Få forsker importeret til din højskole

Publiceret 08-03-2010

Udnyt tilbuddet om forksningsformidling

Af Højskolebladet

Indtil den 31. marts kan man bestille en forsker, som, hvis man betaler dennes transport, ganske gratis kommer ud til hvor end man befinder sig - fx på en højskole - og deler ud af sin viden. Det er igen i år Videnskabsfestivalen Forskningens Døgn, som yder denne service. Det eneste krav er, at man er en forsamling på mindst 15 mennesker.

Forskningens Døgn henvender sig til alle nysgerrige - børn og unge -såvel som voksne. Dette år har festivalen tre områder, som forskerne er repræ¬senteret inden for - jordskælvet i Haiti, middelalderens mørke myter og madens betydning for hjernen. Selve Forskningens Døgn foregår den 22., 23. og 24. april, hvor der vil være omkring 250 arrangementer med fokus på forskning fordelt over stort set hele landet. På www.forsk.dk kan man se hvilke forskere, man kan få besøg af samt tjekke kalenderen for andre arrangementer.