Du er dit sprog

Publiceret 26-04-2012

REPORTAGE Mange kommuner har gode erfaringer med at sende flygtninge på højskole. De lærer det talte sprog hurtigt gennem fællesskabet med de andre elever. Men lærer de det rigtige sprog?

Af Marie Bergmann

Omar og Milad er begge elever på brande højskole, hvor de får danskundervisning. Og det kan være svært at tale et sprog, man ikke kender. Særligt hvis man bor i et land, hvor man ikke kender nogle af dem, der taler det.

Omar kommer fra Congo og flygtede med sin familie, fordi hans fars liv var i fare af politiske grunde. Han har været i Danmark i godt et år og taler allerede fint dansk: "Her på højskolen snakker jeg dansk hele tiden. Det betyder, at jeg træner mit danske hele døgnet rundt, og at jeg har fået nye venner. Jeg snakker, skriver, læser og lytter."

For Milad, som har været i Danmark i næsten 1 ½ år og også taler godt dansk, er det netop muligheden for at tale dansk med danskere i et trygt miljø, som er vigtigt: "Jeg snakkede næsten aldrig dansk, før jeg kom her til højskolen. Jeg snakkede mest engelsk sammen med mine venner. Jeg var for genert til at tale dansk, fordi jeg var bange for, at jeg sagde ordene forkert, og at nogle ville grine af mig."

Brande Højskole samarbejder med Sprogcenter Vejle, hvor de unge har mulighed for at tage sprogprøver under eller efter højskoleopholdet. Undervisningen er tilpasset prøverne, og eleverne klarer sig generelt godt.


De uskrevne regler

Det er kommunale sagsbehandlere eller vejledere, der hjælper de unge flygtninge som Omar og Malid med at komme på højskole. En rundringning til 16 kommuner, lavet af Folkehøjskolernes Forening, viser, at mange sagsbehandlere har gode erfaringer med flygtninge på højskole. De oplever, at miljøet på højskolen er givtigt. 

"De får helt klart en væsentlig bedre dansktilegnelse, for det er meget intense erfaringer med det danske sprog, de får, og derudover en generel forståelse for det danske samfund og kulturen. De har mulighed for hele tiden at stille spørgsmål, når de undrer sig over noget på en højskole," fortæller en sagsbehandler.

Flygtningene lærer på kort tid mange ting om sproget, som tager lang tid at lære, hvis man ikke bor og lever sammen med andre unge danskere. Det handler om, som en sagsbehandler forklarer, at de "lærer om de uskrevne regler i det danske samfund."


Skævvridning i sproget

Ikke alle højskoler har danskundervisning eller samarbejder med sprogcentre, og der er da også delte meninger om, hvorvidt højskoler er det bedste sted for flygtninge at lære dansk. En kommunal sagsbehandler, som har kendskab til området, udtaler, at nogle af de flygtninge, som har været på højskole "kommer tilbage med et helt fantastisk sprogligt mundtligt niveau, men hænger rigtig meget i det skriftlige, og så passer de slet ikke ind på sprogskolerne."

Det er måske netop dette, der er "faren" ved et højskoleophold; at de unge flygtninge bliver en del af fællesskabet med de andre unge på højskolen og tilegner sig det unge hippe sprog. En sætning som "Det er for fedt!" er jo ikke til at misforstå for en ung dansker, men egner sig måske ikke på en sprogskole.

Sproget viser, hvem du er

Det sprog, vi taler, påvirkes af, hvem vi gerne vil være og hvilke fællesskaber, man gerne vil være en del af. Vi har alle en række muligheder til rådighed for at skabe og vise vores identitet.

Et identitetsmiddel er ifølge Professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Jens Normann Jørgensen dét, som vi bruger til at fortælle andre, hvordan vi gerne vil opfattes - fx tøj og hår. "Det eneste identitetsmiddel, man kan ændre på fra sekund til sekund, er sproget. Sproget er altså et meget vigtigt middel, vi har til at vise andre, hvem vi gerne vil opfattes som."

Ligeledes fortæller forsker og Ph.d fra Dansk Sprognævn Marianne Rathje, at det fællesskab, man er en del af - eller gerne vil være en del af - har betydning for, hvordan man taler. Nogle har brug for at tale deres eget sprog for at føle sig hjemme i en gruppe eller for at udelukke nogen. Indvandrere laver derfor deres egen dialekt, men man behøver ikke at være indvandrer for at tale den dialekt. Deres danske venner kan også tage den til sig.

"Det er ikke fordi, de ikke kan dansk, for det kan de sagtens - det er fordi, det er et gruppesprog." Hun sammenligner det med unges sprog: "De unge kan også finde ud af at tale almindeligt og ikke ungesprogs-agtigt, når de taler med andre aldersgrupper. Men når de er sammen med deres egen aldersgruppe, så taler de på en bestemt måde."


Sproglig konservatisme

I Danmark er vi ikke vant til store forskelle i sproget. "Vi er meget konservative sprogligt og ikke særlige tolerante overfor dialekter og ændringer i talesproget," fortæller Marianne Rathje.

Jens Normann Jørgensen tilføjer, at det danske uddannelsessystem har et for ensidigt fokus på sprog: "Nu om dage, hvor der er mange flere forskellige sproglige ressourcer repræsenteret i en typisk dansk skole end tidligere, udvikler unge helt automatisk en meget lang række sproglige færdigheder sammen med hinanden. Sproglige kompetencer og færdigheder, som skolen overhovedet ikke kender. Det danske uddannelsessystem er dårligt til at opsamle de færdigheder."

Udfordringen for dem, der skal lære dansk, er ifølge Marianne Rathje, at der i det danske sprog er stor forskel på tale og skrift. Danskundervisning i folkeskolen er generelt tekstbaseret, og det daglige sprog består mest af tale.

"Der er en masse uskrevne ting, som man ikke kommer ind på i undervisningen. Hvad siger man fx, når man betaler ved kassen i netto?" Hun fremhæver, at man ikke kan komme ind på alt i undervisning, og et udtryk som "På beløbet, tak'" er noget, man må lære ved at kopiere sproget fra voksne og kammerater, ligesom børn gør. Dette kan måske være en forklaring på, hvorfor nogle mener, at de unge flygtninge ikke passer ind på sprogcentrene efter et højskoleophold, hvor især det identitetsskabende talesprog udvikles.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies