Undervisningsministeren kulegraver korte kurser

Publiceret 12-04-2010

Skal højskolerne have statstilskud til kurser om rødvinssmagning, golf og VM i fodbold? Medierne stiller spørgsmål til de korte kursers almene sigte og får undervisningsministeren til at bebude kulegravning

Af Karina Søby Madsen

Under overskriften "statskroner til klaphat-kursus" går Ekstra Bladet den 6. april i kødet på Ryslinge Højskoles sommerkursus "Fodbold-VM på højskole" og spørger
undervisningsministeren, om det virkelig kan passe, at skolen skal have statstilskud til et kursus, hvor eleven skal "sy sin egen klaphat, vælge sin favoritkampøl og spise en kvalitetshotdog til kampen", som det hedder i skolens materiale. Tina Nedergaards svar lyder: "Fodboldkurset er efter min umiddelbare mening ikke noget, der burde have statstilskud." Dertil bebuder hun en nærmere kulegravning af kurset på undervisningsministeriets hjemmeside.

Fra formanden for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Helga Kolby Kristiansen, er der opbakning til ministeren. Hun siger: "Vi bakker op om ministerens ord. Vi skal være opmærksomme på, om vi lever op til hovedsigtet i Højskoleloven. Derfor hilser vi ministerens gennemlysning velkommen."

Asser Amdisen, der er forstander på Ryslinge Højskole, forsvarer sit kursus: "Hvis du spørger mig, om fodbold er alment dannende, så er svaret nok nej, men det er ikke emnet, der afgør, om kurset er dannende og folkeoplysende, det er, hvordan man behandler emnet. Og det pågældende kursus har i høj grad et oplysende sigte. Blandt andet skal vi diskutere, hvilken rolle fodbolden spiller i det moderne samfund."


Skolernes markedsføring

Når de korte kurser kommer i rampelyset, vokser højskolefolkenes usikkerhed, om statstilskuddet bliver mindsket eller måske helt fjernet, hvilket vil have store konsekvenser. Til et eksempel får en højskole i dag 1.396 kr. per elev per uge til et ugekursus som VM-kurset.

Ryslinge Højskole kender alt til at mangle penge. Tilbage i 1990'erne var Ryslinge en af de tunge drenge blandt højskolerne, men i 2008 måtte skolen aflyse sit efterårshold på grund af manglende tilmeldinger. I april 2009 blev Asser Amdisen ansat som forstander, og siden er den ellers klassisk grundtvigianske højskole begyndt at arbejde med projektorienteret undervisning, ligesom den har taget markedsføringsbrillerne på. Ifølge Amdisen er et kursus som VM-kurset et forsøg på at redde højskolen som sådan ved at skabe en ny type skole med en
anderledes, skarp profil, som rammer en bredere målgruppe.

"I 1990'erne glemte højskolerne at se sig selv som private virksomheder. Det kan godt være, vi er afhængige af statstilskud, men vi er så sandelig også afhængige af, at vi kan appellere til folks egne pengepunge. Vi skal således omfavne både staten og de unge, og derfor bliver vi nødt til at se værdigrundlag som værdigrundlag og markedsføring som markedsføring." Sådan siger Asser Amdisen og slår fast, at han har lært af hele denne sag, at han skal skarpvinkle sin markedsføring endnu mere, så han rammer sin målgruppe helt præcist. Det er således også først efter Ekstra Bladets artikel, at der er begyndt at komme tilmeldinger til VM-kurset.

Adspurgt om ikke netop et kursus som "Fodbold-VM på højskole" kan tiltrække en ny målgruppe, svarer Tina Nedergaard: "Det er fint, at højskolerne prøver at få fat i nye målgrupper - herunder de unge, der risikerer ikke at få en uddannelse. Jeg tvivler dog på, at netop disse unge vil være indstillet på at betale 4.000 kr. for et ugekursus, der profilerer sig på, at man kan sy sin egen klaphat."

Også Helga Kolby Kristiansen er kritisk. Hun siger: "Polemikken om Ryslinge Højskoles kursus giver et praj om, at det er vigtigt, at skolerne tænker kritisk over deres markedsføring, og om ikke også den skal leve op til højskolernes formål."


Konsekvenser for højskolerne

Ifølge Asser Amdisen er diskussionen om VM-kurset et udtryk for, at folk har en slags indbygget facitliste for, hvad der er ægte højskole. "Den folkelighed, der ligger i fodbold - hvorfor er den anderledes end gymnastikkens?" spørger han retorisk og fortsætter: "Måden, vi på Ryslinge fortæller på, tager afsæt i folks verdener. Vi tager udgangspunkt i, hvor folk er, og vi taler om de emner, der interesserer dem. På den måde forvalter vi traditionen fra Grundtvig og fra grundlæggeren af den første højskole i Ryslinge, Kristen Kold."

Højskolebladet spørger Tina Nedergaard, om det vil få mere vidtrækkende konsekvenser for højskolerne, hvis kurset "Fodbold VM på højskole" viser sig at leve op til kravene. Tina Nedergaard svarer: "Skulle det vise sig, at kurset lever op til lovens bestemmelser, rokker det ikke ved min opfattelse af, at kurset, sådan som det er annonceret af skolen, befinder sig på kanten af, hvad højskolerne er sat i verden for."

Ministeren fortsætter: "Tilsynet med Ryslinge Højskoles kursus indgår i en større tilsynsrunde, hvor ministeriet ser nærmere på det almene indhold i udvalgte korte højskolekurser. Jeg vil afvente resultatet af hele tilsynsrunden, som forventes færdig på den anden side af sommeren. Først da vil jeg vurdere, om der er behov for at ændre reglerne."

Det er nu op til Asser Amdisen at overbevise Undervisningsministeriet om, at kurset "Fodbold VM på højskole" lever op til ministerens krav.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies