Ikke så meget snak!

Flere højskoler tilbyder fag, hvor nøgleordet er handling. Eleverne skal ud og skubbe til samfundet og gøre en konkret forskel, for netop handling og dannelse hænger uløseligt sammen, mener højskolelærere fra Jyderup og Odder

snak
Af Julie Melgaard Smidt

Vi taler og tænker. Vi læser veldokumenterede bøger og diskuterer løsninger på klimaproblemer, flygtningestrømme og uretfærdighed i et væk. For mange af os bliver det ved snakken, for de store udfordringer kan virke uoverskuelige at løse.

Men flere højskoler nøjes ikke længere med at snakke. De gør en konkret forskel, hvor de kan. Den handlingsorienterede dannelse er efterhånden blevet fundamentet for flere linjer på landets højskoler - fra Krogerups "Verden Brænder" over Odders "Politik/Aktivisme" til Vestjyllands "Økologi og bæredygtighed". I august startede endnu en linje med fokus på handling og aktivisme - Jyderup Højskoles Grøn Guerilla, der arbejder med miljø, klima og bæredygtighed. Her får eleverne konkrete redskaber til at etablere en kompost og sætte bistader op, og i december drager holdet til Paris under klimatopmødet.


"Det er ikke længere nok at tale om, at miljø og klima er ved at gå ad helvede til - for mange ligger forløsningen i at handle på frustrationerne," siger Nana Alsted, der er lærer på Grøn Guerilla. I sommerferien afprøvede hun Grøn Guerilla med kursister på et kort kursus i samarbejde med netværket Omstilling NU, og her oplevede hun, at selvom mange ønskede at handle på deres frustrationer, var de fleste i tvivl om, hvad de konkret skulle stille op. Men hos Grøn Guerilla fik de redskaberne til at handle.

"Her møder kursisterne andre, der deler frustrationerne, og vi vil være et rum, hvor man går hen med dem. Folk vil have konkrete praktiske redskaber til at gøre en forskel - mange af vores elever har en teoretisk baggrund fra universitetet og mangler et sted, hvor de kan lære praktikken, for du lærer jo ikke at bygge noget så simpelt som en kompost i det almene skolesystem. Vi giver noget konkret at forholde sig til, og det betyder, at når man vender hjem fra opholdet, er man skridtet tættere på at kunne handle," siger hun.

 

Et behov for praktisk viden var også grunden til, at 25-årige Bjørg Ørneborg valgte Grøn Guerilla. Hun har en bachelor i geografi og socialvidenskab fra Roskilde Universitet, men havde behov for en mere positiv og praktisk tilgang til den omstilling, hun ønsker.


"I den akademiske verden kan man hurtigt komme til at fokusere på de negative ting, der sker i verden - som også er vigtige - men jeg havde behov for at komme ud og gøre noget konkret og arbejde med omstillingen på en knap så pessimistisk måde," siger hun.

 

Bjørn Ørneborg håber at kunne lære værktøjer til selv at leve mere bæredygtigt, men også til at kunne udbrede budskabet om behovet for grøn omstilling på en knap så teoretisk måde.

 

"Forhåbentlig kan man nå nogle mennesker, der ikke nødvendigvis tænker i præcis de samme baner som én selv. Hvis man samtidig kan arbejde sammen med lokalsamfundet om konkrete tiltag, tror jeg, det vil gøre en forskel," siger hun.


ARNESTED FOR FORANDRINGER


På Grøn Guerilla lægges der vægt på, hvordan man selv skaber konkrete forandringer i sin hverdag, men den personlige og praktiske omstilling hænger uløseligt sammen med den politiske, mener Nana Alsted. "Der må være en sammenhæng mellem det, du selv gør, og det, du går ud og påvirker andre til. Desuden mener jeg ikke, at man kan nøjes med én tilgang. Meget tyder på, at omstillingen skal være drevet af 'mange bække små', hvor mange forskelligartede initiativer skubber i samme retning og dermed bliver et stærkt pres på at ændre samfundet," siger hun.

 

Og højskolen er et ideelt sted at arbejde med handling og aktivisme, fordi tid og fællesskab er afgørende faktorer, understreger Nana Alsted. Desuden er der tale om en vis "back to basics" med flere paralleller til højskolens rolle, da bønderne gik der for at lære et håndværk. "Vi står i en krisetid med et demokratisk tillidsproblem, og vi er ved at fucke vores miljø op - så vores rolle som højskole er at klæde borgerne på til at skabe de ændringer, som de synes er vigtige," siger hun.

 

Højskolen som arnested for aktiv handling ser forsker ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, Silas Harrebye, som en naturlig ting, højskolens historie taget i betragtning.

 

"Højskolen har i en dansk sammenhæng været med til at udvikle vores syn på, hvordan man parlamentarisk og udenomsparlamentarisk kan udvikle vores demokrati. Så aktivismen på højskolen ligger i fin forlængelse af den tradition, højskolen udspringer af. I dag synes der dog at ske en højere grad af fokuseret og systematisk uddannelse af fremtidens kreative aktivister," siger han.



EN NY MÅDE AT HANDLE PÅ


På Odder Højskole oplever man en stigende interesse for fag, hvor handling og aktivisme er i centrum, forklarer Kim Andersen, der underviser i faget 'Politik/aktivisme', hvor eleverne tidligere har indsamlet 'varmt tøj til kolde Ukraine' og deltaget i Mellemfolkeligt Samvirkes cykelkampagner imod landgrabing til brug for biobrændsel.

 

"Vi mærker en stigning i antallet af elever, der ønsker at tage aktiv del i samfundet. Mange synes, det er fedt at tage del i livet og mærke, man lever - og det gør man jo i høj grad, når man gør noget for andre. Samtidig mærker eleverne, at de gør en forskel. Og det er nok ikke den værste følelse at opleve. Og den er umulig at skabe i et undervisningsrum, hvis ikke det er en ægte og virkelig sag, vi arbejder med," siger han.

 

Selvom de i Odder mærker en stigende interesse, findes der ingen undersøgelser, der kan give svar på, om unge i dag deltager mere aktivt i samfundet end tidligere, da måden, man deltager på, i dag er markant anderledes, forklarer Silas Harrebye. I dag handler det ikke nødvendigvis om at være medlem af et parti eller en forening, som det gjorde tidligere.

 

"Man handler ud fra en ny bevidsthed om, hvad der foregår i verden, og det skyldes nye digitale kommunikationsveje, som er med til at dele viden og information. På den måde kan vi følge med i de udfordringer, man kæmper med andre steder, men også dele strategier for, hvordan man kan gøre en forskel, og det er til stor inspiration for mange unge mennesker i dag," siger han.

 

På verdensplan har bevægelser som Det Arabiske Forår og Occupy Wall Street stået som bølgetoppe, når det gælder folks aktive deltagelse. Deltagelsen i Danmark har langt fra så store udsving grundet vores stabilitet og velstand, men i en europæisk sammenhæng er Danmark dog et af de lande, der deltager mest i udenomsparlamentarisk forstand - fx ved demonstrationer, underskriftsindsamlinger eller debatindlæg i aviserne. Ifølge Silas Harrebye skyldes det vores lange demokratiske tradition, hvor vi har en høj grad af tillid til, at vi trygt kan give vores mening til kende - og at det rent faktisk nytter noget.

 

Selvom danskernes aktive deltagelse er relativt stabilt, kan man alligevel tale om højdespringere omkring andelsbevægelsen, hvor demokratiet skulle finde sin plads og igen i 1968, hvor ungdomsgenerationen søgte anderkendelse og ønskede at udfordre autoriteterne. I 00'erneopstod en globaliseringsbevægelse i takt med, at det blev billigere og lettere at rejse ud i verden samtidig med, at vi øgede vores kosmopolitiske bevidsthed, hvilket betød, at det ikke længere kun var Tvind og lignenden organisationer, der tog folk med ud i verden for at gøre en forskel. I dag er det stadig det globale sammen med en klimabevægelse, som folk deltager aktivt i, forklarer Silas Harrebye. Men måden, man deltager på, er meget forskellig fra land til land.

 

"I Danmark får aktivismen ofte en livsstilsbevægelses udtryk, fordi det er der, vi føler, vi kan gøre en forskel. Fx ved at købe økologi. I andre europæiske lande har folk haft behov for at gå på gaden og besætte byens pladser i stedet," siger han.

 

PERSONLIG UDVIKLING GENNEM HANDLING

I Odder har man inddraget lokalmiljøet i flere af projekterne på Politik/aktivisme, og i år har man valgt at samarbejde med Odder Kommune om at integrere de flygtninge, der kommer til kommunen. Her skal eleverne lave forskelige aktiviteter med flygtningene og også involvere de andre højskoleelever i projektet. Og et sådan forløb forener på smukkeste vis aktiv deltagelse med personlig dannelse, mener Kim Andersen.

 

"Det kræver mod at stå frem og gøre noget, og man arbejder med sig selv som menneske. Det her er bare en anden måde at tage del i livet og samfundet, end at være aktiv i foreningslivet - man bruger sin person til at gøre en forskel, og det rykker ved ens personlige dannelse," siger han.

 

På Grøn Guerilla er den personlige dannelse også en naturlig del af faget, forklarer Nana Alsted. "Faget står på tre ben - det politiske, det praktiske og det personlige, og alle tre ben skal være med, for at det hele ikke vælter. Jeg tror, at der kommer mere personlig dannelse ud af at gå ud og gøre noget og derefter reflektere over det frem for at sidde og være navlepillende. Det mener jeg, de unge gør nok i dag - unge bliver for ofte opfordret til selvkritik frem for systemkritik, og jeg tror for det meste, at de ting, der er galt i verden skal findes i de strukturer, vi er underlagt, og ikke i os selv. Dannelsen sker i det øjeblik, man møder verden, og som højskole er det vores opgave at få den personlige refleksion med," siger hun.

 

På Jyderup højskole startede første hold af grønne guerillaer den 16. august. 6 elever går på holdet i efteråret, og målet er 8-10 elever i foråret.

 
 

Søg artikler og indhold

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret med de nyeste interviews, tendenser, debatter og arrangementer.
Se tidligere udgaver af nyhedsbrevet BRIEF her.





KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven