Skolen for den kollektive individualisme

Publiceret 23-02-2012

TENDENS Nutidens skole skal signalere åbenhed, fællesskab og højt til loftet. Men selvom de nye skolebyggerier ofte er æstetisk vellykkede, giver de ofte store udfordringer for læringen. Skrækeksemplet er Hellerup Skole

Af Johannes Henriksen

For de fleste er Hellerup først og fremmest en mondæn forstad til København fyldt med velhavere, velholdte villaer og filippinske au pair-piger. Hvad færre ved er, at 2900 Happiness også er hjemsted for en af landets mest kontroversielle og omtalte folkeskoler: Hellerup Skole. Skolen er tegnet af danske Arkitema og blev opført i 2002 som led i Gentofte Kommunes storstilede skoleprojekt SKUB (skoleudviklings- og udbygningsprojekt).

Hellerups små poder havde knapt indtaget de topmoderne rammer, før roserne og anerkendelsen væltede ind over skolen for den flotte arkitektur og den nyskabende pædagogik. Snart valfartede skolefolk fra hele verden til Dessaus Boulevard i Tuborg Syd for at lade sig inspirere af den progressive nordkøbenhavnske skoletænkning.

Men så meldte hverdagen sig. Først var det akustikken i de store,
åbne rum, den var gal med. Så blev de pædagogiske idealer kritiseret for at være forbeholdt rige folks børn. Inden længe havde Hellerup Skole indtaget rollen som den danske folkeskoles
foretrukne prügelknabe.


Nymonumentalisme

Kritikken af Hellerup Skole er forståelig, mener professor m.s.o. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Ning de Coninck-Smith, der har skrevet bogen Barndom og arkitektur - Rum til danske børn gennem 300 år, hvor hun gennemgår dansk skolearkitektur fra 1700-tallet til i dag. Hun mener dog samtidig, man skal passe på med at underkende skoletankerne i SKUB-projektet alene på grund af Hellerup Skoles begynderfejl.


"Man skal kravle, før man kan gå. Og Hellerup Skole blev en - ganske vist temmelig kostbar - omgang kravleri. Men mange af de andre skoler i Gentofte Kommune har et fantastisk og meget inspirerende skolemiljø. Og den danske skoleverden ville være bedre tjent med at fokusere på de aspekter ved den nye skolearkitektur, som rent faktisk lykkes, i stedet for at blive ved med at hakke løs på Hellerup Skole," siger Ning de Coninck-Smith.

Hun sammenfatter den nye skolearkitektur under betegnelsen nymonumentalisme. For hvor skolebyggerierne i 1960erne og 1970erne var præget af flade, identitetsløse konstruktioner, så bliver de nye skolebygninger monumenter i sig selv, som samtidig repræsenterer en bestemt forestilling om fællesskabet.

Hun sammenligner det aktuelle skolebyggeri med situationen omkring forrige århundredeskifte, hvor store, monumentale skolebyggerier skulle bidrage til at få nationalstaten op at stå og bygge bro mellem de sociale klasser.

"Nutidens monumentale skolebygninger er på samme måde med til at understrege det nationale fællesskab i en globaliseret tidsalder. Det er simpelthen en måde at signalere på over for elever, forældre og alle mulige andre, at her er vi danske, her arbejder vi på det fælles, men vi er også med på det moderne netværkssamfund med IT og vidt udsyn," siger Ning de Coninck-Smith.

Den nymonumentale byggestil udgik fra Gentofte kommunes SKUB-projekt, men har i dag bredt sig til andre steder i landet. Blandt
andet i Københavns Kommune, hvor Tagensbo Skole er et eksempel på, at principperne fra Gentofte nu også bringes i anvendelse i områder med mindre favoriserede børn.


Kreativ læring

Også Ørestad på Amager har fået andel i den nymonumentale skolebyggestil. Her gælder det Ørestad Gymnasium fra 2007, som er tegnet af 3XN efter nogle af de samme principper, som skolerne i Gentofte. Men ifølge arkitekt og partner i 3XN Kim Herforth Nielsen har man lært af de fejl, som blev begået i nogle af de tidlige SKUB-skolebyggerier.

"Man er eksempelvis nødt til at tage sådan noget som akustik meget seriøst. Det har man simpelthen ikke gjort ude på Hellerup Skole. Dertil kommer, at man skal være meget opmærksom på, at undervisning af børn i forskellige aldersgrupper stiller meget forskellige krav til rummenes skala. Hellerup Skole er i virkeligheden for avanceret og uoverskuelig i forhold til den aldersgruppe, den er tegnet til," påpeger Kim Herforth Nielsen.

For ham og 3XN handler det om at skabe de optimale rammer om det, de kalder kreativ læring.

"Det går ikke mindst ud på at skabe nogle rammer, hvor de studerende får mulighed for at mødes, hvor der opstår en interaktion og synergi mellem de studerende, når de færdes i bygningen," siger Kim Herforth Nielsen.

På Ørestad Gymnasium betød det blandt andet, at en central trappe fungerer som bygningens væsentligste kommunikationslinje og mødested.

"Erfaringen har nemlig vist, at man bevæger sig helt anderledes på en trappe, og dermed langt oftere kommer i snak med hinanden, end det eksempelvis var tilfældet i den korridorbaserede skole, som har været fremherskende herhjemme i årtier," siger Kim Herforth Nielsen.

Sidst, men ikke mindst, så peger han på vigtigheden af, at brugerne af denye skolebyggerier også skal oparbejde de nødvendige kvalifikationer til at tage byggeriet i anvendelse. "Hvis ledelsen på de nye skoler ikke er deres opgave voksen, og hvis lærerne udelukkende er uddannet til at undervise i små, lukkede rum, så er det meget vanskeligt at udnytte potentialet i de nye skolebyggerier. Det ser man desværre en del eksempler på rundt omkring, men det er også en omstilling, som nødvendigvis må tage tid," siger Kim Herforth Nielsen.


Kollektiv individualisme

Men måske er det ikke blot et spørgsmål om tid. Måske rummer den nye skolearkitektur i sig selv nogle problemer, som ikke kan afhjælpes med tilvænning og efteruddannelse. Det kunne eksempelvis være den potentielle sociale slagside, som har været
grundstenen i den tilbagevendende kritik af de nye skoler.

Ifølge Lars Qvortrup, som er professor ved Institut for Læring og
Filosofi, Aalborg Universitet, hænger den kritik sammen med, at de nye skolebyggerier er en langt mere individorienteret variant af det såkaldte open space-skolebyggeri, som havde et boom i 1970erne.

Ifølge ham er der i den pædagogiske forskning bred enighed om, at det nye skolebyggeri, man ser i Hellerup, på Ørestad Gymnasium og flere andre steder, ikke fremmer læring og læringsudbytte.

"Forskningen peger på, at ikke mindst de ressourcesvage børn har
brug for klare, afgrænsede rammer om deres læring. Ofte forøger open space-byggeriet forstyrrelses- og støjniveauet, som igen accelererer det antal beslutninger, barnet skal træffe - beslutninger, som ikke nødvendigvis understøtter det, det faktisk handler om, nemlig læring," siger Lars Qvortrup.

Ifølge ham symboliserer den open space-arkitektur, vi ser i dag, et nyt og anderledes fællesskab i modsætningtil 1970ernes rundkredspædagogik, som vitterligt troede på sig selv og sit reformpædagogiske projekt. Den moderne version er ifølge Qvortrup en slags kollektiv individualisme.

"I dag handler det fortsat om at skabe åbenhed og plads til selvorganisering, men det er i langt højere grad det enkelte individs organisering af sit eget, individuelle læringsforløb, der skabes symbolske rammer for. Det har næppe nogen positiv effekt for læringsudbyttet," siger Lars Qvortrup.

At den aktuelle skoletænkning, som giver sig udtryk i de åbne, monumentale skolebyggerier, rummer en klar forbindelse til 1970ernes reformpædagogiske dagsorden, er Ning de Coninck-Smith enig i.

"Drømmen om det hele barn, drømmen om en skole, som først og
sidst er for børnene, er fortsat massivt til stede i den danske skoleverden," siger hun. Ifølge hende er det i dag ikke mindst dem, hun kalder de innovativt borgerlige i omegnen af Liberal
Alliance, De Radikale og visse dele af De Konservative, der forvalter det reformpædagogiske tankegods. Derfor er det ifølge hende heller ikke tilfældigt, at et moderne reformpædagogisk projekt som SKUB udgår fra Gentofte Kommune, som er de innovativt borgerliges højborg.

"Det bliver spændende at se, hvordan det enorme reformpædagogiske potentiale, som ikke bare findes hos de innovativt borgerlige, men også ude på skolerne, blandt lærere og forældre og i organisationer som Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Skole & Samfund, nu vil blive forvaltet af en socialdemokratisk undervisningsminister efter at være blevet lagt for had under Anders Fogh Rasmussen," siger Ning de Coninck-Smith.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies