Dette er ikke en pibe

Publiceret 15-04-2013

KUNST Det autentiske har været ideal i kunsten siden 1700-tallet - og er det stadig. Kunsten skal være en slags uroplevelse, siger professor Jørgen Dehs

Af Sara Peuron-Berg

Kunsten forsøger ofte være et sandt og ægte billede af samfundet og verden, men indeholder samtidig et bedrag, en forstillelse, en illusion. Og det er paradoksalt, for i en forstand kan kunst aldrig være autentisk, hvis autenticitet betyder noget, der ikke er iscenesat eller konstrueret. "Resultatet bliver jo ikke noget ikke-konstrueret, men noget, der fremstår, som om det er det," siger Jørgen Dehs, filosof, lektor og leder af forskeruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus, der sidste år udgav bogen Det autentiske: Fortællinger om nutidens kunstbegreb .


Men det interessante er ikke, hvorvidt kunst er autentisk eller ej. Det interessante er i stedet projektet omkring autenticiteten: det at beskæftige sig med autenticitet - intentionen, mener Dehs. Når kunst som medie netop er konstrueret, er det mere meningsfyldt at tænke på den autenticitetseffekt et kunstværk kan afstedkomme. Og den effekt er oftest at finde i værker, som rykker ved vores gængse forestillinger om, hvad kunst er, og hvordan det skal se ud. "Det uopdyrkede er på en eller anden måde mere realistisk end det opdyrkede," pointerer Dehs.


Den relationelle kunst er interessant, som et godt eksempel på en del af den aktuelle kunstscene, der beskæftiger sig med autenticitetseffekten. Her kan udgangspunktet være at samle mennesker, som ikke nødvendigvis kender hinanden, i uvante rammer, der berøver dem deres virkelighedsforståelse. Mødet frembringer nye tanker om relationer til andre mennesker. En effekt, som netop kan virke meget autentisk. Her ligger fokus på værket som en katalysator for en effekt frem for værket som et værk i sig selv.


Autenticitet er et ideal, som kunsten ifølge Dehs har beskæftiget sig med siden 1700-tallet, hvor den skulle frigøre sig fra kirken og kongen og stå på egne ben. Dtte ideal findes stadig og påvirker ikke bare vores syn på original kunst, men også kunstnerens syn på sin egen kunst. Det skal være en slags uroplevelse. "Det er et ideal, som er til stede alle vegne - og er selvfølgelig samtidig et paradoks, fordi det ikke kan lade sige gøre, men det er stadig den værdi, vi tillægger kunst."

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies