Norske værdier

Publiceret 31-10-2012

INDSPARK Værdier er overalt og ikke til at slippe af med

Hans Hauge

Den bedste sætning i Rune Lykkebergs Alle har reter den første, som er en negativ trosbekendelse: "Jeg tror ikke på værdierne". Det gør jeg heller ikke. Et værdigrundlag er en metafysisk størrelse i en post-metafysisk verden. Vi begyndte at tale om værdier, efter at vi havde opdaget, at vi ingen havde. Værdier er, hvis vi skal tale med Henrik Ibsens doktor Relling fra Vildanden: "livsløgne".

I februar 2002 udtalte en norsk muslim: "Norge er et muslimsk land". Udtalelsen blev fremsat af den irakisk-fødte rektor for Urtehagens Friskole i Oslo, Rawafid Shahad. Hun kom til Norge i 1995. Rektor afbildes med tørklæde, og hvad der sig hører til for at have en identitet. Det var sagt i bedste mening, for hun følte, at muslimske "værdier" blev praktiseret bedre i et Norge, styret af Kristeligt Folkeparti, end i Saddam Husseins Irak. Hvad var de muslimske værdier? Menneskerettigheder, kvinderettigheder og fokus på de fattige. Udtalelsen førte ikke til nogen særlig debat. Pointen er: Hun havde værdier.

Der står en statue af Henrik Wergeland (der døde som muslim) foran Nationaltheatret i Oslo, og ved den holdt den norsk-pakistanske politiker fra Arbejderpartiet Hadir Tajik en 1. maj-tale, hvor hun hyldede Wergeland. Efter en større ministerrokade her i september udnævnte Jens Stoltenberg hende til kulturminister. I et interview udtalte hun, at for hende "var Allah en værdi".

I den første norske Grundlov, Eidsvold-forfatningen, fra 1814 stod der i §2, at jøder ikke havde adgang til riget. Det var Wergeland, der kæmpede for at få den fjernet, og det lykkedes, men den blev dog genindført under Quisling i 1942. Norge er i dag et særdeles Israel-kritisk land. Nu har Norge fået ny grundlov. I den seneste version har ordet "værdigrundlag" indtaget §2, og statskirken er fjernet. En lang historie er slut. Den ny paragraf lyder: "Værdigrundlaget forbliver vor kristne og humanistiske Arv. Denne Grundlov skal sikre Demokratiet, Retsstaten og Menneskerettighederne."

Det ovenstående er blot tre af utallige eksempler på, at "values are back", som man sagde for en del år siden, eller at værdier er overalt. "Værdi" er et mem, der kopierer sig selv i alle bevidstheder. Det er ikke til at slippe af med.

Ordet "værdi" blev i Tyskland hentet over i filosofien fra økonomien i 1850'erne. Efterhånden kom det til at betegne noget subjektivt, og man forsøgte at begrænse det med en værdifilosofi. Man skulle adskille værdi og faktum. Vi havde også en forestilling om en værdifri videnskab. Den gjorde vi op med i 68. Og nu går det lidt hurtigt: I løbet af 80'erne blev alt kultur. Det blev man så forskrækket over, for kulturbegrebet har altid sit spøgelse med: kulturrelativismen. Værdibegrebet blev det middel, som 90ernes ghostbusters brugte for at genindføre noget universelt, som de kaldte værdier. Værdier skulle dermed fjerne kultur. Værdier er de samme overalt. Bemærk, hvor hurtigt kulturkampen blev til en værdikamp - og politik er blevet til værdipolitik. Bemærk, at vi ikke længere kan bruge begrebet kultur til at forklare noget som helst med.

Tiden vil vise, om det lykkes Rune Lykkeberg at tage værditroen fra folk. Vi skal grave dybere ned, for hvad gemmer der sig i kælderen nedenunder værdigrundlaget? Hvad er det grundlagt på? Hvad skjuler det? Det afslørede en præst engang til et møde i en folkeskole syd for Aarhus. De skulle diskutere skolens værdigrundlag. Der blev sagt mange pæne ord. Til sidst sagde præsten sandheden: "Jeg troede penge var den højeste værdi her i byen". Siden da har der været modstand mod præsten i den lille, rige forstad. Han ville som dr. Relling tage livsløgnen fra folk.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies