Af Johs Lynge
Lars Christiansen:
Er der noget nyt ved den ateistiske religi¬onskritik, som har præget offentligheden siden 11-9?
Det meste har vi vist hørt før: Religion er magthavernes instrument, religion er for svage og barnagtige sjæle og religion er primitiv videnskab. Dog er det os bekendt nyt, når der direkte tages afstand fra religionsfrihed og ideen om religiøs tolerance. Derudover er det vel også "nyt", at disse ny-ateistiske skrifter er bestsellere, og at deres ophavsmænd ophøjes til vismænd og modige tabubrydere.
Giver det mening at sondre mellem den klassiske religionskritik anført af Feuer¬bach, Marx, Nietzsche og Freud og den som Dawkins, Hitchens, Harris og repræsen¬terer?
Vi mener i hvert fald, at der er en kvalitetsforskel. Folk som Feuerbach og Nietzsche gik mere i dybden med kristendommen i deres kritik, mens meget af ny-ateismen har karakter af primitiv mobning: Æv bæv, religiøse mennesker er dumme og kunne lige så godt tro på julemanden. Vores bog er altså ikke et angreb på ateisme - kun på specifikke moderne religionsforagtere, som populært kaldes "ny-ateister".
Ny-ateisterne lægger ifølge dig alene deres lod i naturvidenskabens skål. Hvad er den intellektuelle fare ved det?
"Flere af de nye ateister gør på pseudovidenskabelig vis memer, selviske gener, neuroner og andre reelle eller fiktive biologiske størrelser til aktører, mens mennesket stort set reduceres til en viljeløs beholder. Dette er ikke videnskab, men metafysik. Vi har naturligvis intet imod naturvidenskab, men vi mener ikke, at naturvidenska¬bens metoder er gyldige på alle livets områder og i alle spørgsmål. Kan man føre empirisk bevis for, at livet er værd at leve?"
I forlængelse heraf skydes ny-ateisterne i skoen, at de dyrker en biologistisk ideologi, der reducerer mennesket til et dyr blandt andre dyrearter. Men den menneskelige moral kan vel sagtens begrundes rationelt?
"Vi er skeptiske overfor påstande om, at evolutionen skulle have udstyret mennesket med en universel moralsk grammatik, da vi finder den vanskelig at verificere. Hvis den er genetisk bestemt, er den ikke moralsk i ordets egentlige forstand. Vi mener desuden, at det netop er rationaliteten, der adskiller mennesker fra dyr, men tvivler på, at denne rationalitet kan begrunde en universel og tidløs moral med forpligtende kraft."
Spøgelser fra nazismen og stalinismen trækkes frem af de ny ateisme-kritikere, når konsekvenserne af biologismen skal udmåles. Er det en rimelig målestok over for tidens ateister?
"Ja, når vi hos Dawkins læser, at ate¬isme er et tegn på "mental sundhed" eller hos Harris, at såkaldte "irrationelle" mennesker hører hjemme i udkanten af samfundet, så vækker det ubehagelige associationer. Ny-ateisterne leger - uden at vide det - med totalitært tankegods: Først og fremmest er de overbeviste om at stå på intelligensens, fornuftens, oplysningens, videnskabens, fredens og fremskridtets side, mens troende mangler at se lyset. Derudover foregår der en decideret dæmonisering og dehumanisering af troende. Endelig er de utopister, der tror på moralske fremskridt via videnskab og en bedre verden, hvis vi afskaffer religion."
Malene Busk:
Er der noget nyt ved den ateistiske religi¬onskritik, som har præget offentligheden siden 11-9?
"Det er blevet en kritik på tværs af religioner og landegrænser, hvor kritikken ikke kun gælder den dominerende religion i ens eget land. Kritikere verden over danner netværk, udveksler erfaringer og støtter hinanden. Lighederne mellem tilsyneladende meget forskellige religioner bliver tydelige for de mange mennesker verden over, der ikke er tilhængere af nogle af dem og derfor ikke hopper på de religiøse ideologers skamros af deres egen og had mod alle andre religioner."
Giver det mening at sondre mellem den klassiske religionskritik anført af Feuer¬bach, Marx, Nietzsche og Freud og den som Dawkins, Hitchens og Harris repræsente¬rer?
"Den specifikke tyske kongerække er præget af en yderst frugtbar spekulativ tradition, til forskel fra den på andre måder frugtbare empiristiske tradition, som de aktuelle engelsksprogede debattører kommer fra. Selvom de aktuelle debattører bruger videnskabelige data til at underbygge deres sag, så er deres sag helt klart motiveret af en etisk bekymring og protest imod de samfundsmæssige dårligdomme, som religionerne medfører. Det er ikke de videnskabelige konsekvenser, de diskuterer. Det er de samfundsetiske og politiske dimensioner."
Herhjemme forbindes forskellige folk, med eller uden en forening i ryggen, som Dennis Nørmark, Lone Frank, Jonathan Szpirt og dig med ny-ateismen. Denne strømning kritiseres for alene lægge at lægge sine intel¬lektuelle lod i naturvidenskabens skål. Er du enig?
"Jeg argumenterer ikke ud fra naturvidenskab. Jeg er etisk-politisk skolet, og det er også min motivation i denne debat."
'Ny-ateisterne skydes i skoen, at de dyrker en biologistisk ideologi, der reducerer men¬nesket til et dyr blandt andre dyrearter. Hvis det er rigtigt, hvad skal så forhindre os i at behandle hinanden som dyr?
"Det menneskelige dyr har nogle sociale og kreative anlæg i kraft af vores avancerede hjerner, og der er ingen biologisk grund til, at vi ikke skulle kunne bruge disse anlæg til at skabe retfærdige fredelige og frie samfund sammen. Vi kan også bruge dem til at skabe stamme-identiteter båret af had, undertrykkelse og fordomme - retfærdiggjort af religiøse dogmer. Det er vores ansvar at opfinde de gode måder frem for at falde tilbage i nogle dårlige, når vi støder på problemerne."
Spøgelser fra nazismen og stalinismen trækkes frem af de ny ateisme-kritikere, når konsekvenserne af biologismen skal udmåles. Er det en rimelig målestok over for tidens ateister?
"Det er bestemt ikke udelukket, at man kan være ateist og samtidig fascist eller stalinist. Det eneste fællestræk er, at ateister ikke begrunder deres livssyn i noget med en gud. Til orientering kan jeg dog tilføje, at Hitler beordrede, at alle den nazistiske hærs bæltespænder blev indgraveret med "Gott mit Uns". Og Francos og Mussolinis fascister var pot og pande med den katolske kirke, som stadig i dag beskytter mindet om deres diktatorers gudgivne ret til magten. Terrorangrebene 9-11 var religiøst begrundet i gudens vilje, hvorefter George W. Bush forsikrede, at den efterfølgende krig i Irak også var guds vilje. Med gud er alting tilladt. Der er ikke en eneste grusom handling, som ikke kan retfærdiggøres med en gud - og bliver det."