Dansen om fleksuddannelsen

Publiceret 01-08-2012

FLEKS Lanceringen af en bebudet ny fleksuddannelse trækker ud. Imens vokser gruppen af unge uden ungdomsuddannelse. Nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser ellers, at
en ny fleksuddannelse ikke vil være så dyr endda

Af Andreas Harbsmeier

Den bebudede nye fleksuddan-nelse er blevet en politisk varm kartoffel. Det var en mærkesag for børne- og undervisningsminister Christine Antorini, men der foreligger endnu ingen konkrete planer for, hvordan den skal se ud, og hvordan den skal finansieres. Utålmodigheden er stor blandt uddannelsesinstitutioner og i folkeoplysningen. "Hva' dælen nøler i efter," spurgte en række organisationer, heriblandt Folkehøjskolernes Forening, i et indlæg i Politiken for nylig.


Svaret på det spørgsmål lader vente på sig, selv om alle tilsyneladende er enige om, at unge uden ungdomsuddannelse skal have en bedre chance for en uddannelse. Frafaldet på erhvervsskoler og gymnasier er for højt, og alt for mange unge ender på kontanthjælp uden tilknytning til hverken uddannelse eller arbejdsmarked.


I Dansk Folkeoplysnings Samråd er man så utålmodig, at man har bedt Arbejdernes Erhvervsråd lave en beregning på, hvad en sådan fleksuddannelse vil koste, på baggrund af den sparsomme information, der foreligger om uddannelsen. Med en målgruppe på 3.600 unge pr. årgang er AE's kvalificerede gæt, at fleksuddannelsen vil udløse en nettoudgift på mindre end 250 mio. kr. om året. Når det er nødvendigt at tale om et "kvalificeret gæt", skyldes det usikkerheden om den konkrete udformning af en kommende uddannelse.


Det relativt lille beløb kunne tyde på, at det ikke er finansieringen, der problemet. "Selv med alle forbeholdene viser AE-undersøgelsen, at omkostningerne ved en fleksuddannelse er små, når man sætter det i forhold til, hvor vigtig en samfundsopgave det er at sikre en ungdomsuddannelse til mindst 95 % af de unge," siger Trine Bendix, sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd, der samtidig mener, at folkeoplysningen kan spille en central rolle, som det også er angivet i regeringsgrundlaget fra i fjor:


"De folkeoplysende skoleformer har rigtig gode forudsætninger for at levere den kombination af uddannelse og vejledning, som en fleksuddannelse skal bygges op på. Derfor synes vi, at det er på tide, at der kommet et lovforslag, så vi ikke taber endnu flere årgange," fortsætter Trine Bendix.

Undren hos DI

Også hos Dansk Industri undrer det, at der en endnu ikke foreligger konkrete planer for udformningen af den bebudede fleksuddannelse. Chefkonsulent Claus Rosenkrands Olsen fra DI mener, at det er utrolig vigtigt ud fra en samfundsmæssig betragtning, at der bliver taget hånd om problemet:


"Vi har svigtet de unge. Derfor har vi nu et problem - og man må bare konstatere, at det, vi har gjort hidtil, ikke virker. Fleksuddannelsen skal tage udgangspunkt i de problemer, der rent faktisk er i de unges uddannelsesmæssige forløb. De er først og fremmest af faglig karakter, men også personlige problemer i forhold til afklaring og valg."


For Claus Rosenkrands handler det om at ruste de unge bedst muligt til at komme i gang med og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse - ikke mindst med det perspektiv for øje, at vi i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft. I beregningen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regner man i et scenarie med 3.600 unge om året på Fleksuddannelsen.

Det er ikke mange, mener Claus Rosenkrands: "Der findes mange unge, der ikke hører til de allersvageste, men alligevel kommer galt af sted. Det er helt givet nogle unge, der har brug for at finde ud af, hvad de vil, også selv om de er fagligt stærke. Det vil en fleksuddannelse kunne afhjælpe. Her er højskolen blot én mulighed ud af mange, der givetvis ville kunne hjælpe en række af de unge."


Tøvende opbakning

Også i oppositionen er man enige i behovet for at gøre mere for, at unge får en ungdomsuddannelse. Dog ikke uden forbehold - erindringen om Den Frie Ungdomsuddannelse lever stadig:


"Det kommer helt an på, hvordan fleksuddannelsen tænkes udført. Der kan godt være behov for et koordinerende led mellem de tilbud, vi har i dag. Så hvis man ser fleksuddannelsen som en koordinerende institution, kan der godt være god brug for den. Men en egentlig fleksuddannelse som den tidligere fri ungdomsuddannelse, hvor man bare kunne parkere unge i rigtig lang tid, uden at de kom videre - det siger jeg nej til," siger Mai Henriksen fra De Konservative til Ugebrevet A4.


Uddannelsesminister Christine Antorini har bebudet, at der kommer en udmelding om fleksuddannelsen til efteråret. Indtil da må organisationerne - og de mange unge - væbne sig med tålmodighed.