Grønlandsk deroute

Publiceret 11-01-2010

De to grønlandske højskoler, Knud Rasmussenip Højskolia i Sisimiut og Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq, er lukningstruet trods lange ventelister

Af Højskolebladet

Eleverne strømmer til de to grønlandske højskoler, Knud Rasmussenip Højskolia i Sisimiut og Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq. Der har været hele 436 ansøgere, men kun 40 er blevet optaget. Alligevel er de lukningstruet.
 
Problemet skal findes i økonomien, hvor der er røde tal på bundlinjen. Begge skoler har millionunderskud, og i Finansloven for 2010, som for nyligt blev vedtaget, var der ikke ekstra bevillinger til højskolerne på budgettet. Tværtimod vil bevillingen falde med tre millioner i løbet af de næste par år. Hvorvidt skolerne kan lade deres forårskurser starte er endnu uvist.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies