Sorte skyer over højskolebygninger

Publiceret 23-02-2012

HØJSKOLER I FORFALD Trods god elevtilstrømning og en sund drift er mange højskoler i en ringe stand. Og betingelserne for at renovere bygningerne er ekstremt vanskelige.

Af Andreas Harbsmeier

Bygningstilskuddet er lille, kreditinstitutterne vil ikke låne penge til højskoler, og mange skoler har vanskeligt ved at tiltrække de store fonde. Det ser dystert ud på lang sigt, viser en undersøgelse, Højskolebladet har lavet.

Sorte skyer samler sig lige så stille over højskolerne. På længere sigt vil en lang række højskoler have vanskeligt ved at bringe deres
bygninger i en tidssvarende stand.

En spørgeskemaundersøgelse, som Højskolebladet har foretaget, viser, at behovet for renovering af højskolernes bygninger er massivt. Mere end 14 % af højskolerne angiver, at deres skole ikke kan fungere uden renovering mere end ét år. Over 60 % svarer, at bygningerne ikke kan fungere længere end fem år uden renovering. Hver højskole mangler i gennemsnit i omegnen af 20 millioner for at kunne bringe deres bygninger i en tidssvarende stand.

Selvom det generelle billede er noget dystert, er behovet hos skolerne ganske forskelligt. Hos nogle skoler er det direkte et spørgsmål om at sikre bygningerne mod decideret forfald. I andre tilfælde handler det om renovering med henblik på energibesparelse. Og en del steder er behovet at få gjort elevfløjene mere attraktive for elever på de korte kurser. Typisk handler det om at få renoveret elevfløjene og få etableret bad på de enkelte værelser.
 

Hvor skal pengene komme fra?

De fleste skoler har udarbejdet omfattende planer for renovering og i et vist omfang søgt om penge til det. Enten hos et af kreditinstitutterne eller hos private fonde. Men som oftest møder de lukkede døre. Det er nemlig utrolig vanskeligt for højskolerne at få finansieret renovering og nye byggeprojekter gennem kreditinstitutioner. Det forlyder, at flere af kreditinstitutterne ganske enkelt af princip ikke yder lån til højskoler, uanset hvor fornuftig deres økonomi ellers i øvrigt måtte se ud.

Tidligere havde man den statslige Hypotekbank, der kunne yde lån eller stille garanti for lån hos andre kreditinstitutter. Sådan er det ikke længere. Højskoler er selvejende institutioner og skal via et mindre årligt bygningstilskud fra staten i princippet selv finansiere
vedligeholdelse af bygninger og eventuelt nybyggeri igennem driften.

Det har dog vist sig at være noget nær umuligt. Selv skoler, der gennem en længere årrække har haft fulde huse og en sund økonomi, får nej fra kreditinstitutterne, når de søger om lån til
renovering eller tilbygninger.


Sund økonomi - ingen lån

Et eksempel er Ubberup Højskole. Den har til huse i en gammel fattiggård i Værslev Sogn ikke så langt fra Kalundborg. Den blev oprindeligt bygget i 1882 med stuehus, stald og svinesti. I 1899 blev den lavet om til højskole. Siden årtusindeskiftet har man drevet
livsstilshøjskole med stor succes på stedet. Skolen er fyldt med elever, og driften har givet et pænt overskud de sidste mange år. Alligevel er bygningerne ikke i god stand. Hovedbygningen bør ganske enkelt rives ned og bygges op igen, og der er ikke bad på
værelserne.

"Vi har kunnet sætte vores bygninger i stand, så de ikke falder fra hinanden, ved hjælp af det overskud, vi har genereret på driften, så højskolen ikke falder sammen i morgen. Men i et 10 eller 20 års perspektiv ser det kritisk ud," fortæller Lisbeth Trinskjær, der er
forstander på Ubberup Højskole. "Vi har måttet konstatere, at vi ikke kan låne penge til renovering. Når vi taler med kreditinstitutterne, er efternavnet problemet. Fordi vi er en højskole, kan vi ikke få lånet," forklarer hun.

"Vi vil rigtig gerne selv løse det, men vi vil gerne have bedre strukturelle muligheder. Vi kunne have nogleaktiviteter, der kunne være med til at finansiere renovering. Men det er ministeriet, der bestemmer, hvad vi må og ikke må. Problemet er strukturelt. Vi vil meget gerne være med til at diskutere, hvordan vi kan tilvejebringe flere midler til højskolens bygninger, som ikke skal komme fra statskassen."

Fordi Ubberup Højskole "kun" er en gammel fattiggård, er den sådan set ikke bevaringsværdig. Det gør det vanskeligt at skaffe fondsmidler, som man ellers har set det hos skoler med en anden historik og geografisk placering. Det betyder, at højskolen er overladt til markedet, men samtidig bundet på hænder og fødder af lovgivningen.

"Vi har brug for at bygge en hovedbygning. Den er for gammel og kan ikke renoveres. Der er bad på gangen og alt for lidt kapacitet, ift. hvor mange der bor her. Til det har vi brug for godt 80 millioner kroner. Det er beskæmmende, at selvom vi er flittige og har rigtig mange elever, kommer vi aldrig via vores kerneforretning til at kunne finansiere den nødvendige renovering," siger Lisbeth Trinskjær.


Statsgaranti?

Gennemsnitligt har skolerne et behov på 20 millioner kroner for at bringe deres bygninger i god stand. Herunderogså omlægning til bæredygtig drift af skolen. Sidste år stillede den daværende undervisningsminister Troels Lund Poulsen 10 millioner kr. til rådighed i en pulje, som skolerne kan søge med henblik på renovering af deres skole. Men alene de 40 skoler, der deltog
i Højskolebladets undersøgelse, har tilsammen et behov på mere end en halv milliard.

Det er altså ikke et realistisk scenarie, at staten via ekstraordinære midler kan finansiere renovering af landets højskoler. En mulighed, der nævnes, er dog, at staten garanterer for lån foretaget hos kreditinstitutterne.

"Vi har brug for, at staten tror på højskolerne på lang sigt. Uden
mulighed for lån er mange højskolers langsigtede perspektiver dystre," siger Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes
Forening.

Højskolebladets undersøgelse viser heldigvis, at bygningernes tilstand tilsyneladende endnu ikke har negativ indvirkning på skolens liv. Over halvdelen af skolerne, der medvirker i undersøgelsen, angiver, at bygningernes tilstand i ringe grad eller slet ikke påvirker undervisningen eller skolens aktiviteter i øvrigt.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies