Minister freder de korte kurser

Publiceret 28-06-2012

ÅRSMØDE Kulturminister Uffe Elbæks første møde med højskolerne gjorde det tydeligt, at han kommer med fred og sågar en smule penge.

Af Andreas Harbsmeier

Det er muligvis et billigt trick - men det virker. Kulturminister Uffe Elbæk medbragte en god nyhed til højskolernes årsmøde i Lø-gumkloster til den håbefulde forsamling: Den såkaldte Cirius-ordning, der ellers udløber med udgangen af dette år, fortsætter.

Pengene er fundet, lød meldingen fra talerstolen. Det betyder fortsat støtte, ikke bare til østeuropæiske, men til alle europæiske elever på de danske højskoler. Begejstringen var mærkbar blandt de fremmødte.

Så var den gode stemning ligesom lagt. Og det til trods for, at der har været en udtalt utilfreds med, at den nuværende regering ikke tilbageførte den besparelse på de korte kurser, der var et resultat af den forrige regerings genopretningsaftale. Selv om det var blevet lovet. Til det sagde Uffe Elbæk:

"Højskolerne gik igennem en stor udfordring i 90erne med fald i elev- og skoletal. Men I har åbenbart svaret rigtigt på nogle af de nævnte udfordringer. Det går godt for jer. Men der er især en udfordring for de skoler med mange korte kurser. Genopretningspakken, som kom med den tidligere regering, blev som bekendt ikke rullet tilbage for højskolerne, selvom det blev lovet. Jeg er bare lidt træt af den retorik om løftebrud. Man skal være ven med virkeligheden. Vi fik en økonomisk udfordring overdraget, og virkeligheden er, at vi står over for en finansiel udfordring og krise. Der var simpelthen ikke en mulighed for at rulle besparelserne tilbage. Det var der ikke økonomi til."


Ingen fare for de korte kurser

Højskolebladet fik efter ministerens tale lejlighed til at spørge ind til hans holdning til de korte kurser, der jo er et særdeles omdiskuteret felt.

Skal højskolerne være nervøse for tilskuddet til korte kurser?

"Vi overvejer overhovedet ikke at gå ind og kigge på den bevillingsmodel, der ligger til grund for de korte kurser i dag. Det har været en udfordring for nogle af de højskoler, der har baseret deres virksomhed på mange korte kurser, at der skete en nedskæring. Jeg synes, at de korte kurser har et stort potentiale, fordi man kan tiltrække nogle andre målgrupper. Det bliver højskole som samværsform og som læringsrum. Der er masser af muligheder i det. Der er mange af os, der gerne vil prioritere tid og økonomi til at tage på et kort kursus. Men det kræver også, at højskolerne bliver ved med at udvikle det, de tilbyder."

Ser du de lange kurser som højskolens primære opgave?

"Det vil jeg slet ikke gå ind og lave en prioritering på. De korte kurser har også deres berettigelse, og det gør, at højskolen også åbner sig op for nogle nye målgrupper, som får adgang til alt det gode, som højskolen står for. Den fleksibilitet, der ligger i forholdet mellem de lange og de korte kurser, kan jeg personligt godt lide. Der er noget musikalitet i det, der er rigtig fint."

Lige nu belønnes unge for at komme hurtigere igennem systemet. Det blokerer jo direkte for at tænke højskolen ind som et meningsfuldt trin i et uddannelsesforløb. Hvad er din holdning til det?

"Højskolerne er jo et godt eksempel på en kvalificeret tænkepause. Det, som regeringen er bekymrede for, er, at man går år efter år uden at komme i gang. Det interessante ved højskolen er, at man umiddelbart efter endt ungdomsuddannelse kan komme ind og få et halvt år, hvor man bliver inspireret fra mange sider og dermed også bliver mere klar på, hvad man vil, i stedet for bare at gå i gang med en uddannelse og så to år henne finde ud af, at det ikke lige var det, man ville. Højskolen kan være med til at kvalificere valget. Der er brug for en begavet refleksionspause. Sådan ser jeg højskolen.

Kunne man forestille sig at give bedre betingelser for et højskoleophold? For eksempel ved at gøre et højskoleophold pointgivende for optagelse på en videregående uddannelse?

Min spontane reaktion er, at det lyder rigtig fornuftigt. Hvis det er nogen, der har nogle gode ideer, skal de bare komme med dem. Jo mere begavet det er formuleret, og jo mere underbygget det er, desto større chancer er der for, at det bliver tænkt ind.

Der ligger også en række lovmæssige barrierer i forbindelse med opstart af nye højskoler. Hvor langt er I i overvejelserne i forbindelse med det?

Jeg ville fantastisk gerne, at vi kunne nedbryde nogle af de barrierer, der ligger til hindring for, at nye, lovende initiativer bliver til virkelighed. På den anden side er der også en grund til, at man traf den beslutning i sin tid, hvor man lavede en lovgivning, der præciserede i forhold til Tvind, så systemet ikke blev udnyttet uhensigtsmæssigt. Vi sidder allerede nu og kigger på det, men jeg kan ikke love, hvornår vi bliver færdige med det.