Pædagogisk læring

Publiceret 11-10-2010

Nu kan man måske få svar på, hvorfor unge kan få mere ud af et højskoleophold end andre læreranstalter.

Af Højskolebladet

Nu kan man måske få svar på, hvorfor unge kan få mere ud af et højskoleophold end andre læreranstalter. Der er nemlig blevet oprettet et videnscenter, som skal forske i frie skoler. Det har fået navnet Nationalt Videnscenter for Frie Skoler og er stiftet på tværs af Den fri Lærerskole, University College Lillebælt og University College Syd. Begrundelse for et sådant center er, at der eksempelvis aldrig er blevet forsket systematisk i frie skolers pædagogiske praksis. Man håber derfor at kunne underbygge skolers praksis og kunne afmystificere fx de muslimske friskoler.
Annette Vilhelmsen, som er daglig leder på videnscenteret, siger til Kristeligt Dagblad:

"Videnscenterets vigtigste opgave er at komme i dialog med de mange forskellige frie skoler og derigennem undersøge og understøtte udviklingen af den frie skoletanke. Det skal være naturligt for skoler at deltage og arbejde systematisk med den viden, de har opsparet," og siger i samme omgang, at det ikke betyder, at de frie skoler skal regne med en ukritisk behandling.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies