Af Johannes Henriksen
Det er egentlig ikke fordi, han er træt af sit arbejde. Men for 34-årige Peter Brodersen er det bare vigtigere at have tid til at gøre alt det, han har lyst til: Rejse, besøge venner, se film, slappe af. Derfor har han indrettet sit arbejde som IT-programmør på en måde, så han sjældent behøver at arbejde mere end 15-20 timer om ugen.
"For mig handler det om at gøre, hvad jeg har lyst til. Og så længe jeg ikke er forpligtet til at tjene en masse penge for at holde hus og hjem, prioriterer jeg at have så meget fritid som muligt. Også selv om mange undrer sig over det," siger Peter Brodersen.
I dag er jagten på fritiden nemlig sat ind. Senest af politikerne som samstemmende siger, at vi skal arbejde mere. Sidste år var det 12 minutter om dagen. I år er det helligdagene, som skal inddrages.
Men faktisk er politikernes reform-iver ikke den største trussel mod fritiden. Den kommer i stedet fra nutidens fordring om, at alt, hvad vi foretager os, og ikke mindst alt det, vi ikke foretager os, er med til at skabe fortællingen om os selv.
Projektsamfundet
Projektsamfundet, som filosoffen Anders Fogh Jensen kalder det. I sin bog af samme navn beskriver han et samfund, hvor projektformen præger alle livets områder og er trængt ind i samfundets grundlæggende struktur. En naturlig konsekvens af projektsamfundet er ifølge Anders Fogh Jensen, at fritid i klassisk forstand trænges i baggrunden.
"Fritid er en kategori fra et tidligere samfund, hvor der var arbejdstid, fritid, spisetid og sengetid. I projektsamfundet findes fritiden ikke, for alt hvad du laver - også uden for arbejdstid - er en del af projektet: Løbeturen er et sundhedsprojekt, biografturen er et læringsprojekt osv.," siger Anders Fogh Jensen.
Han er selv lige blevet højskolelærer og fortæller, hvordan arbejde og fritid også for ham selv er begyndt at flyde sammen. "Når jeg underviser, dyrker jeg min interesse for filosofi, og når jeg så om aftenen sidder og ser fjernsyn, er det ofte med henblik på at finde emner, jeg kan bruge i undervisningen," siger han.
Den største danske undersøgelse af forholdet mellem arbejde og fritid blev lavet af etnologen Thomas Højrup tilbage i 1983. Her definerede han tre grundlæggende livsformer, som hver især var bestemt af forholdet mellem arbejde og fritid.
De selvstændiges livsform var kendetegnet ved ikke at have nogen klar opdeling mellem arbejde og fritid. Et typisk eksempel var den selvstændige landmand, hvor det at passe gården udgjorde rammen om livet - morgen, middag og aften.
Lønarbejderlivsformen var derimod karakteriseret ved, at den enkelte lønmodtager arbejdede for at få råd til at holde fri. Modsat den karrierebundne livsform, hvor man holdt fri for at lade op til at kunne arbejde noget mere.
I takt med, at den danske befolkning har fået længere uddannelser og flere penge mellem hænderne, er karrierelivsformen blevet mere udbredt, siger Bella Marckmann, ekstern lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hun understreger dog samtidig, at alle tre livsformer fortsat er udbredt i det danske samfund.
"I udlægningen af projektsamfundets konsekvenser glemmer man ofte, at der fortsat er en meget stor del af befolkningen, som går på arbejde fra 8 til 16, og som ikke tager arbejdet med hjem. Hele Danmark tilhører ikke den kreative klasse. De er blot stærkt repræsenteret i medierne," påpeger hun.
Alligevel mener hun godt, man kan tale om, at fritiden har ændret karakter i takt med, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne.
"Vi har simpelthen fået råd til at dyrke fritidsaktiviteter, der koster noget, hvad enten det gælder windsurfing, sejlads eller cykling på en dyr racercykel."
Refleksiviteten
Også de nye teknologiske muligheder spiller en central rolle for, hvordan vi bruger vores fritid, påpeger hun. Ikke mindst internettet sluger i dag en stor del af folks frie tid. Blandt andet fordi det har givet folk med særinteresser langt bedre muligheder for at finde sammen end tidligere.
"Hvis jeg er den eneste i Danmark, som samler på modelfly fra 1950erne, så har jeg med internettet pludselig fået mulighed for at finde et fællesskab om netop den hobby med folk i Sverige, Tyskland eller Australien," siger Bella Marckmann.
Den største ændring hænger dog ifølge hende sammen med det, sociologerne kalder refleksiviteten, som er blevet et grundvilkår i det moderne samfund. Det forhold at den enkelte hele tiden er bevidst om, at man altid kunne gøre alt muligt andet.
Det er især den engelske sociolog Anthony Giddens, som har beskrevet moderniteten som præget af en institutionel refleksivitet, der påvirker såvel samfundsmæssige institutioner som hverdagsliv, personlighed og identitet. Selvet bliver et refleksivt projekt, som består i at opretholde sammenhængende, men konstant reviderede fortællinger om sig selv.
Fraværet af traditioner og faste former tvinger det enkelte menneske til hele tiden at træffe egne valg af livsstil, som bliver stadig vigtigere i opretholdelsen af en selvidentitet.
"I dag gøres det enkelte menneske i langt højere grad end tidligere ansvarlig for sine valg. Der er aldrig kun én måde at gøre tingene på, og man støder hele tiden på nogen, der mener, man burde gøre noget helt andet, end det man faktisk gør," siger Bella Marckmann.
For, som hun siger: "Der kan jo billedligt talt altid komme en fra fjernsynet og spørge, hvorfor man går her og spiller fodbold. Og hvad man får ud af det?"
Noget tilsvarende gjorde sig gældende for Anders Fogh Jensen, da han sidste vinter rejste 2 ½ måned til Argentina. Uden andet formål end at slappe af og slippe væk fra vinterkulden hjemme i Danmark. Der gik ikke lang tid, før han løb ind i en byge af spørgsmål - ikke mindst fra europæere - om, hvad hans formål med rejsen egentlig var.
Hurtigt gik det op for ham, at det ikke var tilstrækkeligt at svare, at han jo skulle være et eller andet sted i universet. Så han endte med at opdigte en historie om, at han var i gang med at forbedre sine spanskkundskaber.
"Det bliver stadigt vanskeligere at legitimere ikke at have gang i projekter eller selvdannelse. Men fraværet af egentlig fritid kommer ikke kun af, at andre forlanger noget af dig. Det er ofte også noget, den enkelte tager på sig, fordi det er sjovt og udfordrende. Derfor må man også selv have evnen til at sige fra," siger Anders Fogh Jensen.
Og så er vi tilbage ved Peter Brodersen. På mange måder er han et rigtigt projektmenneske. De fleste jobs har han haft for ét år ad gangen, indtil han blev selvstændig for ni år siden.
Men for ham handler projekttilværelsen ikke om at realisere sig selv. Det handler derimod om ikke at binde sig - for at være fri til at gøre det, han har lyst til. Og lige nu er det i hvert fald ikke at arbejde mere. Det er, trods politikernes ønsker, blevet hans selvfortælling.
"I morgen tager jeg fire dage til Sverige for at besøge en god ven. Jeg kunne sagtens have arbejdet de dage, men jeg havde altså lyst til noget andet. Det kan godt være, det ikke passer ind i politikernes regneark. Men jeg tror, politikerne har forregnet sig," siger han.