”Nu om dage tror man, at Eros er en pornoforretning eller en eller anden mærkelig græsk restaurant.”

INTERVIEW Har vi et andet begreb end Eros, der formår at samle alle vores længsler? Kærlighedslængsel og længsel efter visdom og selvudvikling? Nej vel? spørger Suzanne Brøgger, der her fortæller om tv-serien Skam, begæret der er løbet løbsk, og de unge, der er blevet for bløde

brøgger
Af Andreas Harbsmeier, Foto: Joachim Adrian, POLFOTO

Der er ild i den åbne pejs i den nedlagte skole i en landsby ikke så langt fra Kalundborg, som har været Suzanne Brøggers hjem de sidste knap fyrre år. Brøgger er karakteristisk klædt med håret sat under tørklædet.

 

Grunden til besøget er, at vi har sat os for at forsøge at genoplive Eros-begrebet. For hvem er mere oplagt til at tale om Eros end netop Brøgger, der gennem sit omfattende forfatterskab om nogen har udforsket Eros' væsen. Denne særlige brøggerske blanding af klassisk dannelse, noget nærmest aristokratisk og så humoren og en udtalt evne til og sans for provokationen.

 

I dag er der ikke mange, der taler om det erotiske. I hvert fald ikke i sammenhænge, hvor Eros forstås i klassisk forstand som begæret efter det gode og det skønne som hos Platon.

 

Så giver det overhovedet mening at tale om Eros i dag?

 

"På en måde ikke, men det var din idé," siger Brøgger og ler højt og truer med at lade meningen med interviewet fordufte, allerede inden det er gået i gang.

 

Hun har sat sig til rette i sofaen med rank ryk og har linet en række bøger op på stuebordet. Af Lou Andreas-Salomé, den berømte tysk-russiske forfatter, der var muse for både Freud og Nietzsche - og også en stor inspirationskilde for Brøgger, og bøger af Brøgger selv, Koral, den seneste roman - en sammenskrivning af de tre tidlige selvbiografiske bøger Creme Fraiche, Ja og Transparence. I det hele taget er hjemmet præget af stakke af bøger, der udgør vigtige samtalepartnere her i Brøggers frivillige landlige eksil.

 

Vi starter i stedet et lidt andet sted. Brøgger har trods nogen indledende modvilje indvilliget i at skrive en bog om Norge for sit norske forlag. Derfor har hun netop set samtlige afsnit af den populære norske ungdoms tv-serie Skam, som hun er ganske begejstret for.

 

"Man skammer sig en lille smule over at blive så grebet af pubertetsproblemer," siger Brøgger og ler højt.

 "Når Skam er interessant, er det fordi, man så sjældent ser mennesker udvikle sig. Man påstår, at tv-serier har overtaget romanens funktion i forhold til at skildre forløb over længere tid. Man følger som regel stereotyper i forskellige situationer. Men i Skam udvikler figurerne sig. De lærer noget af deres vanskeligheder, og det har noget med Eros at gøre, tror jeg - Eros som lærevej," siger hun om tv-serien, der har begejstret i både Norge og Danmark  

 

"Der er to ting, der påfaldende ved Skam. Det ene er, at der slet ikke er nogen voksne. Der er åbenbart ikke nogen voksne, der har nogen betydning. Det er tankevækkende. I det lidt, man hører om dem, kan man fornemme, at de er helt fucked up. De kan ikke finde ud af noget som helst. De har mistet enhver form for myndighed. De kan ikke komme med andet end penge. Der er kun en lidt spøjs skolelæge og en lærer, man kun ser overkroppen af."

 

brøgger3

 

"Det andet er, at den er meget kvindedomineret. Intimsfæren er meget styret af piger. Den allerførste scene er oplæsningen af en fristil, der handler om afgrunden mellem den rige og den fattige verden. Om den eklatante mangel på balance. Det er en drengestemme, der læser det op. Og så glemmer vi det meget hurtigt, fordi vi kommer ind i intimsfæren, og det er pigernes, og de er ligeglade med balancen i verden. Sådan virker det. Det er ironien ved den serie, at den har bevidstheden om, at virkelighedens verden ser sådan her ud, men nu skal I høre om den her skole."

 

Er det symptomatisk?

 

"Man kan sige, at damebladene ikke har ændret sig i løbet af mit liv. Til trods for, at man siger, at kvinders levevilkår og deres liv har ændret sig totalt. Så er der et eller andet med intimsfæren, der bare drager. Selv om kvinder nu bliver magistre i samfundsfag - det afspejler sig ikke i damebladene."

 

"Først i tredje sæson af Skam kommer drengeperspektivet ind. Men så er det det homoseksuelle problem, der kommer i centrum med figuren Isak. Det bliver sidestillet med pigeverdnen. Der er som om, at kvinder er meget mere interesseret i det erotiske, end drenge er." 

 

Eros i dag

 

At Brøgger har interesse for det erotiske hersker der ingen tvivl om. Men der har været en tendens til at reducere Eros til det rent seksuelle. På mange måder, mener hun, har hendes bøger været misforstået, eller i det mindste læst stærkt selektivt.

 

"Man har trukket den seksuelle komponent ud af mine bøger og interesseret sig for det og har ikke spurgt til, hvorfor skriver hun om Iran, hvor skriver hun om biologi, hvorfor skriver hun om noget helt tredje? Der har ikke rigtig været en forståelse af, at drivkraften har været en udforskning af helheden og at sammentænke det. Og at det dybest set er en erotisk drivkraft. Men i og med, at Eros er forsvundet ud af vores sprog, har jeg ikke engang selv tænk over det - før du skrev til mig. Det kan faktisk forklare alle de forskellige retninger, jeg har bevæget mig i," siger hun og giver altså lidt credit til valget af dagens tema.

 

Og dog.

 

"Nu om dage tror man, at Eros enten er en pornoforretning eller en eller anden mærkelig restaurant," siger hun og ler højt.

 

"Men der er virkelig brug for Eros, selv om vi ikke længere ved, hvad det er. Vi har splittet det op i forskellige videnskaber. Økonomien har helt emanciperet sig - man kan have succes på en række finansparametre, selv om samfundet går ad helvede til. Det ene afspejler ikke det andet. Seksualitet er blevet en mere eller mindre teknisk videnskab, hvor man kan undervise i, hvordan og hvorledes. Og så har man psykologien til alle de vanskeligheder, man kommer igennem på vejen, og som på en måde er det livsformende."

 

Fra starten har der været en forbindelse mellem den erotiske drift efter lærdom og visdom til det at skabe et samfund, der afspejlede denne visdom, mener Brøgger.

 

"Platon satte jo også filosoffer ind som dem, der skulle styre staten."

 

"Men hvorfor er idealet om staten - om det fælles bedste - forsvundet," spørger Brøgger uden selv at give et entydigt svar.

 

"Måske er det begæret, der er løbet løbsk. I overforbrug og i en økonomisk tænkning, der har frigjort sig fra en helhedstænkning. Det, der er godt for mig nu og her - eller for min familie, eller for Danmark - det er jo ikke sikkert, det er godt for Europa eller verden."

 

"Det højere synspunkt har ikke megen gang på jorden og bliver regnet for helt urealistisk. Og når man så ser klimaregnskaber, og at vi på alle parametre er helt ude i hampen i forhold til de irreversible forandringer. Når vi ikke kan få vendt skuden, er det fordi vores begærsverden er blevet autonom. Helhedstænkningen findes jo nærmest kun hos idioter."

 

"Når vi taler om længsel efter viden, så er der jo forskel på viden og informationer. Viden skal jo forankres i ens personlige liv og blive til erfaring. Ellers er det bare en akkumulering af statistik. Det er samfundet meget præget af - 'en undersøgelse viser'. Og den kan jo sådan set vise hvad som helst, fordi man får det svar, man på forhånd har bedt om i en problemformulering. Eros er en mere åbnende trang til en viden, hvor man ikke kender resultatet på forhånd. Det er en erkendelsestrang. Og den, tror jeg, er evig."

 

Måske det alligvel giver mening at tale om Eros i dag?

 

"Du kan også prøve at tænke eros væk. Hvad kan vi sætte i stedet? Har vi et andet begreb, der formår at samle alle vores længsler? Kærlighedslængsel og længsel efter visdom og selvudvikling?"

 

"Nej vel?"

 

Intet mellemværende med institutioner

 

Suzanne Brøgger har selv en del af æren for, at det personlige begær også blev et samfundsanliggende. I 70erne startede man med at flytte det intime ud i det offentlige rum. Det private er politisk, sagde man. Det var der, det startede. Det var der, man begyndte at formulere de private traumer for at se, om det kunne bære som en samfundsanalyse. 

 

Samtidig var det et opgør med nogle af de institutioner, der stod i vejen for Eros. Og den kamp blev vundet, ifølge Brøgger. Men ikke uden konsekvenser.

 

"Alle institutionerne, der stod i vejen for Eros, er væk. Nu står du med det enkelte individ, der har alle mulighederne udadtil, men finder sine egne begrænsninger og usikkerhed indadtil. Hvordan kan man vælge? Det er et problem. Individet står tilbage med livsvalget og konsekvenserne. Det de livsvalg, der er så uendelig skræmmende. For hver gang, man vælger noget, så er der noget andet, man vælger fra. Og det kan det moderne menneske ikke holde ud."

 

brøgger4

 

"Jeg har ikke længere noget mellemværende med institutioner. Ægteskabet er efterhånden blevet noget, de enkelte mennesker definerer. Der er en meget stor modstilling mellem de romantiske forestillinger, folk gør sig - store brudekjoler og polterabendner - og så hvordan virkeligheden ser ud. Der er et misforhold mellem længsel og virkelighed der. Og jeg ved ikke, hvor meget eros, der er der," siger hun og holder en lang pause.

 

"I dag vil jeg nærmere sige, at der er et behov for at beskytte de institutioner, man har. Selvfølgelig med et kritisk øje, men vi kan opdage, at de kan smuldre så let som ingenting. At alting er under forandring og kan blive fjernet med et pennestrøg."

 

Blandt andet i litteraturen kan man lede efter svarene, mente Brøgger for nylig i et essay i magasinet Atlas, der handlede om dannelsens vilkår i dag. I litteraturen kan vi tage del i en fælles begrebsverden.

 

"Alle de mennesker, Dante møder i helvedet i sin Guddommelige komedie, er jo mennesker, der er gået galt i kærlighedslivet ved at absolutere det som en helt egoistisk begærsting, der er helt ved siden af nogen ide om fællesskab eller en højere mening."

 

"Betingelserne for Eros er blevet vanskeligere, fordi vi er blevet så rige, at vi er selvberoende. Vi er ikke så afhængige af andre mennesker, som man er i store dele af verden stadigvæk. Og derfor kommer man let til at forfalde til den fristelse, at man selv fylder det hele. Og hvis nogen formaster sig til at relativere det eller anfægte det, så kan man bare slette dem," siger hun med slet skjult henvisning til nutidens flygtige digitale bekendtskaber.

 

"I den digitale tidsalder spiller bevidsthederne sammen - der opstår nye erkendelser ad kollektiv vej. Men jeg tror ikke, at det kan befri en fra livssmerten. Fra alle de dilemmaer, man kommer i. Det kan godt være, at du har succes på alle parametre, karriere og parforhold, men netop fordi, man så lykkes med det, kan tvivlen opstå: Har man fået det ud af livet, der var muligt, eller er man kommet for let til det - er der noget, man har sprunget over?"

 

Fortvivlelsen

 

Læser man Brøggers forfatterskab, er der megen smerte. Megen fortvivlelse. I et omfang, så det kan undre, at hun betegner sig selv som værende disponeret for lykke. Men som hun sidder der i sofaen med teen, virker det alligevel sandsynligt.

 

Fortvivlelsen er ifølge Brøgger ikke uforenelig med Eros. Tværtimod. Det at hengive sig til fortvivlelsen er en mulighed for at komme videre, hvis man tillader sig selv det - og samfundet tillader det - ellers bliver det ren depression.

 

"Jeg har ikke prøvet depression, men jeg har været meget fortvivlet mange gange. Og der kan man godt græde og hulke, men samtidig føle en livsfylde, fordi det kan føles meningsfuldt. Jeg tror ikke en depression føles meningsfuld."

 

"Jeg har indtryk af, at megen depression kommer af, at mennesker ikke er fortvivlede nok. Hvis man virkelig går dybt, dybt ned i fortvivlelsen over sit liv, så bliver man også flyttet et andet sted hen. Men hvis man hele tiden har for øje, at nu må jeg se at få det godt og blive operationel igen, så tror jeg, man bliver meget deprimeret."

 

"Hvor er der plads til fortvivlelsen i vores moderne samfund i dag," spørger hun retorisk. Vel vidende at de steder er vanskelige at finde.

 

Måske højskolerne kunne være sådanne steder. Her støder man i hvert fald ind i en del unge - særligt piger - der har alle de bedste forudsætninger, men som  alligevel har ond i livet - eller følers sig tomme inden i.

 

"Kunne man forestille sig, at de mennesker længes efter at komme i gang med deres liv som noget, de føler er virkeligt. At de bliver subjekt i deres liv. Mange piger lider under, at de skal have mere kontrol. Når man ikke føler, at tilværelsen giver mening eller er virkelig, så må man skære i sig selv eller sulte sig selv. Så må man sætte nogle grænser og kontrolinstanser ind, der kan sætte tingene i relief. "

 

Måske den moderne mennesketype - de unge i dag - ikke har fået så meget modstand i deres socialisering?

 

"Måske er de blevet for bløde," forsøger Brøgger og retter sig op i sofaen.

 

"De kan virke seje udadtil, men inden i tror de ikke nok på sig selv. Kan det være? Det er jo kun i kraft af modstand, at du kan mærke dig selv. De er vokset op i rigdom og overflod og manglende begrænsning af nogen art."

 

"Religionerne har vist, at man skaber lysten gennem forbud og askese. At du sørger for at seksualiteten bliver holdt i live ved at sætte nogle grænser for den. Når den bliver fuldstændig åben og fri og kommer til at glide sammen med købelysten, så det bliver svært at skelne mellem lysten til et andet menneske og lysten til noget, du ser i et vindue. Når det forbrug glider sammen, så kan lysten blive overbelastet, kunne man forestille sig."

 

Mens lysten var tabu - i hvert fald for kvindernes vedkommende - da Brøgger indledte sit forfatterskab i starten er 70erne, er det nu omvendt. Lysten er blevet et krav.

 

"Det er et af flere symptomer på efterspørgslen efter grænser. En protest mod uvirkeliggørelsen - når lysten bliver institutionaliseret som et samfundskrav. Så skal du klikke dig helt vildt til alle mulige former behovstilfredsstillelse. Så det ikke at tilfredsstillnoget behov overhovedet bliver det mest revolutionære, du kan gøre. Anoreksi kan også være en sådan protest."

 

Og så er vi tilbage ved Skam.

 

"I Skam gør de meget ved det, fordi de taler sammen om smerten og skuffelsen. Og gennem det levende ord kommer de et andet sted hen."

 

Der findes altså rum for Eros - små sprækker rundt omkring. Højskolen kunne også være et sådan, mener Brøgger. Måske var det en mulighed.

 

Og så alligevel.

 

"Der er ingen, der tør lave den erotiske højskole. Det ville blive misforstået. Det kan du kalde artiklen - 'Den erotiske højskole'. Så er der sikkert mange, der vil spærre øjnene op. Hvor er den henne, vil de spørge og google den. Behovet er der i hvert fald."

 
 

Søg artikler og indhold

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret med de nyeste interviews, tendenser, debatter og arrangementer.
Se tidligere udgaver af nyhedsbrevet BRIEF her.





KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven