Nordisk realkompetence

Publiceret 11-01-2010

En arbejdsgruppe har gennem 2009 haft til opgave at udarbejde en rapport, som viser, hvordan de forskellige lande i Norden dokumenterer de realkompetencer, der opnås i højskoleregi

Af Højskolebladet

Formålet med rapporten har først og fremmest været at kortlægge, hvad der ligger i begrebet realkompetence i de nordiske lande og hvordan, de dokumenteres. Derudover har håbet været, at man kan lære noget af hinandens arbejdsmetoder.

I rapporten er der desuden bidrag fra bl.a. forsker på RUC, Christian Helms, som sætter realkompetencebegrebet i en historisk og politisk kontekst.

Rapporten har udarbejdet tre konkrete anbefalinger: At underviserne øger bevidstheden om, hvad de har i sinde at lære eleverne, at højskolerne samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner om at få klarlagt, hvad højskolens læringsrum kan - og indeholder - samt indarbejde realkompetenceprocesser i den almene undervisning. Hele rapporten kan læses på www.ffd.dk/nfr .