Af Kenneth C. Pedersen
Sommerdansekurset er godt i gang. Stemningen er høj blandt de 100 kursister, der har valgt at bruge deres fritid på at tage på dansekursus i sommerferien. Energiniveauet er stødt opadgående lige fra begyndelsen af kurset om søndagen, og både søndag og mandag aften bliver der danset, samtalet og lyttet til langt ud på aftenen blandt kursisterne, lærerne, assistenterne, hjælperne, kursuslederne og ikke mindst på tværs af disse grupper.
Tirsdag morgen kl. 08.00 er der en kollega, der med et skævt smil henvender sig til mig og siger: "Kenneth, jeg tror sørme, der er besøg fra ministeriet". Der gik et sug igennem kroppen på mig.
Gennem hele foråret var vi fra Idrætshøjskolens side blevet bedt om at redegøre for indholdsplaner, fagbeskrivelser, forskellige beregninger, ugeskema m.m. vedr. "undervisning af bred almen karakter" på dansekurset - en ganske omfangsrig og krævende proces. Det var først to uger henne i forløbet (efter andet tilsynsbrev), at det gik op for mig selv, at det ikke handlede om "almen dannelse" men om "undervisning af bred almen karakter"; dvs. perspektiverende undervisning.
Gennem hele tilsynets første del fra primo april til medio juli blev alle mine henvendelser og forespørgsler til ministeriet besvaret med indholdsrige og fyldestgørende tilbagemeldinger og kritik, og selvom suget i maven tirsdag morgen mest var af ubehagelig karakter, kunne jeg alligevel mærke en snert af glæde og ikke mindst spænding. Det bliver godt det her.
"Godmorgen Kenneth"
"Godmorgen Jesper Moesbøl - Velkommen til IHS"
Jesper Moesbøl, som er konsulent i Undervisningsministeriet, havde taget en jurist med til at overvære tilsynet. Vi gik ned i foredragssalen og nød morgenens oplægsholder, der berettede om Istedløven og dens omtumlede tilværelse, og ydermere blev oplægget sat i samfundsmæssigt perspektiv. Heldigt nok, var det mit skarpeste kort, historielærer og pianist, Lars Hauerberg, der havde morgensamlingen tirsdag morgen.
Efter morgensamlingen bad Jesper Moesbøl om ordet. Han fortalte i korte træk kursisterne på dansekurset om tilsynet og præsenterede i forlængelse af dette sin kollega.
Jesper Moesbøl ønskede først og fremmest at overvære danseundervisningen, idet han ville identificere den brede almene undervisning. Ydermere ville han gerne tale med både undervisere og kursister uden kursusledelsens tilstedeværelse. Det blev et tilløbsstykke. Rigtig mange af vores engagerede kursister valgte at bruge deres middagspause på at tale med de to embedsmænd fra Undervisningsministeriet.
Tilsynet gik godt. Det varede til kl. 16.00, hvor Jesper Moesbøl og Lis kørte nordpå mod en anden højskole, der dagen efter skulle udfordres med et tilsyn.
Undervisning af bred almen karakter
Når man sætter inspirerende lærere sammen med motiverede kursister i nogle gode og passende rammer, så opstår der en speciel energi, kærlighed, lyst til livet, opløftethed og sikkert en masse mere.
MEN DET ER IKKE NOK!
Den danske højskolebevægelse er ikke et rejseselskab, der skal forkæle unge eller ældre med vilde og spændende oplevelser fra morgen til aften. Vi både vil og skal noget mere.
Den almene dannelse har til stadighed en meget central plads i det levende kostskolemiljø, en højskole byder på. At den almene dannelse er ude af lovgivningen i forhold til selve undervisningen er ikke ensbetydende med, at den er ude af højskolen.
Jeg har måttet erkende, at vores korte dansekurser desværre ikke opfyldte højskoleloven, før vi rettede dem til. Det VAR ikke godt nok. Erkendelsen var hård. Jeg har de sidste 10 år lavet dansekurser og været fuldstændig overbevist om, at vores dansekurser var RIGTIG god højskole. I bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg blot konstatere, at den brede almene undervisning sandsynligvis var for lille. Vi dansede med hinanden, hørte på spændende foredrag, blev opløftede af fællessangen og rørte ved livet - vi spiste godt og sov for lidt - men vi perspektiverede ikke undervisningen. Og det er lige præcis i perspektiveringen, at undervisningen i vores unikke skoleform skiller sig ud.
Medlemsmøde i FFD
På FFD's medlemsmøde i Hadsten torsdag den 17. marts blev jeg bedt om at holde et oplæg om undervisning af bred almen karakter på korte dansekurser. Der var 14 tilhørere på min workshop, hvoraf halvdelen var forstandere og den anden halvdel lærere, der alle hungrede efter eksemplificeringer og anden brugbar viden. Det var en rigtig god oplevelse med en masse erfaringsudveksling og vidensdeling samt en heftig interesse omkring det at overholde højskoleloven - en masse positiv og fremadrettet energi i forhold til at få det bedste ud af lovgivningen og de udfordringer, den byder os.
Vi ved bedre
Desværre oplever jeg ofte det modsatte. Endda også på selvsamme medlemsmøde om undervisning af bred almen karakter. I skrivende stund undrer jeg mig over forskellige kommentarer, hvor retorikken er skarp og meningen ikke er til at tage fejl af:
"Vi er de gode, og Ministeriet er de onde. VI VED BEDRE"
Forstanderkommentar: "Jeg vil til hver en tid kunne argumentere for, at klatring på vores skole er 100% alment dannende. "
Forstanderen har tydeligvis ikke forstået, hvad det handler om. Den almene dannelse som begreb har været ude af højskoleloven i over 10 år. Nu hedder det, som før nævnt "Undervisning af bred almen karakter"; altså perspektiverende undervisning.
Og så er det bare jeg undrer mig
Jeg forstår ikke "os-imod-Ministeriet-retorikken", som jeg støder på adskillige steder. Indrømmet: Jeg mente og sagde selv det samme for mindre end et år siden. Jeg undrer mig over ordet "Stopurstyranni". Det har jeg ikke været i nærheden af. Jeg havde en rigtig god oplevelse med tilsynet på IHS - oplysende og oplivende.
Jeg forstår ikke de højskolefolk, der kun har én definition af, hvad "god højskole" er. Kom nu ind i kampen! Jeg forstår ikke de højskoleforstandere og andre prominente højskolefolk, der ikke sætter sig ind i lovgivningen og ikke følger med i udviklingen. I udtaler jer ofte.
Ovenstående er eksempler, der bremser udviklingen i højskolebevægelsen, og som er med til at besværliggøre dialogen med ministeriet.
Hvis man ikke er villig til at lade sig inspirere og ændre holdning i forhold til sin egen definition af "god højskole", sidder man uhjælpeligt fast.
Personligt har jeg fået rigtig meget ud af hele processen. Tilsynet har fået mig til at anskue højskoleverdenen og vores forpligtende rolle i denne på en helt anden og meget mere nuanceret måde end før. Det kan man da kalde horisontudvidende midt i forundringsparatheden.
Ved vi bedre?
Undervisningsministeriet fører tilsyn med, at højskolerne overholder loven. De ministerielle tilsyn, der har været, og de, der venter os, er samtidig med til at sikre kvaliteten - med til at sikre god højskole". Jeg ser meget lyst på det fremtidige samarbejde mellem højskolebevægelsen med FFD i spidsen og Undervisningsministeriet.
Så kan man være enig eller uenig i lovgivningen. Det er en helt anden sag. Jeg ville ønske, at alle højskolelærere blev beriget med et ministerielt tilsyn. Det er noget, der rykker. Oplysning være skal vor lyst - også om højskoleloven.