Unge stemmer giver mere demokrati

Publiceret 29-03-2012

STEMMERET Europarådet anbefaler alle medlemslande at arbejde for 16 års valgret. Men i Danmark sker der ikke meget. Det går ud over demokratiet, mener Dansk Ungdoms Fællesråd

Af Sara Peuron-Berg

Lige nu samler den engelske valgretskoalition votes 16 underskrifter ind til et forslag om stemmeret til 16-årige. Også i Skotland arbejder regeringen på et forslag, der giver 16-årige ret til at stemme til folkeafstemninger allerede i 2014. Argumenterne er bl.a., at en 16-årig i forvejen har afsluttet en grundlæggende uddannelse, kan få arbejde og straffes på lige fod med voksne. Østrig, Norge og Tyskland m.fl. er også langt fremme med nedsat valgret til lokal-, regional-, national- og Europaparlamentsvalg.

I Danmark er der derimod ikke umiddelbart udsigt til en nedsat valgalder. I 2009 lavede Aarhus Kommune sammen med 30 andre kommuner et prøvevalg, og det blev foreslået at nedsætte en valgretskommission. Forslaget blev nedstemt af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, bl.a. pga. en lav stemmeprocent og økonomiske omkostninger.


Tag de unge seriøst

Radikale Venstre har foreslået, at 16-årige skulle have stemmeret i Aarhus til kommunalvalget i 2013. Rabih Azad-Ahmad fra Radikale Venstre og Aarhus Byråd argumenterer: "Der er unge på 16, der faktisk er meget modne, og som ved meget om det samfund, vi lever i. Modsat findes der voksne overalt, der slet ikke ved noget." Han fortsætter: "Både erfaringer fra udlandet og fra Danmark viser, at mange på 16 tager ansvar og er bevidste om det samfund, de lever i. Der er en lang række lande, der har succes med, at 16-årige kan stemme."

Rabih Azad-Ahmad bliver bakket op af en undersøgelse fra det østrigske forskningsinstitut SORA. Hele 77 % af de 16-18-årige stemte, kun 1 procentpoint mindre end resten af den samlede befolkning, og de havde endda en højere stemmeprocent end dem over 30. Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), forklarer den lave stemmeprocent til prøvevalgene: "Vores oplevelser er, at de danske unge er meget engagerede, men det er også klart, at det kræver ekstra arbejde at lave prøvevalg. I de kommuner, hvor man gjorde et ekstra arbejde med oplysning, var valgdeltagelsen højere."


Forpligtelser og rettigheder følges ad

DUF er initiativtageren bag en valgretskommission, der i december sidste år fremlagde 28 forslag til, hvordan unges deltagelse i demokratiet styrkes. Et af forslagene var valgret til 16-årige. DUF var i 1979 med til at sænke valgretten til 18 år under mottoet 'Forpligtelser og rettigheder følges ad', og det er stadig et af hovedargumenterne. De mener yderligere, at der undgås en skævvridning af demokratiet. Stemmer på de unges interesser giver et mere repræsentativt demokrati.

Et mindretal i valgretskommissionen fastholder dog, at man skal være 18 år for at kunne stemme. "En ændring betyder også, at myndighedsalderen skal sættes ned," siger Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti til TV2 Nyhederne i forbindelse med fremlæggelsen af de 28 forslag. Til det svarer formand for Dansk Ungdoms Fællesråd Signe Bo: "Det er klart, at myndighedsalderen er et stort fokuspunkt. Historisk set har valgretsalderen og myndighedsalderen ikke fulgtes ad. Der er så mange andre grænser, at det udvander myndighedsbegrebet noget."

De borgerlige understreger dog også, at valgbarhed og valgretsalder følges ad, og derfor kræver det en ændring af Grundloven ved folkeafstemning.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies