Er talerstolen bedre end plinten?

Publiceret 03-09-2012

DANNELSE Idrætshøjskolerne skal kæmpe hårdere for at kunne leve op til kravet om UBAK. En rundspørge viser dog, at skolerne selv møder en mere nuanceret opfattelse af idrættens betydning for dannelsen

Af Jeppe Langkjær og Sara Peuron-Berg

Spørger du en forstander på en idrætshøjskole, om idræt og dannelse hænger sammen, er svaret et utvetydigt: ja. Højskolebladet har spurgt seks idrætshøjskoleforstandere, om de oplever, at den opfattelse også deles af resten af højskoleverden, politikerne og samfundet, eller om de skal kæmpe hårdere for at blive betragtet som en "rigtig" højskole; en dannende højskole.

større forståelse

Generelt er opfattelsen af idrætshøjskoler positiv ifølge forstanderne. Men sådan har det ikke altid været, mener Claus Bo Andreasen, forstander på Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg. "Ingen rynker på næsen af idrætshøjskoler i dag - holdningen har ændret sig de sidste 10 år." Højskole er at arbejde med mennesker, og det er mange ting, også idræt, mener han. Og det anerkender både højskolerne og resten af samfundet. "Talerstolen er ikke bedre end plinten, hvilket der er en større forståelse af i dag."

 

Flere forstandere er enige. "Jeg har aldrig oplevet, at der er blevet set skævt til os, " siger Kenneth Pedersen fra Idrætshøjskolen i Sønderborg.

Heller ikke i forhold til ministeriet angående opfyldelse af kravene til UBAK har han oplevet fordomme. "De er imødekommende, og vi har et godt samarbejde med ministeriet." Der er ifølge ham ingen grund til, at idrætten ikke skulle ses som dannende, da netop idrættens betoning af fællesskabet gør den opbyggelig: "I idrætten forenes ordet og kroppen."

Kenneth Retslov fra Idrætshøjskolen Bosei føler sig heller ikke diskrimineret. "Der bliver ikke peget fingre fra nogen sider," siger han. Han mener, at idrætshøjskoler i dag er en uomgængelig del af højskoleverden, og det er en god grund til. "Idrætten giver samvær og modspil og er perspektiverende." Derved kan idrættens sagtens leve op til kravene om dannelse og udvikling af den enkelte til fællesskabet. En del af misforståelser og fordomme skyldes måske kommunikation, mener Kenneth Retslov: "Ikke-idrætshøjskoler har måske lettere ved at påvise, at de er kulturformidlere."

fordomme og misforståelser

Men nogle forstandere betoner fordommene og misforståelser mere. Selvom det overordnede billede af idrætshøjskolerne både ude og hjemme er positivt, kan der alligevel godt være lidt murren i krogene - især internt i højskolemiljøet.

 

Henrik Løvschall fra Idrætshøjskolen Århus opdeler det i en eksterne og intern opfattelse af idrætshøjskolerne. "Idrætten behøver ikke forsvare sig i dag - i den brede offentlig er den accepteret, men internt i højskoleverdenen kan der være arrogance." Og denne holdning kan han ikke se, at der er belæg for. Han mener bestemt ikke, at UBAK og idrætsundervisning er to forskellige ting, og at optimering af den enkeltes evner inden for det respektive fag er dannende. Men der udover giver idrætten et fællesskab, da det ikke kun handler om eliten. "'Fodbolddrenge' er nutidens almue - deres horisont udvides via et højskoleophold, hvor det i første omgang bare er sporten, der trækker." Henrik Løvschall henviser desuden til foreningskulturen som eksempel på idræt som dannende til fællesskabet.

Foreningskulturen er også noget af det Betina Møgeltoft Christiansen, forstander på Aalborg Sportshøjskole, peger på. Idrætten fylder utrolig meget i samfundet generelt. "Idræt er uden tvivl demokratisk dannende. Se bare på foreningslivet. Jeg ville nødig være en del af et foreningsløst samfund". Og højskolerne må forholde sig til resten af samfundets udvikling. "Det hedder nyheder, erhverv, sport. Ikke nyheder, erhverv, musik. Eller kunst. Det må højskolen forholde sig til," siger hun. Men Betina Christiansen synes også, at idrætshøjskolerne møder mere modstand. Ligesom Henrik Løvschall mener hun generelt den kommer internt og ikke fra den brede offentlighed. I hendes øjne er idrætshøjskolerne misforstået af mange, hvilket sagtens kan afstedkomme fingerpegning fra dele af højskolemiljøet: "Nogen mener, at kroppens funktion blot er at bære hovedet i skole." Hun er selv ganske uforstående over for den holdning. Men mens man som idrætshøjskole kan få skudt i skoene, at undervisningen ikke er dannende og perspektiverende nok, kan kritikken paradoksalt nok også komme fra den anden fløj: "Engang blev vi hængt ud på en golfhjemmeside, fordi nogen mente, at vores golfkursus var for alment. Det er en svær balancegang," fortæller Betina Christiansen.

 

Det forholder sig omvendt for Torben Østergaard fra Idrætshøjskolen Ikast. "Der er et unuanceret syn på idrætten fra ministeriets side, men ikke internt i højskoleverdenen," siger han og efterlyser et mere nuanceret billede på dannelse i forhold til undervisningen fra ministeriet: "Kravene om UBAK er for snævre i forhold til idrætten og tager den ikke seriøst." Torben Østergaard ser ligesom de andre forstandere ikke idrættens som en ren færdighedstilegnelse, men som en indgangsvinkel til mange af livets perspektiver.

Ifølge de seks forstandere er der ikke tvivl om, at idræt og dannelse ikke kan skilles ad, ligesom kroppen og hovedet ikke kan fungere uden hinanden. Dette har resten af højskoleverden, ministerierne og den brede befolkning også anerkendt i det store og hele. Misforståelserne er der dog stadig, men bedre kommunikation kan måske fjerne nogle af dem.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies