Udstil på Brandts Klædefabrik

Publiceret 31-08-2009

Brandt Klædefabrik har det seneste stykke tid afprøvet et projekt ved navn Inspired by... Brandts, som har til formål at inddrage gæsternes opfattelse af den kunst, de møder på Brandts Klædefabriks udstillinger.

Af Højskolebladet

Brandt Klædefabrik har det seneste stykke tid afprøvet et projekt ved navn Inspired by... Brandts, som har til formål at inddrage gæsternes opfattelse af den kunst, de møder på Brandts Klædefabriks udstillinger. Hvis man som gæst føler sig inspireret af den kunst, man har set på en udstilling, og selv skaber noget i tråd med en af de udstillede kunstnere, har man mulighed for at få det udstillet på selvsamme kunstinstitution.

Projektet har vist sig at være en stor succes og derfor kommer der endnu en Inspired by... Brandts til foråret. Brandts Klædefabrik har især til sigte at få unge talentfulde kunstnere i spil, og vil derfor gerne se bidrag fra højskoleelever. Et krav er dog, at man ikke er professionel kunstner.  Tilmeldingsfristen er den 23. marts næste år, hvilket giver tid til at tage på besøg og blive inspireret af efteråret udstillinger. Læs mere på Brandts hjemmeside .