Af Højskolebladet
Allerede på første semester på journalistuddannelsen lærer man, at man aldrig må skrive EU i en overskrift. I hvert fald ikke, hvis man gerne vil have, at der rent faktisk er nogen, der læser artiklen. Det samme gælder for politikere: Det er temmelig vanskeligt at skabe sig en politisk karriere på at tale EU - i hvert fald, hvis man er afhængig af, at der er nogen, der stemmer på én.
Men er det egentlig ikke lidt af en skandale, at noget, der er så vigtigt, stort set ikke spiller nogen rolle i valgkampen? Nej, svarer eksperterne. Valg afgøres aldrig på udenrigspolitikken. Og det gælder i næsten alle lande. Og politikerne siger det samme: De bliver simpelt hen ikke spurgt om Europa, når de møder befolkningen til vælgermøderne. Selv om de naturligvis gør deres bedste - især hvis de er EU-ordførere, som gerne taler om de overordnede visioner, når det gælder EU og Danmark i det europæiske samarbejde.
For kommentator Rasmus Jönsson er der en ganske enkelt forklaring på det: "Valgkampen handler om de emner, der ligger lige uden for vælgernes dør. Fra de står op om morgenen, til de går i seng om aftenen. Der er udenrigspolitik alt for fjernt og abstrakt. For slet ikke at tale om EU."
Den almindelige mangel på interesse for EU-parlamentsvalg bekræfter kun den tendens. Hvis udenrigspolitik alligevel skulle dukke op i valgkampen, kommer det meget hurtigt til at dreje sig om de forhold, der påvirker os direkte: integration eller hvor meget vi skal betale i u-landsbistand, som det var tilfældet ved valget i 2001.
Selv en fejlslagen krig iværksat på et spinkelt og decideret forkert grundlag kunne ikke belaste den siddende regering i en valgkamp. Så heller ikke denne gang bliver der plads til udenrigspolitikken.