Af Anders Holm
Gennem hele Søren Kierkegaards 42 år lange liv var den 30 år ældre Grundtvig en del af det københavnske nærmiljø. Som ung i begyndelsen af 1830'erne deltog Kierkegaard i nogle grundtvigske møder sammen med sin bror, men fik hurtigt nok. Senere gik han nogle få gange i kirke hos Grundtvig. Men heller ikke det brød han sig om, ligesom han generelt udtalte sig negativt om Grundtvig og alle hans ideer om fællesskaber. Det var ikke noget for individets tænker.
Alligevel refererer Kierkegaard flere gange til, at han og Grundtvig har talt sammen på gaden og drøftet forskellige ting. Netop sådan en samtale blev også anledning til Kierkegaards måske mest positive bemærkning om Grundtvig nogensinde i en journaloptegnelse fra 1849: "Der er to Arter Underviisning. Den ene er den socratiske: at spørge - for at udhungre den tomme Viden. Den anden er omvendt, at den Lærende spørger. Det var virkelig en værdifuldere Bemærkning af Grundtvig engang i en samtale, at den Underviisning: at spørge Barnet, er forkeert, det er Barnet, der skal have Lov at spørge." Kender man lidt til Grundtvigs skoletanker og Kierkegaards syn på dannelse, åbnes der her for en sammenstilling. Grundtvig kaldte det "Skolen for Lyst." Kierkegaard kaldte det slet og ret "Lidenskab."