Ude hvor kragerne vender

Publiceret 07-06-2010

REPORTAGE I den såkaldte rådne banan, i Udkantsdanmark på Falster,
ligger seniorhøjskolen Marielyst. Genopretningsaftalen betyder sandsynligvis farvel til højskoledrift derude, hvor der ellers ikke er
så meget andet tilbage

Af Charlotte Kjærholm Pedersen

Når man går gennem københavn en lørdag morgen kl. 8.30 er der tomt og stille. Det er der ikke i toget mod Nykøbing Falster. Kupeen er indtaget af fire unge, selv om man larmen taget i betragtning skulle tro, at der er flere. De har været i byen hele natten, og i takt med at toget ruller sydpå og deres McDonald's
mad er indtaget, får man efterhånden øjne som koffeinen breder sig i kroppen, mens deres forsvinder. Og så er der stille lige indtil Næstved, hvor de slingende vakler ud.

De er allerede på vej væk nu. Hvis de følger mange andre unge i området, ryger de snart permanent til København. Sydsjælland har det svært ligesom resten af den rådne banan.


Under vand

Det meste af Sjælland er flad som en pandekage. Det gælder også de sydsjællandske øer Lolland/Falster - man kan faktisk sige, at det går ned af. I al fald i Marielyst, hvor Højskolen Marielyst ligger cirka en meter under vandoverfladen. Hvis det ikke var for diget, ville vand fra Østersøen gøre jorden til sump. Området blev i 1872 oversvømmet - og omkring den gamle firelængede gård kunne jorden ikke længere dyrkes og blev ombygget til badehotel - i 1971 blev den til højskole. Seniorhøjskole. Men det er måske ved at være slut.

Med regeringen finanslovsudspil, Genoprettelsesaftalen, er det mere tale om nedbrydning af højskolerne, og især seniorhøjskolerne er hårdt ramt, fordi de kun udbyder korte kurser.

Forstander på Højskolen Marielyst Hans Jørgen Møller forklarer, at hans første reaktion var chok over forslaget. Det har nu foretaget sig lidt, og han er mere trist over det, men absolut ikke parat til at acceptere forslaget, "Vi er lidt i koma og rigtig kede af det. Og meget trætte," siger han med et trist smil.

Ligesom andre højskolefolk var han godt klar over, at der muligvis var besparelser i vente i Finanslovsforlaget for 2011, men han havde ikke fantasi til at forestille sig, at det var så slemt, at det højst sandsynlig vil resultere i lukning, hvis de gennemføres.


Det forkerte sted at spare

Den gamle gård er i dag tom for kursister. De er på tur. I Marielyst tager man for det meste på højskole i 14 dage. Kursisterne ligger i alderen 60 år og op efter. Mange af dem er gengangere, nogle kommer endda to eller tre gange om året. Siden Genoprettelsesaftalen blev offentliggjort, har Hans Jørgen Møller haft mange ulykkelige og bekymrede kursister i røret. De vil vide, hvad det kommer til at betyde for skolen. Det ser ikke godt ud for dem. De har det allerede svært. I modsætning til andre skoler, har skolen ikke haft fremgang de sidste par år. Hans Jørgen Møller forklarer, at den ældre generation bliver bekymret, når de hører
ordet krise: "Vi har kunnet mærke nedgang det seneste år, for der er blevet snakket så meget krise. Denne her generation har oplevet 2. Verdenskrig, og når de hører ordet krise, så lukker de pengepungen i. De tager det meget alvorligt, for de har før oplevet trænge tider," forklarer han.

For ham at se, er seniorhøjskolerne enormt vigtige. Han oplever mange ældre, som ser frem til kurset, fordi de er ensomme til dagligt. "Mange af dem sidder alene i deres lejlighed, og så siger vi nu til dem, at de også godt kan vinke farvel til den her glæde. Det er ikke rimeligt. Vi har jo kursister, som kommer her og siger: "Hvis jeg ikke kommer herned en eller to gange årligt, bliver jeg idiot at sidde alene derhjemme. Men når jeg har været hernede, får jeg ladet op og får overskud igen," forklarer han.

Derfor har han svært ved at forstå, at Tina Nedergaard kalder sig for grundtvigianer: "Mange af vores kursister har kun haft syv års skolegang og i mange år haft et job, som ikke krævede mere af dem. Nu er de blevet pensioneret, og mange sidder meget alene. Her kan højskolen gøre en forskel. For det er ikke sjovt at tage til Mallorca og til grisefest alene. Her kommer man ned, bliver sat ved
et bord - efter tre dage siger de alle sammen, at de sidder ved det bedste bord. Der er folk, som bliver kærester og flytter sammen bagefter. Der bliver dannet netværk, hvor man lærer nye folk at kende, folk kommer igen for at mødes. Og det er da i Kold og Grundtvigs ånd, at vi har et mødested, hvor man kan få åbnet sit sind," mener han.


De ressourcesvage bliver ramt

Han giver ikke meget for Tina Nedergaards forklaring i Højskolebladet om, at de ældre ikke bliver ramt på andre måder - det vil sige, at ældrechecken ikke røres. For ham at se er problemet, at de, der får mest ud af opholdet, er dem, som kan få svært ved at få råd: "Nogle spørger om det ikke er ok, at folk betaler for at tage på højskole. Og jo, det er det selvfølgelig, men det gør de jo også. Det her kommer til at gå ud over dem, som ikke er ressourcestærke. De, som kun har deres folkepension, kan få svært ved at få råd til et ophold, hvis de ikke har andet. Dem, jeg tænker mest på er dem, som kun lige har penge nok til et ophold nu - og det er måske dem, som får allermest ud af det," siger han og understreger, at modellen med de korte kurser er
det eneste, som fungerer for skoler for ældre, men han generelt synes, at lange kurser er vigtige:

"Jeg synes bestemt, at de lange kurser er gode. Jeg kan også godt forstå, at Tina Nedergaard gerne vil styrke de lange kurser. Men for 40 år siden besluttede man, at fire skoler kunne benytte sig af kun korte kurser, fordi vi henvender os til ældre, og det ikke muligt for dem at være væk hjemmefra et halvt år. Dengang var tanken, at man gerne vil holde ældre skærpet. Derfor er det utilsigtet, når man så pludselig skærer så voldsomt i de korte kurser.

Jeg ville respektere, hvis man sagde: 'Vi vil ikke støtte højskoleophold til ældre'. Det ville i det mindste være ærligt og bygge på en holdning, at vores samfund ikke har råd til det. Det her giver ikke mening."


Fejltagelse af dimensioner

Hans Jørgen Møller tror, at det er et ugennemtænkt forslag, og at regeringen godt selv kan se, at det ikke hænger sammen. Når Tina Nedergaard siger til Højskolebladet, at fx sundhedsforebyggelse er blevet opprioriteret, mener forstanderen, at eksempelvis højskoler sagtens kan gøres deres på den måde: "Jeg tror, man i sidste ende vil spare sundhedsudgifter ved at holde ældre aktiveret. Ikke bare ved højskole, men på alle mulige andre måder. Folk bliver depressive, når der ikke længere er brug for dem, og de sidder derhjemme og er overflødige," siger han og tilføjer, at han synes, det er problematisk, at regeringen ikke tænker på andet end økonomi: "Samfundet får flere tilfredse mennesker, og det kan vel kun være et mål. Tilfredse mennesker er sjældent syge. Det er umuligt at regne ud i kroner og ører, men man sætter ikke penge af ved at gøre det. Men er det ikke også noget, vi skylder de ældre? De har været med til at byge vores velfærdssamfund op," mener han.


Det forladte land

Hans Jørgen Møller er uddannet folkeskolelærer og journalist og er ligesom sin kone fra Lolland/Falster, men flyttede, da han var 17 år. For halvandet år siden vendte han tilbage som forstander, men er nødt til at flytte igen, hvis skolen lukker. Falster er en del af udkantsdanmark, og der er ingen jobs at få, "I vores storkommune truer de med at lukke hver fjerde folkeskole, så deres første tanker går nok ikke til os, hvor end de gerne vil. Hvis skolen lukker, er vi nødt til at flytte herfra - især hvis de lukker hver fjerde folkeskole," siger han. Det er derfor også uforståeligt for ham, hvorfor det er på områder som højskolen, der bliver skåret.

Højskolen giver arbejde til omkring 30 personer: "I en tid, hvor man taler om den rådne banan osv., er det jo absurd at tale om at lukke de velfungerende ting i områderne. Vi har jo akademikere ansat blandt lærerne, uuddannede mennesker i køkkenet, håndværkere som pedeller og gartnere, så vi repræsenterer jo alle arbejdsgrupper," forklarer han.

Højskolen Marielyst er også med til at opretholde kulturelt liv - på Grundlovsdag inviterer skolen alle indenfortil kanelsnegle og kaffe og tale - i år af Villy Søvndal, forklarer Hans Jørgen Møller, mens han viser gårdhaven i midten af den firelængede gård frem. Hvis vejret er godt, regner man med, at der kan komme op til 1000 mennesker. Derudover har en tre år gammel koncertsal medført mange koncerter og folkeuniversitet holder til på skolen. Selvom man ikke kan se havet, er det der.

Lige bag træerne og en række huse. I vinters var det svært at komme derned med svagtgående ældre mennesker med al sneen, nu skal den måske ikke mere besøges af ældre højskolekursister, Hans Jørgen Møller synes, regeringen er fordummende: "Bare fordi vi bliver fattigere, er vi ikke nødt til at blive dummere." Hvis det eneste, vi skal koncentrere os om i det her dejligere land, er, om ting kan betale sig, så synes jeg for alvor, at vi er blevet forarmet og fattige."

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies