Japans ungdom skriger på demokratisk selvtillid

Det er de gråhårede generationer, der sidder på magten i Japan og fører politik for den boomende ældrebefolkning. Samtidig stemmer kun en tredjedel af de unge, når der er valg. Men det vil to idealister – Kensuke og Aozora – gøre op med ved at bringe studerende og politikere tættere på hinanden.

Japan_hbweb
Sofie Buch Hoyer

Forklaringerne er mange. "Jeg kan alligevel ikke gøre nogen forskel", siger en.
"Det er bedre at lade være, hvis ikke man ved noget om det", lyder det fra en anden. "Politik vedrører ikke mig", mener en tredje.


I Japan er stemmeandelen blandt unge ekstremt lav. I 2013 og 2014 var det kun en tredjedel af folk i 20'erne, der stemte - langt fra landsgennemsnittet på 52 procent. Ved det seneste parlamentsvalg i juli 2016 var valgretsalderen blevet sænket fra 20 til 18 år, hvilket fik mange førstegangsvælgere til stemmeurnerne. Men uden at hæve den generelle stemmeandel for unge betydeligt.


Der er ellers nok at tage hånd om i landet: En skrumpende befolkning, et socialt velfærdssystem under pres fra de store ældregenerationer foruden en stærkt stagnerende økonomi. Så hvordan i alverden kan det være, at så få unge stemmer i et demokratisk og højtudviklet land som Japan? Globalt stemmer unge i mindre grad end deres forældre. Men i de senere år er begrebet "sølvdemokrati" begyndt at klæbe til Japan på grund af den gråhårede magtelite, der først og fremmest fører politik for de ældre, mens ungdommen forbliver politisk passiv.


TO FORSKELLIGE VERDENER


Ifølge 30-årige Kensuke Harada, der er stifter af non-profit-organisationen YouthCreate, har kløften mellem unge og politikere vokset sig alt for dyb. Han er skredet til handling: En lørdag aften i starten af november byder han en snes universitetsstuderende velkommen til "Voter's Bar" - et initiativ, der skal gøre Japans yngre generationer mere bevidste om politik.

 

"Mange unge tror, at den politiske verden er en anden verden end den, de selv lever i. Mit mål er at nedbryde den mentale barriere ved at bringe politikere og studerende sammen for at diskutere demokrati og medborgerskab på lokalt plan," forklarer han, kort før arrangementet skydes i gang.

 

Vi befinder os i Tokyos centrale Toshima-kvarter, hvor tre byrådsmedlemmer har takket ja til at komme og fortælle om deres mærkesager og deres motivation for at gå ind i politik. Efter Kensukes velkomst og den indledende præsentation er det de unges tur: Hvordan skaber vi en bedre fremtid for Japans børn og unge? Og hvilke konkrete initiativer kan man igangsætte lokalt?

 

Diskussionen bølger derudad i en hyggelig og afslappet tone, hvor de unge deltagere, som for de flestes vedkommende aldrig har mødt en politiker, nysgerrigt spørger ind til byrådsmedlemmernes arbejde. Her er ingen kække punchlines, der skal fyres af for rullende tv-skærme - og som aftenen skrider frem, byder debatten på emner lige fra øget tilskud i forbindelse med fertilitetsbehandling til kvaliteten af læreruddannelserne.

 

Ungdommen skriger på demokratisk selvtillid, mener arrangøren Kensuke, der allerede i sin studietid arbejdede for at gøre sine jævnaldrende mere engagerede i samfundet.

 

"Lige nu er rækkefølgen i japansk politik, at lovene bliver vedtaget, hvorefter befolkningen får indsigt i dem. Det burde være omvendt, hvis blot civilsamfundet og især de unge blev aktiveret mere," siger han.


POLITIK HANDLER STADIG OM KRIG OG FRED


Asger Røjle Christensen er mangeårig korrespondent i Japan, og han nikker genkendende til de unges passive deltagelse i politik. Få japanere under 35 år synes, at hele "cirkusset med ældre mænd i jakkesæt" kommer dem ved, og endnu færre har sat sig ind i politik, forklarer han.

 

"Man burde nok vide noget mere om den slags, fniser de, når de bliver spurgt. Men jeg forstår dem godt. Det må være uhyre svært at etablere og fastholde en politisk interesse, når man slet ikke har nogen jævnaldrende at dele den med," siger Asger Røjle.

 

Den politiske apati bunder blandt andet i, at nutidens unge er født af efterkrigstidens babyboom-generation. Deres forældre har ikke oplevet krigen, og det har de heller ikke selv. Ungdommen, som er kommet i mindretal i befolkningen, er med andre ord vokset op i et urbant samfund, hvor de hverken har måttet sulte eller frygte for en ny militær konflikt.

 

"Men indtil for nylig har det været krigstidsgenerationerne, der har formuleret japansk politik på alle fløje," lyder det fra Asger Røjle. Dermed har meget politik handlet om krig og overlevelse - langt fra de unge japaneres hverdag.
Samtidig har nyere økonomiske udfordringer betydet, at det langt fra er alle, der har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Det har givet bagslag socialt, og mange japanske unge knokler derfor nu på universiteterne for at få de bedste muligheder senere i livet, forklarer han.


STUDERENDE IMOD FORFATNINGS-ÆNDRINGER


Studenterpolitisk blev der også knoklet på i sommeren 2015, da den såkaldte SEALDs-bevægelse (Students Emergency Action for Liberal Democracy) organiserede storstilede demonstrationer - de største siden 1960'erne - mod Japans siddende præsident, Shinzo Abe.

 

Det skete, fordi regeringen har planer om at bløde landets pacifistiske forfatning op. SEALDs fik med sine ugentlige protester foran Japans parlament international mediebevågenhed og skubbede til billedet af japanske unge som værende dovne og uengagerede i politik.

 

Men det lykkedes ikke at forhindre vedtagelsen af en række sikkerhedspolitiske lovforslag, der giver Japans militær udvidede beføjelser. Studenterbevægelsen bekendtgjorde derfor på sin Facebook-profil i sommer, at den havde opløst sig selv. Lederne i SEALDs er enten blevet trætte af det hele, eller også er de på vej ind i mainstream-politik, forklarer Asger Røjle.

 

"Efterkrigstidens japanere er og bliver ikke noget diskuterende folkefærd, og japanske skoleelever og universitetsstuderende opdrages bestemt heller ikke til, at det skal blive anderledes i fremtiden," siger han.

 

PRAKTIK UDE I SAMFUNDET

 

Aozora Fujiwara er en af dem, der ligesom Kensuke Harada heller ikke vil finde sig i, at ungdommen bare ser på, mens Japans demokrati bliver mere og mere sølvhåret.

 

Hun leder Tokyo-kontoret af organisationen dot-JP, der formidler to måneders praktikophold for studerende i ngo'er, hos politikere og i offentlige institutioner. Organisationens hovedformål er at ændre unges stemmeadfærd, og siden 1998 har over 23.000 universitetsstuderende været i praktik ude i samfundet.
Aozora på 22 var selv i lære hos en nødhjælpsorganisation for tre år siden, hvor hun gennemførte research på de menneskelige konsekvenser af atomulykken ved Fukushima i 2011. Bagefter blev hun hængende som projektmedarbejder i dot-JP, og hun har nu en deltidsstilling ved siden af sit studie i internationale relationer.

 

Aozora fortæller, hvordan de fleste unge vender tilbage fra deres praktikophold med en dybere indsigt i politik og en forstærket lyst til at bidrage til samfundet.
"Så snart unge finder ud af, hvad det politiske og humanitære arbejde går ud på, får de også øjnene op for de muligheder, der er for at præge demokratiet," siger Aozora. Hun advarer mod, at kløften mellem unge og det politiske system vokser sig endnu dybere:

 

"Hvis politikerne bliver ved med kun at prioritere de ældre, så står vi om en generations tid med en masse mennesker, der skal føre samfundet videre uden at vide, hvordan de skal gøre, fordi de aldrig har følt sig som en del af systemet".

 

Men er det ikke fair nok, at politikerne gør mere for de ældre, når nu en fjerdedel af befolkningen i Japan er over 65 år?

 

"Det er okay at prioritere sølvgenerationerne, fordi det er dem, der er flest af. Men det er ikke fair ikke at inddrage unge i fremtidsplanerne for samfundet. Så fortsætter vi med at blive væk, når der skal stemmes, og så sker der ingenting," lyder det fra Aozora.


DET ER NEMT AT STEMME


30-årige Kensuke har i løbet af de seneste to år afholdt over 25 Voter's Bars gennem YouthCreate, der også arrangerer workshops og seminarer på japanske gymnasier. Det glæder ham, at de unge deltagere er villige til at hive en lørdag aften ud af deres kalender for at blive klogere på det land, de lever i.
"Hvis vi kan dele og debattere vores idéer med politikere, er vi nået et godt stykke, når det gælder fremtiden for Japans demokrati," lyder det fra Kensuke, der sidste år bidrog til gymnasiernes nye lærebøger i samfundsfag.

 

For en af deltagerne til Voter's Bar, 19-årige Shoka, var det en kæmpe øjenåbner at sidde ansigt til ansigt med de lokale byrådsmedlemmer.
"Nu ved jeg, at politikerne rent faktisk ønsker at gøre noget for os allesammen og ikke bare lave politik for egen vindings skyld," siger hun, da aftenen er slut.
Også byrådsmedlemmerne gik fra arrangementet med nye inputs til deres politiske virke.

 

"Vi er meget langt fra jer, så vi skal helt klart blive bedre til at komme jer i møde, for I har mange gode bud på, hvordan vores samfund skal formes," lød det fra Maho Aristo, der er medlem af regeringspartiet, Liberal Democratic Party.
Men der er ingen tid at spilde, mener Kensuke.

 

"Er det ikke ærgerligt at sige 'jeg skulle have gjort noget' om ti år?," spørger han.

 

"Politik kan være meget komplekst, men det er virkelig nemt at give udtryk for sit demokratiske engagement ved at stemme. Det er det mindste, vi kan gøre."

 

SERIE: ØSTENS UNGE AKTIVISTER

 

Højskolebladet er rejst mod øst for at møde de unge, der driver deres samfund fremad i Rusland, Kina og Japan. Hvad kæmper de for? Og kan vi lære noget af deres kampgejst og syn på fremtiden? Dette er den første artikel i en serie på tre.

Læs også reportagerne fra Kina og fra Rusland.

 

Søg artikler og indhold

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret med de nyeste interviews, tendenser, debatter og arrangementer.
Se tidligere udgaver af nyhedsbrevet BRIEF her.





KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven