånd. Jeg troede, at solenstod op med andre end de lærte
    bedste hilsener
    Louis
  • 10. september 2010   Thue  Kjærhus
  • Kære Louis; Nej det har vi ikke ministeriet til. Det er vi selv ansvarlige for. Hvordan skal vi i det hele taget forholde os til god eller dårlig højskole uden at være foreløbige dommere.Det jo netop det du også gør ved, at kalde mit syn gammelgrundtvigsk. Og heldigvis har du modet til at stille dig til dommere over mit højskolesyn.Alt andet ville også være misforstået tolerance. Jeg betragter derfor din dom som glædelig .Når det er sagt så kunne jeg tænke mig at få at vide hvad begrebet gammelgrundtvigsk betyder. Indebærer det f.eks. at noget er ny grundtvigsk. .
    De bedste hilsner thue
  • 9. september 2010   Louis Mogensen
  • Kære Thue.
    Så slap det ud, - dit gammelgrundtvigske syn og samtidig din enten mangel på kendskab til, hvad vi andre laver eller måske er det en selvfed selvopfattelse.
    Samtidig genopliver du en diskussion vi i nogle år har været forskånet for, nemlig den hvor højskoleforstandere sætter sig til dommere over andre. Det har vi, i givet fald, ministeriet til.

  • For at undgå spammere er vi nødt til at bede dig indtaste resultatet fra regnestykket.

´

Til top